Huawei Mate 10 Pro: Perfekt på sine egne betingelser

Nyeste topmodel fra kinesisk gigant matcher de bedste mobiler på markedet til en nedtonet pris

Læg mærke til den diskrete stribe på tværs af bagsiden i toppen af Mate 10 Pro. Det er Huaweis nye signatur. PR-foto
Læg mærke til den diskrete stribe på tværs af bagsiden i toppen af Mate 10 Pro. Det er Huaweis nye signatur. PR-foto

Mate 10 Pro: Seks tommers OLED-display, 6 GB RAM, 128 GB intern hukommelse, der følger minijack-adapter, USB-C hovedtelefon og et gennemsigtigt cover med i salgskassen, set til 5999 kroner uden abonnement.

5

Når en ny gadget som en mobiltelefon eller anden smart elektronik præsenteres, sker det nogle gange ved en stor event.

Her praler firmaet bag produktet rutinemæssigt af sine egne fantastiske præstationer i de foregående måneder - og fremhæver herefter nyheden som større end alt andet, som konkurrenterne kunne finde på. Denne type af events kan derfor være ganske trættende.

Men da Huawei forleden brugte samme slidte formel til præsentationen af topmodellen Mate 10 Pro, kunne deltagerne glæde sig over en ting: den kinesiske producent talte sandt, da de lovede, at Mate 10 Pro kan banke på Apple og Samsung.

Se også: Huawei: Denne telefon kan banke både Apple og Samsung

Framragende OLED-skærm
Ekstra Bladet har de seneste uger testet modellen, der som forgængeren Mate 9 Pro er et imponerede stykke elektronik.

Den seks tommer store OLED-skærm er fremragende bygget, og det samme er resten af telefonen uden om den.

Kanterne er ultra-smalle, materialerne er af den bedst mulige kvalitet, mens indmaden med Huaweis egen processor og seks gigabyte RAM gør telefonen lynhurtig.

Kunstig intelligens og langt bedre hardware gør ifølge Huawei kameraerne i Mate 10 Pro til noget særligt. Vi er meget enige. PR-foto
Kunstig intelligens og langt bedre hardware gør ifølge Huawei kameraerne i Mate 10 Pro til noget særligt. Vi er meget enige. PR-foto
 

Lysstærke kameraer
De seneste år har Huawei forfinet kameraerne i sine telefoner med hjælp fra tyske Leica. Det er et godt match.

Der er således dual-kamera i Mate 10 Pro og nu med blænde 1,6 i både det 20 megapixel sort/hvid kamera og i det 12 megapixel farvekamera. Det gør det muligt at skyde endnu bedre billeder i selv dårlig belysning.

Og kameraerne er helt på højde med, hvad Apple og Samsung leverer i deres topmodeller. Både når det gælder stillfotos og videooptagelser.

Det skal du vide om Mate 10 Pro

Display: 6 tommers 18:9 OLED-HDR Display

Vægt: 178 gram

Størrelse: 154,2 x 74,5 x 7,9 mm (H/B/D)

Styresystem: Android 8 (OREO)

Arbejdshukommelse: 6 GB RAM

Lagerplads: 128 GB

Dual-sim: Ja, op til 4G på begge kort

Hovedkameraer: 20 + 12 megapixels - begge blænde 1,6

Frontkamera: 8 megapixels

Batteri: 4000 mAh

Se alle specifikationerne her.

Farvel til bloatware
Jeg har tidligere kritiseret Huawei for at fylde deres version af Android-styresystemet med overflødig software. Noget tyder på, at kritikken er nået helt til Kina.

Denne gang leveres Mate 10 Pro nemlig med Android 8.0, som Huawei stadig har pillet lidt ved, men slet ikke så voldsomt som tidligere.

Du får med andre ord en langt bedre brugeroplevelse, fordi man slipper for bloatware, og telefonens funktioner er tættere på den ægte Android-version.

Men Huawei må da gerne 'rykke helt tæt på' og bygge en ægte Android-mobil (igen).

Se også: Anmeldelse: Årets vindertelefon hedder Huawei til fornavn

Batteri i verdensklasse
Samtidig skal de i den grad fortsætte det gode arbejde med batteritiden.

Der er et 4000 mAh-batteri i Mate 10 Pro, som giver masser af energi til en rigtig lang arbejdsdag eller to normale. Det er imponerende godt.

Den medfølgende hurtigoplader gør det samtidig til en drøm at lade effektivt op og på kort tid skaffe rigelig strøm til resten af dagen.

Det mener andre om Huawei Mate 10 Pro

The Guardian: Sig goddag til to-dages-batteriet

Computerworld.dk: Endnu en sikker vinder

Techradar.com: Huaweis bedste mobil nogensinde

Her halter det
Hvad der ikke er en drøm, er det manglende mini-jackstik til hovedtelefonen. Det har andre producenter med Apple i spidsen fjernet, men jeg savner det.

Jeg savner også muligheden for som tidligere selv at bestemme, om jeg vil bruge to sim-kort i telefonen eller kombinere et sim-kort med et microSD-kort.

Huawei har besluttet, at du alene skal kunne have to sim-kort i Mate 10 Pro, der har 128 gigabyte hukommelse. Du får heller ikke trådløs opladning eller Bluetooth 5. Øv!

Artiklen fortsætter under billedet...

Vi er glade for, at Huawei har placeret aflæseren til fingeraftryk på en langt mere logisk måde end Samsung på deres seneste Galaxy-modeller. PR-foto
Vi er glade for, at Huawei har placeret aflæseren til fingeraftryk på en langt mere logisk måde end Samsung på deres seneste Galaxy-modeller. PR-foto

Dommen
Et tjek af de anmeldelser, der allerede er ude om Mate 10 Pro, afslører, at jeg bestemt ikke er alene i mine roser til Huawei.

Med Mate 10 Pro har Huawei fundet sig en formular, der gør deres dyreste mobiltelefon perfekt på firmaets egne betingelser. Det betyder også, at telefonen ikke nødvendigvis er for alle.

En hård, direkte konkurrent til Mate 10 Pro er således Samsungs Galaxy S8, der er billigere og både har trådløs opladning, normalt hovedtelefonstik og et virkeligt flot design. Du kan også sætte et microSD-kort i Samsungs bud på den perfekte telefon.

Men glæd dig over at kampen i toppen nu er endnu hårdere. Det gør vi!

For mange danskere er mobiltelefonen en fast del af beklædningen. Over halvdelen køber en dyr iPhone, men du kan få lige så meget for det halve, hvis du kigger dig godt for på markedet. Modelfoto: Rasmus Flindt Pedersen Tech Købers marked: Billige mobiler er et superkøb

PR-foto
PR-foto
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen