Imponerer igen: Topkarakter til Nokia

ANMELDELSE: Bedste billige telefon i 2018 har fået en efterfølger - her er vores dom over nyheden

Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Nokia 7 Plus var en af sidste års bedste billige telefoner. Android-telefonen fik priser og mange gode skudsmål i næsten alle tests.

Ifølge producenten er Nokia 8.1 den ‘åndelige efterfølger’ til sidste års fantastiske telefon. Men hvor god er den?

Der er i hvert fald nogle åbenlyse forskelle mellem sidste års 7 Plus og dette års 8.1. De vigtigste og tydeligste er, at den nye telefon er lavet af glas på både forsiden og bagsiden. Det er ikke nødvendigvis et dumt greb, fordi resultatet er et pænt design - men markedet oversvømmes heller ikke af metal telefoner i øjeblikket. Og for mange brugere betyder metal på den ene side af telefonen, at den kun er halvt så sårbar.

Og den ændring, vi mest har efterspurgt, er ikke kommet. Nokia 8.1 er nemlig stadig ikke vandtæt.

Leder du efter det størst mulige mobilbatteri, er der en anden dårlig nyhed her. Sammenlignet med sidste år sidder der et betydeligt mindre batteri i Nokia 8.1. Men det behøves ikke betyde dårligere batterilevetid, for nu kommer vi til, hvad der er forbedret ved modellen.

Menuerne i Nokia 8.1 svarer til dem, man ser i Googles Pixel 3-telefon. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Menuerne i Nokia 8.1 svarer til dem, man ser i Googles Pixel 3-telefon. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Menuer som på Google Pixel

Indmaden i telefonen er opgraderet med en helt ny processor kaldet Snapdragon 710, som lægger sig i midten af, hvad man kan forvente fra en billig mobil og topmodellerne. Og at den er ny og mere kraftfuldt betyder også, at strømforbruget under almindelige opgaver falder.

Telefonen er som sidste års Nokia-modeller en del af Android One-programmet. Det betyder, at menuerne er helt rene Google-menuer. Hvis du har brugt en Google Pixel før, vil du derfor føle dig godt hjemme i menuerne.

Stryg op fra bunden af skærmen for at vise aktive apps. Hvis du holder fingeren på skærmen, kan du swipe til højre eller venstre for at skifte mellem apps. Et lille overblik over hovedgenveje vises nederst. Træk videre op for at se alle apps.

Det er altså en slags swipe-menu, der har meget lidt til fælles med den måde, som swiping fungerer på for eksempel en iPhone eller Huaweis telefoner.

Den ser mere lækker ud end Nokia 7 Plus, men den er også nemmere at sætte fedtfingre på og meget mere skrøbelig end sin forgænger. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Den ser mere lækker ud end Nokia 7 Plus, men den er også nemmere at sætte fedtfingre på og meget mere skrøbelig end sin forgænger. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Fordele og ulemper ved kameraet

Android One betyder også, at der næsten ingen tredjeparts software findes. Her er alene en Nokia-app, der giver dig support til din telefon, hvis du har brug for det. Og en udvidet kameraapp, der giver dig adgang til professionelle indstillinger, når du tager billeder.

Normalt er sidstnævnte app en af vores favoritter, da den forenkler mere avanceret fotografering. Men da Pixel 3-telefonerne har nattetilstand, der hjælper med lange eksponeringer i mørke omgivelser, er Nokia 8.1 en bedre kameramobil, hvis du bruger Googles egen app. Nokias kameraapp har nemlig ingen nattilstand.

Når det er sagt, tager Nokia 8.1 relativt gode billeder, som der ikke er meget at udsætte på. I indendørs belysning kan billederne nogle gange være uskarpe under bevægelse, men hovedreglen er, at de er gode nok. Her hjælper den optiske stabilisering, som er indbygget, meget. For det meste kan du stole på resultaterne fra dette kamera uden at skulle tage en masse billeder for at være sikker på at få et brugbart.

Målinger af telefonens ydelse bekræfter, hvad vi som brugere oplever i menuerne. Det er en hurtig telefon - den er til almindelig brug stort set på niveau med den forrige generations af dyrere topmodeller. Men på grafiksiden går det lidt langsommere, og vi er en generation længere tilbage. Men til de fleste apps og spil er ydelsen i Nokia 8.1 tilstrækkelig, og der er næsten ingen mobiltelefoner i samme prisklasse, der er markant bedre.

Bag om Nokia 8.1

Størrelse: 15,48 x 7,58 x 0,8 mm

Vægt: 180 gram

Display: IPS LCD, 6,18 tommer, 2280 x 1080 pixels, Gorilla Glass

Processor: Qualcomm Snapdragon 710, 8 kjerner (2x Kryo Gold@2,2 GHz + 6x Kryo Silver@1,7 GHz), Adreno 616 GPU, 4 GB RAM

Lagerhukommelse: 64 GB (48 GB ledig)

Operativsystem: Android 9 Pie (One)

Kameraer: 12 + 13 MP (vidvinkel + 2x zoom), f/1.75 + f/2.4 (Zeiss), Dual Pixel, optisk stabiliseret

Pris: Set til 2999 kroner

Okay som telefon

Det store spørgsmål er, om batterilevetiden er så overbevisende som i Nokia 7 Plus, når den nye model har et knapt 10 procent mindre batteri. Det er den desværre ikke, men batteritiden  føles heller ikke dramatisk værre.

Vi taler her om forskellen på nemt at nå op på batteri til to dages brug og næsten at nå op. Det er ikke en stor forskel, og Nokia 8.1 holder uden problemer en dag, hvis du ikke er meget krævende. Der følger i øvrigt en hurtiglader med i salgskassen.

Lydkvaliteten under samtaler er godkendt, mens tastaturet er Googles eget Gboard, og derfor let og hurtigt at skrive på.

Du kan også nemt øge skrifttypestørrelsen i hele menusystemet eller ændre farverne for at få en bedre kontrast, hvis du har brug for det.

En fordel ved Android One-telefoner er, at de får opdateringer direkte fra Google, og derfor altid har de nyeste sikkerhedsopdateringer. En ekstra ting ved Nokia 8.1 er, at den understøtter opdateringer, som automatisk hentes i baggrunden. Du skal blot genstarte telefonen, når en ny opdatering er klar. Du behøves altså ikke vente på installationen.

Det koster en smule på de indbyggede 64 gigabyte lagerhukommelse. Men med understøttelse af et hukommelseskort er det ikke et stort problem.

Der er en enkelt højttaler i telefonen, som gør et anstændigt job, men sammenlignet med de mest kraftfulde stereohøjttalere på markedet, er der altså ikke alverdens lyd i Nokia 8.1. På den positive side, så er krypteringen på Netflix og Amazon understøttet, så du kan se video i HD-kvalitet. Skærmen kan også vise billeder i HDR.

Trods mindre batteri end Nokia 7 Plus er der en fin batteritid i Nokia 8.1, hvilket sammen med hurtigopladning gør modellen til en super telefon at bruge. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no
Trods mindre batteri end Nokia 7 Plus er der en fin batteritid i Nokia 8.1, hvilket sammen med hurtigopladning gør modellen til en super telefon at bruge. Foto: Finn Jarle Kvalheim, Tek.no

Konklusion

At frigive en efterfølger til den fantastiske Nokia 7 Plus er næppe en opgave, som nogle misunder finske HMD, der udvikler telefonerne. Men de har faktisk gjort et godt job med Nokia 8.1. Den er hurtigere end før og har et bedre kamera. Designmæssigt ser den smukkere ud og passer bedre i hånden, end kæmpen den erstatter.

Men samtidig er det ikke ubetydeligt, at der fortsat mangler metal på bagsiden. Det gjorde Nokia 7 Plus til en vinder for mange, der havde brug for en mere solid telefon. Det store batteri øgede også indtrykket af en meget velafbalanceret telefon, der passede til mange brugere.

Så du mister noget i forhold til Nokia 7 Plus i denne åndelige efterfølger. Men der er stadig nok til at opveje tabet. Nokia 8.1 er helt klart en telefon, du bør overveje, hvis du skal handle mobil i prislejet omkring 3000 kroner.

Men glem ikke Nokia 7 Plus eller Xiaomi Mi A2, der begge er vilde telefoner til endnu lavere priser.

Nokia 8.1 er set til 2999 kroner.

Meget få mobiler leverer en bedre samlet pakke end Nokia 8.1.
Meget få mobiler leverer en bedre samlet pakke end Nokia 8.1.

Fordele

  • Fantastisk skærm
  • Velbygget
  • Meget godt kamera til prisen
  • Hovedtelefon medfølger
  • Hurtigoplader medfølger
  • Lynhurtig
  • Opdateret ren Android 9 Pie (One)
  • Automatiske opdateringer

Det bør du overveje

  • Mere skrøbelig end 7 Plus
  • Mindre batteri end 7 Plus

Alternativer til Nokia 8.1

Pr-foto
Pr-foto
 

Kinesisk kamera konge
HUAWEI P20 PRO DUAL SIM

Vil du have et kamera, der er hakket bedre end i Nokia 8.1? Hvad med et endnu større batteri i en vandtæt telefon? For godt 4000 kroner får du Huawei P20 Pro, som har markedets bedste mobilkamera med en uovertruffen nattilstand og kraftig zoom - men den koster også lidt mere. Set til 3990 kroner.

Pr-foto
Pr-foto
 

Nokia i metal
NOKIA 7 PLUS DUAL SIM 64GB

Nokia 7 Plus har et stort batteri og en bagside af metal. Så den er halvt så skrøbelig som de fleste andre telefoner på markedet. Med en pris, der ligger omkring 2000 kroner, får du også stor værdi for pengene. Men den er bogstaveligt talt en håndfuld. Du bør have store hænder eller være vant til at håndtere store telefoner, før du overvejer denne model. Hvis telefonen er for stor, øges faren for at den lander på jorden, hvor bagsiden af metal ikke altid kan redde dig. Set til 2020 kroner.

Pr-foto
Pr-foto
 

Billig og god mobil oplevelse
XIAOMI MI A2 64GB

For 400 kroner mindre end Nokia 7 Plus lander vi på på Xiaomi Mi A2. Igen er det en Android One-telefon, der altid er opdateret. Den har et sensationelt godt kamera i prisklassen, metalramme og bagside af metal. Den største ulempe er et relativt lille 3000 mAh batteri mod Nokia 7 Plus' 3800 mAh. Set til 1605 kroner.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Tek.no

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere