Huawei efter Google-boykot: Vi svigter ikke kunderne

Selskabet lover at fortsætte sin egen support af telefoner og tablets, selvom Google nu officielt har trukket stikket til firmaet

Det er et alvorligt slag for Huawei og dets kunder, at Google nu er blevet tvunget til at kappe forbindelserne til selskabet. Fotos: ALAIN JOCARD, CHRISTOF STACHE/Ritzau Scanpix
Det er et alvorligt slag for Huawei og dets kunder, at Google nu er blevet tvunget til at kappe forbindelserne til selskabet. Fotos: ALAIN JOCARD, CHRISTOF STACHE/Ritzau Scanpix

SENESTE: Huawei forhandler med Google, mens forbuddet er midlertidigt udsat

Huawei vil trods sanktionerne fra USA fortsat tilbyde sikkerhedsopdateringer af styresystemet Android til de kunder, der allerede har en Huawei-telefon.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Huawei vil fortsat sørge for sikkerhedsopdateringer og service til alle Huawei og Honor smartphone-produkter. Det dækker dem, der er blevet solgt, og dem der allerede er i butikkerne, skriver selskabet.

Det er endnu uklart, hvilken software fremtidige Huawei-telefoner vil få.

Se også: Medie: Huawei mister adgangen til Googles Android

Laver egen software
Men selskabet oplyser, at det vil fortsætte med at bygge software.

- Huawei har bidraget substantielt til udviklingen og væksten af Android rundt omkring i verden.

- Vi vil fortsætte med at bygge et sikkert og bæredygtigt softwareøkosystem for at kunne tilbyde den bedste oplevelse til alle brugere, slutter selskabet.

Tidligere mandag bekræftede Android på Twitter, at nuværende Huawei-brugere fortsat vil have adgang til sikkerhedsopdateringer og Google Play.

Dokumentation: Det siger de om sagen

Både Huawei og Google har nu officielt udtalt sig om sagen.

Ifølge en udtalelse fra Huawei vil firmaet fortsætte med at levere sikkerhedsopdateringer og servicere brugerne. Firmaet siger dog p.t. intet om de øvrige konsekvenser af, at Google ikke længere må hjælpe med opdateringer af styresystemet og på andre måder bistå Huawei. Heller ikke udsigten til at fremtidige modeller får begrænset deres adgang til Googles software og programmer forholder Huawei sig p.t. til.

Google bekræfter i deres udtalelse, at Huaweis eksisterende kunder fortsat kan få opdateret og sikkerhedstjekket deres apps i Google Play Store. Men heller ikke Google forholder sig til de andre konsekvenser af sagen udover at konstatere, at man lige nu undersøger konsekvenserne af, at firmaet skal overholde den amerikanske sortlistning af Huawei.

Du kan herunder læse udtalelserne fra både Huawei, Google og Android (på engelsk).

Huawei

Huawei has made substantial contributions to the development and growth of Android around the world. As one of Android’s key global partners, we have worked closely with their open-source platform to develop an ecosystem that has benefitted both users and the industry.

Huawei will continue to provide security updates and after sales services to all existing Huawei and Honor smartphone and tablet products covering those have been sold or still in stock globally.

We will continue to build a safe and sustainable software ecosystem, in order to provide the best experience for all users globally.

Google

We are complying with the order and reviewing the implications. For users of our services, Google Play and the security protections from Google Play Protect will continue to function on existing Huawei devices.

Android

For Huawei users' questions regarding our steps to comply w/ the recent US government actions: We assure you while we are complying with all US gov't requirements, services like Google Play & security from Google Play Protect will keep functioning on your existing Huawei device.

Også ramt på chips
Flere amerikanske teknologivirksomheder har mandag fulgt Google. Blandt andre Intel og Qualcomm har ifølge finansmediet Bloomberg indstillet sine leverancer af computerchips til det kinesiske selskab.

Ifølge Bloomberg har Huawei hamstret komponenter siden midten af 2018, og det burde derfor kunne opretholde produktionen i tre måneder.

Problemerne for Huawei kommer som følge af, at USA onsdag placerede Huawei på den såkaldte Entity-liste.

Se også: Trump-ordre baner vejen for forbud mod Huawei i USA

121 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere