Her er telefonen Samsung vil banke Huawei og OnePlus med

Galaxy A8 sendes på det danske marked om få dage - Ekstra Bladet fik en forsmag på telefonen i Las Vegas

Galaxy A8 (2018) er den første mobiltelefon i A-serien, som kan bruges til Samsung Gear VR. PR-foto
Galaxy A8 (2018) er den første mobiltelefon i A-serien, som kan bruges til Samsung Gear VR. PR-foto

Ekstra Bladet er inviteret til Las Vegas af Brancheforeningen ForbrugerElektronik

Konkurrencen om de danske mobilkunder, som ikke vil betale toppriser, er benhård.

Det ved om nogen Samsung, der er bedst kendt for sine ganske kostbare Galaxy-telefoner - senest Galaxy S8, S8+ og Note 8.

I dag er markedet for prisbillige topmodeller omkring 4000 kroner domineret af Huawei, der de seneste år har sparket sig godt ind i Danmark.

OnePlus fylder ligeledes mere og har en meget dedikeret fanskare. Og det er netop disse to konkurrenter, som den nye Galaxy A8 (2018) kan tage markedsandele fra.

Se også: Vi køber færre hovedtelefoner: Disse danske modeller er et tjek værd

Nu med dobbelt selfiekamera
Ekstra Bladet fik i denne uge mulighed for at prøve Galaxy A8 under CES i Las Vegas.

Telefonen minder i byggekvalitet, design og brugeroplevelse på mange måder om de dyrere Galaxy-modeller.

Men der er flere nyheder i modellen, som nu har fået dobbelt frontkamera (16 + 8 megapixels/blænde 1,9). Det kendes allerede fra Huaweis Mate 10 Lite og gør det muligt at tage flottere portrætter.

Bagsidekameraet er ligeledes på 16 megapixels, men har en større lysfølsomhed med blænde 1,7.

Vores indtryk af kameraerne i Galaxy A8 er, at de er helt på niveau med det, som Samsung allerede i dag kan. Nemlig at producere mobiltelefoner med virkelig gode kameraer.

Det er nemt at genkende Samsungs formsprog i Galaxy A8 (2018). PR-foto
Det er nemt at genkende Samsungs formsprog i Galaxy A8 (2018). PR-foto
 

Se også: Salget af fladskærme falder voldsomt i Danmark

Fingeraftrykslæser skuffer
Formatet på skærmen er 18.5:9, hvilket betyder, at der ikke er plads til en fingeraftrykslæser på forsiden.

Den sidder under kameraet på bagsiden og er nu placeret en smule mere logisk end på de nuværende Galaxy-topmodeller (hvor den sidder håbløst dårligt, red.).

Vi er dog ikke 100 procent tilfredse med aflæseren, der fortsat sidder for højt og derfor ikke giver samme enkle adgang som på konkurrenternes telefoner.

Teknologi - 10. jan. 2018 - kl. 15:31 Philips Hue får kæmpe opdatering: Skaber lys af dine film og musik

Hukommelseskort og IP68
Derimod er det meget glædeligt, at Galaxy A8 giver mulighed for både dobbelt-sim og et micro-SD-kort.

Netop muligheden for at sætte et hukommelseskort i telefonen findes i dag hverken hos Huawei eller OnePlus.

Det er også godt, at Samsungs 'altid på' funktion, hvor du nemt kan se tid og andre data uden at skulle låse telefonen op, er en del af A8, ligesom telefonen er IP68-klassificeret (vand og støvbestandig).

Det kunne særligt OnePlus lære noget af.

Det skal du vide om Galaxy A8 (2018)

Størrelse: 149,2 x 70,6 x 8,4 mm

Vægt: 172 gram

Display: 5,6 tommers FHD+ 1080 x 2220 pixels Super AMOLED-skærm.

Processor: Octa Core (2.2GHz Dual + 1.6GHz Hexa)

RAM: 4 gigabyte

Intern hukommelse 32 gigabyte

Micro SD-kort: Ja - op til 256 gigabyte

Dobbelt-sim: Ja

Batteri: 3000 mAhmed hurtig opladning.

Frontkameraer: Dobbelt 16 megapixels (blænde 1,9) + 8 megapixels (blænde 1,9)

Bagsidekamera: 16 megapixels (blænde 1,7)

Operativsystem: Android 7.1.1.

IP68: Ja ((vand og støvbestandig)

Lancering: Galaxy A8 (2018) kommer til Danmark 19. januar 2018

Farver: Sort, grå og guld

Pris: 3899 kroner uden abonnement

Kilde: Samsung

Se også: Las Vegas kalder: Nu bliver dit fjernsyn endnu skarpere

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen