Instagram går offline - men se dine billeder alligevel

Du kan snart se billeder, skriver kommentarer og like på Instragram, selv om din telefon ikke er på nettet

De seneste tal fra Instagram viser, at billedtjenesten i dag har flere end 600 millioner aktive brugere. Foto: Instagram
De seneste tal fra Instagram viser, at billedtjenesten i dag har flere end 600 millioner aktive brugere. Foto: Instagram

Den Facebook-ejede billedtjeneste Instagram bliver nu opdateret med en interessant funktion: offline adgang.

Ideen er, at du skal kunne se billeder, der allerede er loadet ind ind i dit feed, mens du var på nettet.

Hvis du forsøger det i dag, bliver du normalt afvist med en besked om, at du er offline, og intet kan se.

Sådan vil det fremover se ud, når man lægger en kommentar på et billede i offline tilstand. Foto: Instagram
Sådan vil det fremover se ud, når man lægger en kommentar på et billede i offline tilstand. Foto: Instagram

Se også: 10 fototips: Skyd bedre billeder med din mobiltelefon

Skriv kommentarer offline
Offline adgangen kan være smart, hvis du er i et fly uden netadgang. Eller hvis du bor i et område med dårlig netadgang eller din dataplan er meget lille og kræver, at du går på Wi-Fi i stedet for mobildata.

Den nye funktion gør det også muligt at tjekke kommentarer og selv skrive kommentarer til et billede eller like det. Ændringer bliver så lagt på Instagram, når du er online igen.

Offline mode introduceres løbende på Instagram, hvor fokus først vil være på Android-enheder og senere på Apples iOS, skriver Techcrunch.

Se også: Er Snapchat blevet til Instagram? Nu kan du gemme dine snaps

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen