iPhone X en måned senere: Alt for dyr og lidt for bøvlet

Svært at se berettigelsen for en telefon i den prisklasse – der mangler noget

Ville du give 10.000 kroner for denne telefon? Vores anmelder ville ikke. Alene af den grund at markedet er fyldt med gode og langt billigere alternativer. Foto: Eric Risberg/AP
Ville du give 10.000 kroner for denne telefon? Vores anmelder ville ikke. Alene af den grund at markedet er fyldt med gode og langt billigere alternativer. Foto: Eric Risberg/AP

Kompromiserne står i kø på Apples hidtil dyreste iPhone: Læseren til fingeraftryk er væk, det samme er hovedtelefonstikket, ligesom betjeningen er mere bøvlet end tidligere.

Som vi lovede, da iPhone X fik seks stjerner i vores første anmeldelse, kan vi efter en måneds dagligt brug nu give et mere kvalificeret bud på, hvordan Apples topmodel faktisk opfører sig.

Se også: Mate 10 Lite: Spiser små telefoner til morgenmad

Stadig for dyr
Og vi trækker ikke de seks stjerner tilbage. iPhone X er fortsat den bedste og mest innovative telefon, som længe er kommet fra Apples hånd. Men vedvarende brug afslører problemfyldte områder, der gør det svært at se berettigelsen for en telefon i den prisklasse.

Netop prisen var et punkt, vi klagede over i den første anmeldelse. Det hører groft sagt ingen steder hjemme at betale mere end 10.000 kroner for denne gadget. Slet ikke i et marked, hvor du kan få mobiltelefoner, der er blot en smule dårligere, men til en tredjedel af prisen.

Fire anmeldere: Det mener vi om iPhone X

The Verge: Ikke bagt helt færdig

’Klart den bedste iPhone, der nogen sinde er bygget.’

Det er vurderingen fra The Verges Nilay Patel, der dog samtidig trøster dem, der ikke har købt, med, at de ikke går glip af en masse.

iPhone X er nemlig langt hen ad vejen en klon af iPhone 8 og 8 Plus, som ikke er bagt færdig endnu.

MereMobil.dk: Den mest innovative iPhone til dato

John G. Pedersen fra MereMobil.dk savner hverken hjemmeknappen eller hader Face ID:

'iPhone X fortjener fuldt ud 6 ud af 6 stjerner.'

'Apple viser med sin 10 års jubilæumsmodel, at de stadig kan være med. Apple sætter baren højt for mine forventninger i 2018.'

Wired: Forsøger at blive bedst

iPhone X er ikke fremtidens telefon, men den kan blive det.

Sådan lyder dommen fra Wireds David Pierce, der kalder telefonen den første nyhed i lang tid fra Apple:

’Har du brug for den? Nej, i hvert fald ikke lige nu. Men den er for alvor cool.’

New York Times: Cool med måde

Brian X. Chen fra New York Times kalder iPhone X for ’cool’ i sin anmeldelse, men ikke perfekt.

Det største problem for mange vil være den manglende hjemmeknap, der tvinger brugerne til at lære en række af nye fagter for at kunne styre telefonen:

’Jeg anbefaler iPhone X til mine nørdvenner, men iPhone 8 er lige så hurtig og nemmere at bruge for de fleste.’

Se også: Test: 55 tommers himmelsk fladskærm fra Philips

Det er godt
På et punkt adskiller iPhone X sig positivt fra konkurrenterne: skærmen.

OLED-displayet har Samsung bygget, og Apple har forbedret det i sådan en grad, at det er svært at forestille sig en skærm, der er flottere, mere farverig og skarpere. Det er ganske enkelt en fornøjelse ud over det sædvanlige.

Hertil kan man så lægge nogle af de bedste kameraer, der nogen sinde er sat i en mobiltelefon. Men det er ærgerligt, at man ikke har større mulighed for manuelt at kontrollere, hvordan optagelsen foregår. I hvert fald så længe du bruger Apples indbyggede kameraapp.


Hvor meget iPhone får man for 10.000 kroner? Få svaret her.

Se også: Sennheiser E 80 S: Audiofil lyd helt ind i øret

Det er skidt
Vi er mildt sagt ikke vilde med den måde, iPhone X skal betjenes på. For eksempel kræver det nu flere tastetryk at lukke programmer ned.

Placeringen af kontrolcenteret i øverste højre hjørne er også ulogisk og betyder, at vi i dag bruger kontrolcenteret markant mindre end før. Det er ærgerligt.

Det samme kan man sige om det skæve format med ’kaninører’, som Apples design af displayet har ført med sig. Vælger du at se videoindhold i fuld skærm, bliver der skåret hjørner af. Vælger du at se alt, bliver formatet næsten latterligt lille.


John G. Pedersen fra MereMobil.dk giver her sin vurdering af iPhone X.

Se også: OnePlus 5T: Samme pris men en bedre telefon

Det problem har andre nyere smartphones også, men det ændrer ikke på, at de skæve formater og kompromiser trækker ned.

Jeg og andre savner fortsat hovedtelefonstikket, som Apple er gået forrest med at slagte. Det er ikke brugervenligt. Det samme kan man sige om læseren til fingeraftryk, der er afløst af Face ID, men som fortsat har sin berettigelse på iPhone X.

Vi glæder os derfor til, at topmodellen sikkert kommer i billigere udgaver og med langt færre børnesygdomme næste år.


Få svar på hvordan Face ID fungerer.

Se også: iPhone X splittet ad: Indeholder en strømførende hemmelighed

Her er et hit: Gå efter AirPods

Årets ægte hit fra Apple – der kom i 2016 – er uden tvivl de trådløse hovedtelefoner kaldet AirPods.

De er nærmest genialt nemme at bruge, sidder godt i ørerne, har en fin samtalelyd og er endelig til at få fat i.

Lydkvaliten er o.k., men ikke blændende.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen