Kæmpe database på vej: Nu skal dit medicinforbrug gemmes i 10 år

Sundhedsministeren vil samle dybt personlige medicindata om patienterne - og borgerne bliver ikke spurgt om lov

Dit medicinforbrug kan fremover blive meget tæt registreret - og flere parter end i dag får adgang til at se dine medicindata. (Foto: Martin Lehmann/Polfoto)
Dit medicinforbrug kan fremover blive meget tæt registreret - og flere parter end i dag får adgang til at se dine medicindata. (Foto: Martin Lehmann/Polfoto)

Tager du medicin for dårligt hjerte? Har du problemer med potensen? Eller er du psykisk gået ned?

Svarene kan om kort tid trækkes ud af en kæmpe database over danskernes medicinforbrug.

Et bredt flertal i Folketinget ventes nemlig om få dage at vedtage en ny lov. Den betyder, at millioner af data om danskernes medicinforbrug samles i en kæmpe database.

Ideen er ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V), at al udskrivning af medicin kobles sammen med patientens CPR-nummer og lægens navn. Det hele gemmes mindst 10 år i 'Lægemiddeladministrationsregistret' og kan deles med udvalgte myndigheder og forskere.

Og der kommer ikke til at gå 10 år, før data er samlet sammen - planen er nemlig at 'tømme' eksisterende databaser, der hidtil er brugt til statistik, og fylde den nye database op med op til 10 år gamle data.

MERE OM SAGEN: Hør indslag i P1 Orientering

Fordelen er ifølge ministeren, at myndighederne i deres kontrolarbejde kan tjekke meget langt tilbage i data og afsløre, hvem en læge har udskrevet skadelige mængder af medicin til.

Databasen og loven skal simpelthen give større sikkerhed for patienterne.

Kritikere: Data kan bruges til andet end kontrol
Men der er også markante ulemper ved lovforslaget, mener flere kritikere nu:

- Der er selvfølgelig ingen problemer i, at man vil forbedre patientsikkerheden. Slet ikke.

- Men udover patientsikkerheden vil myndighederne fremover samle meget private data til en lang række af andre formål end patientsikkerhed.

- Og det står ikke klart, præcis hvilke formål de data ender med at blive brugt til, siger Thomas Birk Kristiansen, der er formand for Patientdataforeningen.

Patientdataforening: Uklart hvad data bruges til
I foreningen kæmper medlemmerne - der blandt andet tæller 100 læger - for danskernes ret til fortrolighed om deres helbredsoplysninger. Og den nye database er bekymrende nyt, mener formanden:

- Det er ikke godt nok, at man samler helbredsdata, uden at patienterne ved, hvad deres data bliver brugt til.

MERE OM SAGEN: Hør indslag i Aflyttet på 24/7

- Det er også overraskende, at politikerne sidste år lukkede en lignende database, hvor der blev samlet meget personlige informationer sammen om patienter hos de praktiserende læger.

- Det mente Folketinget dengang var meget forkasteligt og vedtog enstemmigt at lukke databasen – og nu er de samme politikere parate til at lave en stor database på samme måde, bare med medicindata.

Har brugt medicindata i flere år

Selv om den nye database bliver mere omfattende og adgangen bredere, har sundhedsmyndighederne de seneste år samlet medicindata sammen om danskerne.

Modsat den nye database var data tidligere spredt i forskellige systemer og med forskellige formål, blandt andet statistik.

Forskere har hidtil også kunne købe sig adgang til medicindata, men ikke altid med CPR-numre, som det fremover bliver muligt.

Indtil nu har reglerne for medicindata også forhindret, at alt gemmes i 10 år på samme måde, som det nu lægges op til.

- Der er ikke lagt op til, at borgerne selv kan bestemme, hvad deres data bliver brugt til. Hvorfor er sådan et samtykke vigtigt?

- Jeg tror faktisk, at de fleste danskere er med på ideen om, at man kan få meget godt ud af sundhedsdata, vurderer Thomas Birk Kristiansen fra Patientdataforeningen.

- Men jeg forestiller mig også, at der er nogen, som ikke er interesseret i, at deres oplysninger deles med embedsmænd eller forskere i medicinalindustrien, uden at patienterne selv har givet lov til det.

- Man risikerer, at det nye system undergraver tilliden til sundhedsvæsenet, så folk vil overveje, om de overhovedet skal have udskrevet medicin i Danmark – eller de i stedet skal gøre det over nettet.

- Myndighederne lover jo, at de kun vil bruge data til nogle bestemte formål – og at de nok skal beskytte data. Hvad er problemet så?

- Fortiden omkring så store registre viser jo, at når de først er samlet sammen, så ændrer formål sig pludselig. Især når det fra begyndelsen er løst formuleret, hvad data kan bruges til, og hvem data kan deles med.

- Der er en kæmpe fare for, at politikerne ikke vil kunne leve op til løftet om, at data nok skal blive beskyttet.

Dansk Folkeparti: Bekymrende at dele medicindata med private

Dansk Folkeparti står bag den kommende lov, men partiets sundhedsordfører Liselott Blixt er skeptisk over udsigten til, at stærkt personlige medicindata kan blive delt med forskere. Også selvom det i et vist omfang allerede sker i dag:

- Når vi har alvorlige sager fx med dårlige psykiatere, skal myndighederne også kunne gå langt tilbage i medicindata for at se, hvad der er blevet udskrevet og finde ud af, hvad der er årsagen til patienters død, siger ordføreren til Ekstra Bladet.

- Men det er noget, vi skal gøre internt i vores sundhedsvæsen.

- Hvad er problemet i lovforslaget så?

- Der, hvor jeg er bekymret, er, når data kommer ud til andre. Hvis data skal bruges til forskning, må det ske i anonymiseret form.

- Derfor har jeg også sendt spørgsmålet videre til sundhedsministeren, så hun nu kan sikre, at det ikke er sådan, at data bliver brugt fremover.

- I har jo travlt, når loven skal vedtages 2. juni?

- Jo, og arbejdet har også været i gang i flere år.

- Alligevel vil jeg anbefale, at vi rykker vedtagelsen af loven nogle dage, hvis der er brug for det. Vi har brug for at få svar på de her spørgsmål.

Kontakt techredaktionen

Har du en god historie om teknologi, ris eller ros? Mail til tech@eb.dk - eller sms/mms til 2860 2939 (alm. takst). Du er også velkommen til at sende en direkte besked på Twitter:

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere