Kæmpe sikkerhedshul i Windows 10: Giver fri adgang til din computer

Nøgler til at låse din krypterede harddisk med sendes automatisk til Microsoft - og det er næsten umuligt at undgå det

200 millioner computere bruger nu Windows 10. (Foto: Microsoft)
200 millioner computere bruger nu Windows 10. (Foto: Microsoft)

Når du krypterer din harddisk, burde det give sikkerhed for, at uvedkommende ikke kommer i nærheden af dine private data.

Se også: Minister vil snage i borgernes nethistorie - men ikke vise sin egen

Men en særlig funktion i det nyeste styresystem fra Microsoft - som p.t. findes på 200 millioner computere - indeholder et alvorligt sikkerhedshul: computeren sender nøglerne til din krypterede disk til Microsoft.

Svært at undgå
Det er netmediet The Intercept, der har gennemgået sikkerheden i Windows 10.

Og de afslører, at det er tæt på umuligt at undgå, at nøglen - der ellers er tænkt som brugerens backup - ender på en server kontrolleret af Microsoft.

Se også: Din telefon afslører alt: Deler du også dit privatliv med Apple og Google?

Forklaringen er, at Windows 10 er tæt forbundet med Outlook-tjenesten. Styresystemet er bygget til automatisk at lægge en backup af krypteringsnøglen op på en Outlook-server, der i nogle tilfælde kan være din arbejdsgivers.

Hvis du bruger en professionel version af Windows 10, kan man undgå at dele nøglen. Men det kræver flere avancerede ændringer af styresystemet, som du kan finde en vejledning til i bunden af denne artikel.

Se også: Edward Snowden: Er du også elektronisk nøgen på nettet?

Presses til samarbejde
Ifølge The Intercept er Microsoft og andre techfirmaer under et hårdt pres fra den amerikanske regering, der gerne vil have en bagdør til computere.

Netop derfor er det alvorligt, at en sikkerhedsnøgle ender på serveren hos et amerikansk IT-firma, mener netmediet.

GUIDE I BUNDEN AF DENNE ARTIKEL: Sådan undgår du at dele nøglen

Det er også tidligere sket, at techfirmaer i hemmelighed har delt personlige oplysninger med regeringen eller givet myndighederne direkte adgang til private computere.

Microsoft har endnu ikke kommenteret sagen.

Se også: Snowdens hemmelige program: Sådan beskytter du dig mod snageri

Tech Heine

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen