Hvis du ikke vil flås: Denne hovedtelefon er markedets bedste

ANMELDELSE: OnePlus gør det igen - laver en god gadget, der koster en brøkdel af meget dyrere modeller

OnePlus Bullets Wireless koster 599 kroner, hvilket gør den trådløse hovedtelefon til et fremragende køb. Pr-foto
OnePlus Bullets Wireless koster 599 kroner, hvilket gør den trådløse hovedtelefon til et fremragende køb. Pr-foto

OnePlus Bullets Wireless: Bluetooth 4.1-hovedtelefon, understøtter Google Assistent, 255 timers standby, op til otte timers afspilning/10,5 timers taletid. Set til 599 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

OnePlus har de seneste år slået et solidt hul i markedet for mobiltelefoner, der kan matche de bedste, men koster det halve. Og nu forsøger det kinesiske firma sig så med trådløse hovedtelefoner.

OnePlus Bullets Wireless hedder modellen, der tidligere kunne købes som ledningsmodel, men nu er trådløs.

USB-C og hurtigopladning
Hovedtelefonen skal ligge hen over nakken og er både let at bære og endnu nemmere at koble til dine mobile enheder.

OnePlus har klogeligt valgt USB-C som opladningsstandard. Og bruger du den oplader, der følger med telefonen, får du hurtigopladning med i købet.

10 minutters opladning giver ifølge OnePlus fem timers spilletid.

Samtidig har hovedtelefonen en strømbesparende funktion. Når du tager dem ud af ørerne, kobles de magnetisk sammen, hvilket afbryder den trådløse forbindelse og sparer på strømmen. Det er smart og fungerer gnidningsløst.

OnePlus har taget sin teknologi til hurtigopladning med sig fra mobitelefonerne til den nye hovedtelefon. Pr-foto
OnePlus har taget sin teknologi til hurtigopladning med sig fra mobitelefonerne til den nye hovedtelefon. Pr-foto

Se også: En måned senere: Denne mobil er stadig djævelsk god

Fremragende forbindelse
Under vores test har den nye hovedtelefon overrasket på flere områder. For eksempel har vi aldrig tidligere testet en trådløs hovedtelefon, der har været så klippefast i sin evne til at holde forbindelsen. Bluetooth er ellers kendt for at være af svingende kvalitet, men OnePlus er lykkedes med teknologien.

Forklaringen er muligvis, at firmaet har skruet lidt op for strømforbruget, men ikke mere end at vi under testen nemt kunne holde liv i afspilningen fem timer i træk.

Hovedtelefonen sidder ganske godt i ørerne, hvis du vælger de rigtige øredutter. Der følger heldigvis tre størrelser med i salgskassen. Pr-foto
Hovedtelefonen sidder ganske godt i ørerne, hvis du vælger de rigtige øredutter. Der følger heldigvis tre størrelser med i salgskassen. Pr-foto

Se også: OnePlus 6 gør de dyreste mobiltelefoner overflødige

Meget for pengene
Det vigtigste er naturligvis lydkvaliteten, som ikke er fremragende men til prisen over vores forventning.

Vi taler her ikke om en overbasset lyd, men en mere neutral og behagelig lydgengivelse som passer til de flestes behov.

For 599 kroner får du ikke en vandtæt hovedtelefon eller en byggekvalitet, der ligger i toppen af markedet. Du får heller ikke støjreduktion.

Men du får en trådløs hovedtelefon med Google Assistent-stemmefunktion. Modellen er ganske enkelt den bedste på markedet lige nu for forbrugere, som ikke vil flås.

Det mener andre om OnePlus Bullets Wireless

The Verge: Bedre end forventet

CNET: Et billigt alternativ til BeatsX

Techradar: Fantastisk trådløs lyd til prisen

Se også: Bygget af glas: Her er den nye OnePlus 6

53 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere