Huawei P20 Pro: Mobilkamera får ekstra ’øje’ og kunstig hjerne

Huawei, Apple og Samsung er i tæt kamp om at bygge den bedste kameramobil

En, to, nej tre linser har hovedkameraet nu på Huawei P20 Pro med op til 40 megapixel. PR-foto
En, to, nej tre linser har hovedkameraet nu på Huawei P20 Pro med op til 40 megapixel. PR-foto

Tirsdag eftermiddag løsnede kinesiske Huawei det seneste skud i en blodig kamp, der lige nu raser mellem verdens største mobilproducenter.

Det skete, da firmaet lancerede sin nye topmodel kaldet P20 Pro i Paris. Det særlige ved telefonen, som Ekstra Bladet allerede i sidste uge fik vist frem under et møde i Polen, er kameraet, der nu har hele tre linser mod de normale en eller to.

P20 består af tre modeller

Den nye P20-serie fra Huawei sættes til salg i denne uge, men leveres først i løbet af april.

Udover P20 Pro (128 GB) indeholder serien også modellerne P20 (128 GB) og P20 Lite (64 GB). Telefonerne koster fra 2799 til 6299 kroner uden abonnement.

 

Kunstig hjerne hjælper
Ved at blande en sort/hvid-linse, en farvelinse med hele 40 megapixel og en zoomlinse er det ifølge Huawei lykkedes at skabe en kameramobil, der kan tage ekstraordninært gode billeder.

Det er ikke alene mobilens ekstra ’øje’, man skal lægge mærke til. Kameraet er nemlig understøttet af en indbygget kunstig intelligens, der kan hjælpe med at vælge de helt rigtige indstillinger, når du vil tage et nærbillede, et billede i naturen eller af hele familien under den næste fest.

Det helt særlige ved den kunstige hjerne, som Huawei har bygget ind i P20 Pro, er, at den også kan komme med forslag til, hvordan du udvælger motivet i netop denne situation og tager et billede, der er mere professionelt og flottere at se på.

Det skal du vide om Huawei P20 Pro

Display: 6,1 tommer

Opløsning: FHD+ 2280 x 1080, 408ppi

Processor:  Kirin 970

CPU: Octa Core 4 x 2,36 GHz + 4 x 1,7 GHz

Bag kamera:  40 MP + 20 MP + 8 MP (F1.8 + F1.6 + F2.4)

Front kamera: 24 MP (F2.0)

Arbejdshukommelse: 6 GB

Intern hukommelse: 128 GB

Eksternt hukommelseskort: Ej muligt

Dual SIM: Ja

Batteri: 4000 mAh - hurtigopladning via USB C

Hovedtelefonstik: Nej, via USB C

Størrelse: 155 x 73,9 x 7,8 mm

Vægt: 180 gram

Beskyttet mod vand/støv: Ja, IP 67

Styresystem: Android 8 + EMUI 8

Vejledende pris uden abonnement: 6299 kroner

Se også: Samsungs Galaxy S9+: Stor, voldsom og ganske dyr

Display også bedre
Huawei er dog ikke alene om opmærksomheden, når det gælder gode kameramobiltelefoner. Apple har længe været anerkendt for deres gode kameraer. Det samme har Samsung, der forleden lancerede Galaxy S9+:

- Og det er ikke kun kvaliteten af kameraerne, der er blevet markant bedre på mobiltelefoner. Det er displayet også, så du kan se billeder meget bedre på din telefon.

- Det betyder, at du bruger din computer mindre og altid har et kamera med dig, siger den danske fotograf Kenneth Nguyen, som Ekstra Bladet mødte, da han udstillede billeder taget i København med netop Galaxy S9+.

Det skal du vide om Huawei P20

Display: 5,8 tommer

Opløsning: FHD+ 2280 x 1080, 428ppi

Processor: Kirin 970

CPU: Octa Core 4 x 2,36 GHz + 4 x 1,7 GHz

Bag kamera:  12 MP + 20 MP(F1.6 + F1.8)

Front kamera: 24 MP (F2.0)

Arbejdshukommelse: 4 GB

Intern hukommelse: 128 GB

Eksternt hukommelseskort: Ej muligt

Dual SIM: Ja

Batteri: 3400 mAh - hurtigopladning via USB C

Hovedtelefonstik: Nej, via USB C

Størrelse: 149,1 x 70,8 x 7,65 mm

Vægt: 165 gram

Styresystem: Android 8 + EMUI 8

Vejledende pris uden abonnement: 4799 kroner

Se også: Samsung har kopieret sig selv ind i ny mobiltelefon

Indstil manuelt
Nguyen er kendt som en selvlært fotograf, der ofte bruger mobiltelefonen i sit arbejde. Han har også en stor skare af følgere på de sociale medier:

- De sociale medier har betydet meget for mit valg af mobiltelefonen som kamera. Jeg kan uploade billeder hurtigt, men har også nem adgang til at finde telefonen frem og få billedet taget.

Ifølge Kenneth Nguyen er en anden fordel ved de nye og bedre kameramobiltelefoner, at du kan indstille dem manuelt. I hvert fald hvis du vælger en af de bedre Android-telefoner:

- Men det er også fedt, at der i dag findes forskellige prisklasser, hvor kameraet stadig er godt, selv når mobiltelefonen ikke er så dyr som topmodellerne.

Det skal du vide om Huawei P20 Lite

Display: 5,84 tommer

Opløsning: FHD+ 2280 x 1080

Processor: Kirin 659

CPU: Octa Core 4 x 2,36 GHz + 4 x 1,7GHz

Bag kamera: 16 MP + 2 MP (F2.2 + F2.4)

Front kamera: 16 MP (F2.2)

Arbejdshukommelse: 4 GB

Intern hukommelse: 64 GB

Eksternt hukommelseskort: Ja, microSD op til 256 GB

Dual SIM: Ja

Batteri: 3000 mAh - hurtigopladning via USB C

Hovedtelefonstik: Nej, via USB C

Størrelse: 148,6 x 71,2 x 7,4 mm

Vægt: 145 gram

Styresystem: Android 8 + EMUI 8

Vejledende pris uden abonnement: 2799 kroner

Se også: Mobilgigant mister fodfæstet i USA: Mistænkt for spionage

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere