Hun er Google og Facebooks skræk

Margrethe Vestager vil stække techfirmaernes alt for store magt og vilde profit

Skarp, velforberedt og ikke til at vælte. Techindustrien i USA og andre, der udfordrer konkurrencereglerne i EU, kan godt vænne sig til, at så kommer Margrethe Vestager efter dem. Foto: Virginia Mayo/AP
Skarp, velforberedt og ikke til at vælte. Techindustrien i USA og andre, der udfordrer konkurrencereglerne i EU, kan godt vænne sig til, at så kommer Margrethe Vestager efter dem. Foto: Virginia Mayo/AP

Sig navnet Margrethe Vestager i de største amerikanske techfirmaer - og se så topcheferne krympe sammen af skræk for, at den effektive EU-kommissær igen står i forhallen.

I 2016 lærte firmaer som Google, Apple og Facebook for alvor den danske toppolitiker at kende.

Og de føler lige dele respekt og afsky for hende.

Men selv om de helst så hende tryllet hen, hvor peberet gror, slipper ingen af dem for hendes skarpe opmærksomhed i år, skriver New York Times i en stor analyse.

Se også: Vestager optrapper kampen mod Google med nye anklager

Google dræber de små
Selv om der er store forskelle på de sager, som Vestager og myndighederne i flere europæiske lande fører mod techindustrien i USA, er der dog en klar rød tråd. Problemet er nemlig i alle tilfælde, at techfirmaerne har raget en kæmpe magt til sig og tjener vilde profitter, der ofte føres langt uden om de europæiske og amerikanske skattemyndigheder.

Den amerikanske søgegigant Google er under flere anklager i EU for at dræbe konkurrencen på nettet og alene prioritere sine egne interesserer i det mobile styresystem Android. Firmaets opbevaring og brug af private data fra millioner af europæere kritiseres ligeledes voldsomt.

Firmaet beskyldes samtidig for at sende milliarder ud af EU, uden at der betales en fair skat af pengene.

Google afviser alle anklager.

Sådan har den amerikanske teknologibranche lært at kende Margrethe Vestager. Her tager hun scenen i foråret 2016, da endnu en konkurrencesag præsenteres. Foto: Virginia Mayo/AP
Sådan har den amerikanske teknologibranche lært at kende Margrethe Vestager. Her tager hun scenen i foråret 2016, da endnu en konkurrencesag præsenteres. Foto: Virginia Mayo/AP

Apples irske skattefidus
Mest opmærksomhed fik Vestager i 2016, da hun anklagede Apple og den irske stat for ulovligt at sikre det amerikanske firma en helt urimelig særstatus, når der skal betales skat.

Apple er verdensmester i skattetænkning. Så meget, at Vestager og EU nu mener, at firmaet skylder 13 milliarder euro i for lidt betalt skat.

Apple mener, at Vestager regner forkert og får støtte af den irske regering, der gerne vil beholde Apple og andre teknologifirmaer i landet.

Skarp profil

Margrethe Vestager blev i 2014 konkurrencekommissær i EU.

I Danmark er hun kendt som radikal partileder og minister i flere regeringer, senest som økonomi-og indenrigsminister.

Se også: Vestager nyder fuld opbakning til kæmpe Apple-skattesmæk

Facebook snød EU
Heller ikke Facebook slipper i 2017 uden om Margrethe Vestager og hendes meget insisterende undersøgelser af firmaets opførsel.

Det sociale netværk er under skarp anklage for at have løjet over for EU, da det købte beskedtjenesten Whats-App og senere koblede milliarder af brugeres oplysningerne sammen med Facebooks.

I flere europæiske lande er Facebook også under efterforskning for at krænke privatlivets fred hos netbrugere - også dem, der ikke er på Facebook. Det sker ved, at man aggressivt overvåger netbrugerne og tjener milliarder på at sælge informationer om deres færden på nettet.

Også firmaer som Uber og Amazon kan forvente at få Vestagers interesse i år, da de er blevet så dominerende i Europa, at de nu fortjener at blive kigget efter i sømmene med dansk grundighed.

Se også: Facebook trues af EU-bøde efter beskyldninger om misledning

60 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere