Jabra Move Style: Billig hovedtelefon imponerer

ANMELDELSE: Forgængeren kaldte vi den bedste til prisen - og nu er modellen blevet bedre, men også dyrere

Vi har testet en ny version af en gammel favorit fra Jabra. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no
Vi har testet en ny version af en gammel favorit fra Jabra. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no

Blandt de over 60 trådløse hovedtelefoner vi har testet i løbet af de seneste par år, er Jabra Move blandt vores favoritter - især hvis du vil købe en hovedtelefon til en rimelig pris.

De har det seneste år kostet lidt over 500 kroner og kan lige nu købes helt ned til 349 kroner. Det er en god pris, da du mindst skal fordoble eller tredoble prisen for at finde noget, der er lige så godt.

Og nu har vi så fået efterfølgeren Jabra Move Style til test. Prisen er 799 kroner, men hvad får du for de ekstra penge?

Se også: Lækreste Microsoft-bærbar nogensinde

Jabra Move Style er fortsat en varm anbefaling værd. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no
Jabra Move Style er fortsat en varm anbefaling værd. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no

Bedre batterilevetid

Et af de ting, vi kritiserede Jabra Move for, var batterilevetiden. Selvom de ikke koster meget, var de otte timers batteritid lidt for beskeden. Og den kritik har Jabra lyttet til.

De har øget modellens levetid fra cirka otte til 14 timer. Og tallet viser sig at være helt i overensstemmelse med det, vi oplever i praksis.

Vi har brugt hovedtelefonerne til og fra arbejde. Her lykkedes det os at trække godt 14,5 timer ud af Move Style, før batteriet gav op. Og så havde vi endda spillet med et relativt højt lydniveau hele vejen.

Men den forlængede levetid er stort set den eneste forskel, du betaler mere for.

Teknologi - 21. feb. 2019 - kl. 21:00 Vildt kamera gør Samsung til en vinder

Hovedtelefonen kan godt klemme i begyndelsen, men det bliver med tiden bedre. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no
Hovedtelefonen kan godt klemme i begyndelsen, men det bliver med tiden bedre. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no

Samme styrker og svagheder i design

Puderne på hovedtelefonerne ligner meget de gamle, hvilket betyder, at de stadig er behagelige at bære. Men de er ikke så lydisolerede som dyrere hovedtelefoner.

Når vi sidder i bussen, kan vi nemt høre, hvad der foregår omkring os, selvom det naturligvis bliver vanskeligere, jo højere volumen er. Det betyder også, at de lækker lyd til omverdenen, men ikke værre end at vi kunne spille ret højt på kontoret, før nogen klagede over det.

Bøjlen har også den samme polstring i stof som før. Og så klemmer hovedtelefonen fortsat lidt for meget til vores smag. Det er mere intenst i begyndelsen, men det forbedrer sig efter et stykke tid.

Alternativt kan du jo sætte dem ud over en større genstand, så du strækker dem. For eksempel en samling af bøger. Du skal blot finde nok bøger til at strække hovedtelefonen og lade dem løse opgaven natten over.

Trods forbeholdene har disse utroligt lette og kompakte hovedtelefoner et design, vi godt kan lide. De ser langt dyrere ud, end de rent faktisk er, og kombinationen af ​​metal og plast i konstruktionen giver en god kvalitet.

Teknologi - 25. feb. 2019 - kl. 15:33 Vanvittig skærm på ny mobil

Hovedtelefonens materialer giver en følelse af god kvalitet. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no
Hovedtelefonens materialer giver en følelse af god kvalitet. Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no

Lydkvaliteten er stadig meget god

Du får den samme aha oplevelse i lydkvalitet, når du bruger Move Style. Første gang, jeg hørte den oprindelige Move-model, var jeg overbevist om, at dette var et par meget dyrere hovedtelefoner.

Og Move Style har fortsat disse gode kvaliteter, hvor du får en meget velafbalanceret lyd, der passer til de fleste musikgenrer.

Bassen er ret præcis og punchy, men kunne nok have været et hak eller to kraftigere under eksempel musik, hvor ‘beat’ spiller en vigtig rolle.

Du får også en meget god mid-range dynamik og ikke mindst en diskant, der er velopløst og detaljeret uden at være skarp eller skinger.

Man kan sige, at hovedtelefonen mangler en smule fylde og varme i forhold til dyrere hovedtelefoner, men så skal du også lægge flere tusinde kroner oven i prisen. Og til den nuværende pris kan andre hovedtelefoner i samme klasse i hvert fald ikke følge med.

Konklusion

Jabra fortsætter med at imponere med sin nye Move Style-model, der i vid udstrækning har de samme gode kvaliteter som den tidligere Move-model og nu med langt bedre batteritid.

For de fleste er det ikke en dårlig hovedtelefon, især hvis du ofte bruger dem på farten.

799 kroner er ikke dyrt, men altså dyrere end de billigste Jabra Move. Til prisen er Jabra Move Style dog i sin klasse ikke til at komme udenom.

Og det er først og fremmest den lydkvalitet, du får serveret, der imponerer til prisen. Især fordi de har så god dynamik og diskant. Mest imponerende er den gode opløsning og detaljegrad i lydbilledet.

Se også: Den nye Mac mini er den bedste hidtil

Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no
Foto: Ole Henrik Johansen, Tek.no

Fordele

  • Meget god lydkvalitet
  • Bedre batterilevetid end før
  • God komfort
  • Meget værdi for pengene
  • Sejt design

Det bør du overveje

  • Klemmer ret hårdt på ørerne (i starten)

Denne artikel er bragt i samarbejde med Tek.no

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere