Hvornår har du sidst printet et foto? Velkommen til fortiden

ANMELDELSE: Fotoprintere kan bringe private minder frem, som er gode at holde fast i

Ud over at printe billeder i en høj kvalitet kan printeren også bruges til at printe foto og tekst på almindeligt A4-papir. Vi foretrækker dog at bruge enheden som en dedikeret fotoprinter. Pr-foto
Ud over at printe billeder i en høj kvalitet kan printeren også bruges til at printe foto og tekst på almindeligt A4-papir. Vi foretrækker dog at bruge enheden som en dedikeret fotoprinter. Pr-foto

HP Tango: Koster 1149 kroner i vejledende pris. Vil du have et designet cover med, skal du vælge HP Tango X, der koster 1499 kroner. Hertil kommer udgiften til farvepatroner og papir.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der er sjældent mange følelser i at teste ny teknologi og gadgets. Men HP Tango, som Ekstra Bladet de seneste uger har testet, er undtagelsen, der i den grad bryder med alle vaner.

For hvilken fryd det er igen at få et fysisk billede i hånden.

Det lyder banalt, men i en verden hvor alt foregår digitalt, og vi deler billeder med hinanden i nettets mange afkroge, så er det ikke kun forfriskende, men skaber tæt på en glædesrus at kunne printe private minder frem.

Se også: Så meget iPad får du for 20.238 kroner - og så lidt computer

Hold op, det er nemt
Under vores test valgt vi at sætte printeren i hjertet af redaktionen. Her kunne interesserede så dukke op med deres mobiltelefon, downloade HP's nemt forståeligt app og printe.

Lige så nem appen er at forstå, lige så nemt er det at få kontakt til printeren og få den til at spytte billeder ud.

Her er nemlig ingen usbledninger, der skal forbindes, eller drivere der skal hentes ned. Samtidig har du med få klik adgang til at printe alle dine billeder fra din mobil eller tablet.

Og printeren, som det lykkedes at koble på husets gæstenetværk, reagerer omgående, når billedet er overført via wi-fi-forbindelsen.

Se også: Netto vil ikke lege med: Nu indtager MobilePay konkurrenten

Laver gode print
Det tager under et minut at printe et standardbillede ud. Det sker tæt på lydløst i printeren, der kan tage op til A4-størrelser.

Der sidder to farvepatroner i enheden. En er sort, mens den anden står for farverne. Og billedkvaliteten er absolut godkendt.

Vi taler ikke om højglansbilleder i den topkvalitet, du kan købe hos et professionelt firma. Men til køleskabe og opslagstavler, hvor vores mange testprint nu sidder, er kvaliteten rigelig god.

Se også: Simpel router sikrer stabilt net af wi-fi overalt i huset

Fortjener en chance
Der findes et hav af printere på markedet, men flere ting taler for, at HP Tango fortjener en chance. Den er elegant bygget og kan købes med et designet cover, der dækker printeren, når den ikke er i brug. Så hedder modellen bare Tango X.

Men det trækker særligt op, at enheden er så nem og effektiv at bruge, som den var under vores test. Det er godt i en verden, hvor printere i private hjem er årsagen til mange eder og forbandelser.

At du ovenikøbet får en gadget, der kan få voksne til at smile over gensynet med det printede billede, er bare en ekstra gevinst.

Teknologi - 9. nov. 2018 - kl. 14:56 Test af iPhone XR: Så god er Apples billige telefon

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen