Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Jens skrev kritisk om firma på Trustpilot: Koster ham 30.000 kroner

Inkassofirmaet HornskovVindberg vinder sag over håndværker, der skrev flere kritiske kommentarer på Trustpilot

Jens Højgaard fra 'Din Hvidevare Reparatør ApS' har tabt sagen, som et inkassofirma anlagde mod ham efter flere kritiske kommentarer på Trustpilot. Privatfoto
Jens Højgaard fra 'Din Hvidevare Reparatør ApS' har tabt sagen, som et inkassofirma anlagde mod ham efter flere kritiske kommentarer på Trustpilot. Privatfoto

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail

Kunder hos det københavnske inkassofirma HornskovVindberg skal i den grad passe på, hvad de skriver og siger om firmaet.

For selv i de tilfælde, hvor inkassofirmaets arbejde ikke er pengene værd, har kunderne absolut ingen ret til at klage offentligt over det.

I betingelserne for at være kunde hos HornskovVindberg ligger nemlig en klausul om total tavshed, som nu koster 'Din Hvidevare Reparatør ApS' i Herlev mere end 30.000 kroner.

Se også: Jens lagde kritik på Trustpilot: Nu kræver firma 10.000 kroner fra ham

Skuffet over dommen
Retten i Glostrup har netop givet HornskovVindberg ret i, at firmaets kunder aldrig må brokke sig over firmaets sagsbehandling, priser eller service. Og slet ikke i opslag på Trustpilot:

- Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger, lyder det fra Jens Højgaard, der ejer 'Din Hvidevare Reparatør ApS'.

- Men jeg er naturligvis skuffet over dommen.

Sådan så en af anmeldelserne ud, som Jens Højgaard nu er dømt for at have skrevet.
Sådan så en af anmeldelserne ud, som Jens Højgaard nu er dømt for at have skrevet.
 

Følte sig snydt
Ekstra Bladet deltog i retsmødet, hvor Jens Højgaard fortalte, at en kontoransat ved at svare på en sms fra HornskovVindberg på hans vegne havde sagt ja til de opdaterede betingelser med den skrappe tavshedsklausul. Betingelser, som Jens Højgaard altså flere gange overtrådte ved at kritisere inkassofirmaet på Trustpilot.

Det gjorde han, fordi han var stærkt utilfreds med firmaets manglende indsats og videreførelsen af et ubrugeligt abonnement, han mente var blevet lovet skulle stoppe af sig selv.

Et vidne fra HornskovVindberg forklarede derimod, at en sms var en helt normal måde at sikre sig, at kunderne havde accepteret betingelserne, der betyder en bod på 5000 kroner om dagen, indtil kritikken fjernes igen. Vidnet afviste også, at Jens Højgaard havde fået regninger for andet, end han selv havde sagt ja til.

Og retten bakker altså inkassofirmaet op i, at Jens Højgaard har overtrådt det, hans firma har sagt ja til.

I mindst en tidligere sag ved Retten i Herning har inkassofirmaet i øvrigt også fået opbakning til deres tavshedspolitik.

Du kan herunder se et uddrag af betingelserne, der begrænser kundernes ret til at udtale sig kritisk om HornskovVindberg:

Koster 10.000 i dummebøde
Mens Jens Højgaard altså har forbud mod at sige noget som helst om inkassofirmaet, har han ikke noget imod at sige sin mening om Trustpilot:

- Det er uforståeligt for mig, at Trustpilot fortsat lader HornskovVindberg ligge på deres hjemmeside.

- Det er useriøst, at man kan have et firma liggende, som helt åbenlyst fjerner negativ kritik med trusler og sagsanlæg, mener han.

Selv om Jens Højgaard som nævnt er stærkt utilfreds med dommen, fraråder hans advokat at anke. Den koster derfor håndværkeren 10.000 kroner i 'dummebøde' - eller konventionalbod - for i to dage at have kommenteret negativt på Trustpilot.

Hertil kommer sagsomkostninger og andre udgifter på godt 20.000 kroner til modparten plus hans egen advokatregning.

Hvad mener du om dommen?

Se resultat

Hvad mener du om dommen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Denne advarsel møder brugerne på Trustpilot, når de søger efter anmeldelser af inkassofirmaet. Skærmdump
Denne advarsel møder brugerne på Trustpilot, når de søger efter anmeldelser af inkassofirmaet. Skærmdump
 

Trustpilot: Sagen har fået konsekvenser
Hos Trustpilot bekræfter kommunikationschef Alexander Tolstrup, at HornskovVindberg fortsat har en profil på tjenesten. Men det er helt bevidst, at profilen bliver liggende:

- Trustpilot tager stærkt afstand fra enhver form for begrænsning af ytringsfriheden, og det er i strid med vores retningslinjer, hvis man pålægger sine kunder at ytre sig i en bestemt retning. Det er afgørende for os, at vores brugere kan ytre sig både positivt og negativt, forklarer Alexander Tolstrup.

- Netop fordi vi værner om brugerens ytringsfrihed, fjerner vi ikke virksomhedsprofiler fra Trustpilot, da vi ikke vil fratage brugerne mulighed for at dele deres oplevelser med hinanden.

- Det er også vigtigt for os, at vi kan advare forbrugerne, hvis vi ser virksomheder, der overtræder vores retningslinjer, forklarer Alexander Tolstrup, der understreger, at profilerne på Trustpilot automatisk oprettes, når en bruger skriver en anmeldelse af en konkret virksomhed.

Tidligere markedsførte HornskovVindberg sig massivt som Danmarks bedste inkassofirma på Trustpilot. I dag har de mistet retten til det at gøre det, fordi de undertrykker negative anmeldelser med store 'dummebøder' til kunderne. Skærmdump
Tidligere markedsførte HornskovVindberg sig massivt som Danmarks bedste inkassofirma på Trustpilot. I dag har de mistet retten til det at gøre det, fordi de undertrykker negative anmeldelser med store 'dummebøder' til kunderne. Skærmdump
 

Og sagen, som Trustpilot betragter som meget usædvanlig, har fået konsekvenser for HornskovVindberg:

- HornskovVindberg ønskede ikke at fjerne bestemmelsen, der forhindrer deres kunder i at skrive negative anmeldelser om dem på Trustpilot, siger Alexander Tolstrup fra Trustpilot.

- Vi ophævede derfor aftalen med virksomheden i starten af januar 2017, hvilket fratager HornskovVindberg adgangen til at bruge Trustpilot i deres markedsføring.

Ekstra Bladet har bedt HornskovVindberg om en kommentar til dommen. Firmaets kommentar til, hvorfor stævningen oprindeligt blev udtaget kan læses herunder.

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail

Inkassofirma før sagen: Vi vil ikke trues af kunderne

Hos inkassofirmaet HornskovVindberg har medejer Christian Hornskov svært ved at forstå kritikken af betingelserne, der begrænser utilfredse kunders mulighed for at kritisere firmaet:

- Hvis to virksomheder er uenige om en kontrakt, så løser man den tvist i retten. Det er definitionen på en retsstat. Ikke på et offentligt forum, og slet, slet ikke ved brug af trusler, som sket her, forklarer Christian Hornskov til Ekstra Bladet.

I den konkrete sag mener han, at kunden Jens Højgaard har forsøgt at slippe gratis ud af sit abonnement ved at true med en dårlig anmeldelse på Trustpilot:

- Problemet her er ikke, om Din Hvidevare Reparatør ApS er blevet snydt, og blot ønsker at advare andre om den samme form for snyd.

- Din Hvidevare Reparatør ApS forsøger at bruge truslen om dårlige anmeldelser til at tvinge os til at ophæve en ellers bindende kontrakt, fordi de regner med, at de dårlige anmeldelser vil gøre mere skade på os, end det økonomiske tab ved at opgive kontrakten vil.

- Det er ud fra samme ræsonnement at de har kontaktet jer med historien, mener Christian Hornskov.

- Hvorfor satte I den her betingelse ind i august i år (2016, red.)?

- Primært fordi vi var trætte af, at kunder brugte trusler om dårlige anmeldelser som en reel taktik for at slippe for at betale deres regning.

- Og det er jo ikke bare er et forbud mod dårlige anmeldelser på Trustpilot, eller et forbud der kun påvirker den ene part. Det er en gensidig aftale om, at hvis vi er uenige om noget, så løser vi det enten via dialog eller via retten. Ikke på offentlige fora og ikke ved brug af trusler om dårlig omtale.

- Betingelsen begrænser i lige så høj grad vores mulighed for at skrive negative ting om en kunde, der løber fra regningen.

- Men hvordan kan man stole på anmeldelserne af jeres firma, når man som kunde ikke må anmelde jer negativt?

- For det første er der jo rigtig mange positive anmeldelser, og de kunder har jo tydeligvis været glade. Der ligger også dårlige anmeldelser fra virksomheder, der har haft en uheldig oplevelse, og disse kunder har tydeligvis ikke været glade. Nogen af dem er berettigede, mens andre ikke er.

- Fælles for dem er dog, at anmeldelsen ikke har været brugt som trussel som et led i at forsøge at presse os til at ophæve en faktura. Vi er ikke i en branche, hvor man kan acceptere at bukke under for den type trusler, uanset hvor ihærdige de er fremsat.

- Vi hverken kan eller vil acceptere at blive truet med dårlige anmeldelser, fordi en kunde forsøger at løbe fra regningen. Det er efter vores klare opfattelse det, der sker i denne sag, og det er det, der er grundlaget for, at vi udtog stævningen.

- Det mener jeg ikke er uberettiget set i lyset af hændelsesforløbet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen