HTC prøver igen: Her er vores nyeste mobil

U12+ er navnet på den seneste topmodel fra HTC, der er både dyr og lækker

HTC U12+ ses her i en mere 'gennemsigtig' udgave. PR-foto
HTC U12+ ses her i en mere 'gennemsigtig' udgave. PR-foto

Man må respektere HTC for, at de tager kampen. For hvor mærket tidligere havde en vis styrke og genkendelighed herhjemme, er HTC-telefoner i dag en sjældenhed i det danske bybillede.

Forklaringen er både, at konkurrenter som Huawei, Samsung og Apple løber med al opmærksomheden. Men også at det taiwanesiske firma har skruet markant ned for sin tilstedeværelse i Danmark.

Det gælder også ved dagens lancering af den seneste topmodel HTC U12+.


Større og bedre skærm er blandt nyhederne i telefonen. Læseren til fingeraftryk er også røget om på bagsiden. Video: YouTube

Så dyr er den
Både i form og funktion minder U12+ ganske meget om forgængerne.

Det er klassisk HTC-design, som nu er slankere med en bedre udnyttet 6 tommers skærm, bedre lyd, dual-kameraer på både front og bagside samt stærkere interne muskler.

HTC tror fortsat på, at den såkaldte Edge Sense-teknologi kan skille modellen ud fra mængden af tilbud på mobilmarkedet. Ideen med Edge Sense er, at du kan styre flere af telefonens funktioner alene ved at klemme om den.

I Danmark sælges U12+ fra 18. juni til den solide pris af 5990 kroner uden abonnement. For de penge får du Dual-SIM, 6 GB RAM, 64 GB hukommelse og et batteri på 3500 mAh.

Du kan finde alle specifikationer for modellen her.


Android Authority har fået dette første indtryk af telefonen. Video: YouTube

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere