Her får 97-årig sin livsdrøm opfyldt: Besøger Google og ser fremtiden

Olive Horrells vildeste drøm var at besøge Google - se her hvordan hun fik ønsket opfyldt og samtidig gav en løftet pegefinger til nutidens generationer

Særligt disse VR-briller gjorde besøget hos Google til en helt særlig oplevelse for Olive Horrell. (Foto: CNET.com)
Særligt disse VR-briller gjorde besøget hos Google til en helt særlig oplevelse for Olive Horrell. (Foto: CNET.com)

De havde hverken rindende vand eller strøm barndomshjemmet på den amerikanske prærie. Og hendes far mente ikke, at teknologi og videnskab var en karrierevej for kvinder:

- Jeg ville gerne have været ingeniør.

Men min far skræmte mig fra det ved at sige, firmaerne aldrig ville ansætte en kvinde, fortæller hun i interviews med flere amerikanske medier.

Se også: Mobil i udlandet: Nu skal det være slut med at blive flået

Alligevel har 97-årige Olive Horrell aldrig sluppet drømmen og sin passion for de mange fremskridt, hun har oplevet i sin tid.

Hun håndterer rutinemæssigt sin egen Apple-computer, og forleden fik hun så et stort ønske opfyldt: et besøg på Google.


Se her, hvordan dagen forløb under besøget hos Google. (Video: YouTube/CNET.com)

Og hvis det er fremtiden, Olive ville se, så var det netop, hvad der stod på programmet.

Hun fik en tur i en førerløs bil, prøvede virtual reality briller og så alle de hjørner af Google, som man skal være specielt inviteret for at komme rundt i.

- Selv i min vildeste fantasi kunne jeg ikke drømme om det, jeg har set i dag, lød det under besøget fra Olive Horrell.

Læg mobilen - oplev livet
Den 97-årige havde dog også en løftet pegefinger med til de nuværende generationer og deres overdrevne brug af mobiltelefoner:

- Jeg tror, at de går glip af mange ting.

- Kig nu på livet i stedet.

Se også: Nyt Apple TV: Derfor skal du købe nu - eller vente på en bedre model

Besøget hos Google var i øvrigt gjort muligt af en amerikansk fond, der har opfyldt små og store drømme for flere end 1000 ældre amerikanere.


Se en reportage mere fra Olive Horrells ekstraordinære dag her. (Video: YouTube/AP)

9 kommentarer
Vis kommentarer