iPhone 11 vinder på kamera og batteri

ANMELDELSE: Avanceret vidvinkel og ny nattemode forbedrer dine billeder markant

Du får markant mere med på billederne i de nye iPhones, hvor objektivet til ultra vidvinkel her kommer til sin ret under søndagens indvielse af den nye Metro-ring. Her er det stationen ved Gammel Strand. Foto: Ekstra Bladet
Du får markant mere med på billederne i de nye iPhones, hvor objektivet til ultra vidvinkel her kommer til sin ret under søndagens indvielse af den nye Metro-ring. Her er det stationen ved Gammel Strand. Foto: Ekstra Bladet

iPhone 11 - bedste køb! Koster fra 6199 kroner til 7699 kroner

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

iPhone 11 Pro - koster fra 8899 kroner 12.999 kroner

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kendere af Apples politik for udrulning af ny teknologi ved, at iPhones lanceres i tre versioner: år 1, år 2 og år 3.

Med iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max er vi i det 3. og sidste år, inden der for alvor sker et ’tigerspring’ i både design og teknologi.

På papiret bør den nyeste version af telefonen derfor indeholde det bedste, som Apple kan tvinge ud af de nuværende former og specifikationer. Og heldigvis er det netop sådan, at man som bruger oplever telefonen, kan vi i denne anmeldelse skrive under på.

Designet er der ikke gjort meget for at forbedre i den nye iPhone 11-serie. Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix Teknologi - 10. sep. 2019 - kl. 21:26 Apples nye priser: Så meget flår de dig for

Så godt er batteriet

Endelig! Endelig! Endelig!

Det er altså svært at holde begejstringen nede over de forbedrede batteritider, som iPhone 11 men særligt iPhone 11 Pro og 11 Pro Max leverer. Sidstnævnte modeller giver nemlig op til fem timers ekstra batterilevetid.

Hvis du køber en Pro-model får du samtidig en hurtiglader med i købet.

Se også: Gorm fik NemID stjålet: Nu jages han af inkassofirma

Strækker virkeligheden
For når der ses bort fra, at man netop skal være kender for at opdage, at du har smidt over 6000 kroner og ofte meget mere for dit nyeste statussymbol, så har iPhone 11-serien flere solide kvaliteter gemt ’under motorhjelmen’.

Den største og vigtigste forbedring i iPhone 11-serien er kameraerne, der under vores test har imponeret.

Særligt den nye ultra vidvinkel på 120 grader forøger nytteværdien af telefonen som kamera betydeligt. Ultra vidvinkel har derfor været den foretrukne indstilling under mange af vores optagelser af både stillbilleder og video.

Men som en fotograf i huset sagde med et stort suk, så skal man altså være lidt forsigtig med at ’strække virkeligheden’ på alle sine optagelser. Og han har bestemt en god pointe.

Se også: Ny iPhone i aften: Køb en billigere model

Se også: Kan hentes i dag: Nyt styresystem forbedrer din iPad

Fra nat til dag
En anden forbedring er kameraernes evne til at tage bedre billeder under dårlige lysforhold. Funktionen slår automatisk til, når det er så mørkt, at du har brug for en hjælpende hånd. Automatikken vurderer også, hvor stille du holder telefonen – jo roligere hånd du har, jo længere lukkertid.

Og effekten er som nat og dag. Alle udgaver af den nye iPhone er i stand til at trække masser af lys ud af motiver, der ligger hengemt i mørket. Resultatet er ganske velbelyste og flotte billeder, men du skal øve dig en smule på at bruge funktionen for at få optimal glæde ud af den.

At både ultra vidvinkel og nattemode samtidig understøttes af den bedste fotoapp, som Apple nogensinde har lavet, gør kun brugeroplevelsen bedre.

Se også: Dommen over iPhone 11: Den billigste er god nok

Dommen: Billigste model er fin nok
Og hvad får man så for de mindst 2600 kroner ekstra som investeringen i iPhone 11 Pro kontra iPhone 11 koster? En telelinse - som de fleste ikke bruger til meget - flottere display og et strammere design.

Vores råd: køb den billigste iPhone 11.

Se også: Billig mobil er en solid finger til Apple og Samsung

Du kan kende forskel på iPhone 11 og 11 Pro ved at kigge på antallet af objektiver på bagsiden. Er der to, er det iPhone 11 - tre, så er det iPhone 11 Pro og 11 Pro Max. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
Du kan kende forskel på iPhone 11 og 11 Pro ved at kigge på antallet af objektiver på bagsiden. Er der to, er det iPhone 11 - tre, så er det iPhone 11 Pro og 11 Pro Max. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix


Se her hvordan The Verge oplevede iPhone 11 under deres test af den nye telefon. Video: YouTube


CNET har samlet anmeldelsen af både iPhone 11 og iPhone 11 Pro i samme video. Video: YouTube

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere