IT-gigant ved ALT om dig: Slipper for kontrol i Danmark

Facebook kritiseres i andre EU-lande for misbrug af bruger-data, men får fred herhjemme

Facebook har sammen med Google fået en enorm magt over netbrugerne i Danmark. Firmaerne har samtidig brugt deres viden om brugerne til at skabe verdens største annoncemedier. Foto: Noah Berger/AP
Facebook har sammen med Google fået en enorm magt over netbrugerne i Danmark. Firmaerne har samtidig brugt deres viden om brugerne til at skabe verdens største annoncemedier. Foto: Noah Berger/AP

De kender dit privatliv ned i mindste detalje: Din seksuelle orientering, dine klik på nettet og dine likes, meninger og dybt personlige tanker.

I Danmark har Facebook i dag så stor en udbredelse, at ovenstående udsagn gælder for så godt som alle danskere.

Men selv om det amerikanske firma behandler millioner af private data, kontrolleres firmaet ikke af Datatilsynet.

Det arbejde har Danmark nemlig besluttet at overlade til datatilsynet i Irland, hvor Facebook officielt hører hjemme og har sikret sig en gigantisk skatterabat.

Se også: Vestager giver Facebook millionbøde for vildledning

Tvunget til ændringer
Beslutningen står i skarp kontrast til datatilsyn i andre EU-lande. I Holland har myndighederne således kulegravet Facebooks behandling af persondata og tvunget firmaet til at ændre sin politik.

Firmaet bryder den hollandske datalov ved at bruge for eksempel seksuelle præferencer i sin markedsføring uden at få lov til det.

9,6 millioner Facebook-brugere i landet får også overtrådt deres rettigheder, fordi Facebook ikke grundigt nok orienterer brugerne om, hvordan deres data sælges, gemmes og bruges.

I Frankrig har Facebook fået en bøde på 150.000 euro for ulovligt at kombinere data om brugerne til at sende annoncer til dem.

Det franske datatilsyn vurderer ligeledes, at Facebook ulovligt følger brugerne, både når de er på Facebook og besøger andre hjemmesider med en Facebook-knap på.

Også i Belgien, Tyskland og Spanien er myndighederne stærkt kritiske over for manglende orientering af brugerne og ulovlig brug af deres data.

Hvad synes du om Datatilsynets kontrol med Facebook?

Se resultat

Hvad synes du om Datatilsynets kontrol med Facebook?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Får fred herhjemme
I alle sagerne afviser Facebook at have et ansvar over for andre end myndighederne i Irland.

Men det argument afviser de fem lande i en fælles erklæring, da Facebook driver forretning i landene og ofte har et lokalt kontor.

I Danmark har Facebook som allerede nævnt ingen problemer med det lokale datatilsyn. For her føres der hverken kontrol af eller laves særlige undersøgelser af firmaets brug af danskernes data:

- Det er fortsat vores opfattelse, at Facebook ikke er underlagt dansk jurisdiktion. Facebook hører i stedet under det irske datatilsyn, siger kontorchef Astrid Mavrogenis til Ekstra Bladet.

- Men man kan selvfølgelig godt sige, at når datatilsyn i andre EU-lande alligevel tager sagen op, så kunne vi også gøre det.

- Her er vi nødt til at skele til de ressourcer, vi har. Samtidig kan vi jo se, at Facebook bestrider, at de er underlagt andre tilsyns kompetence end det irske datatilsyn.

Se også: Banker ramt af alvorlig mobilfejl: Stjæler koden til netbanken

Tænk: Ikke godt nok
Hos Forbrugerrådet Tænk er man kritisk over Datatilsynets manglende kontrol med firmaer som Facebook. Men også over at der ikke er fulgt flere ressourcer med til arbejdet, selv om danskernes digitale liv er vokset enormt de seneste ti år:

- Vi så gerne, at der var noget mere kontrol, og at Datatilsynet var mere proaktive.

- De bør undersøge vilkårene på de sociale netværk, som millioner af danskere bruger, bedre, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

- Danskerne er jo om nogen digitale. Alligevel er der ingen, som har det totale overblik over den massive dataindsamling, der sker hos både Facebook og Google.

Men den enkelte netbruger har også et ansvar, mener hun:

- Danskerne klager sjældent til Datatilsynet, hvilket desværre svækker kontrollen.

- Her virker forbrugerne i andre EU-lande til at være mere oppe på dupperne og klager, når de føler, at deres private data misbruges.

Nu undersøges Google

Mens Datatilsynet overlader kontrollen med Facebook til de irske myndigheder, vurderer Datatilsynet i disse uger, om Google skal kontrolleres bedre af de danske myndigheder:

- Det overvejer vi lige nu efter en henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk blandt andet, hvorvidt Google er underlagt det danske datatilsyns kompetence, forklarer kontorchef Astrid Mavrogenis.

Hos Forbrugerrådet Tænk vækker meldingen glæde:

- Vi ser frem til Datatilsynets afgørelse i Google-sagen, hvor vi på vegne af forbrugerne har klaget over Googles tidsubegrænsende indsamling af lokationsdata, lyder det fra seniorjurist Anette Høyrup.

Datatilsynet har tidligere afvist ønsket om at kigge Google bedre i kortene - begrundelse: danskerne klager ikke over Google.

- Det er et kæmpe problem, og jeg forstår ikke, at tilsynet undlader at være proaktiv og udfordrende, sagde lektor Rene Rydhof Hansen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i februar til Version 2, da mediet afdækkede sagen.

Også Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, kritiserede ved den lejlighed Datatilsynet for at være alt for passive over for de udenlandske IT-giganter:

- Der bliver ikke afgivet et specifikt samtykke til den dataindsamling (hos Google, red.), der foregår.

- Derfor synes jeg, at Datatilsynet skal gå ind i sagen,«

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen