Kæmpe skattelæk fra Panama: Sådan er de hemmelige papirer kommet frem

Tyske journalister har brugt et år på at forstå millioner af hemmelige dokumenter fra advokatfirma, der hjælper verdens rigeste med at lave groft skattesnyd

Ekstra Bladets journalist og data- ekspert, Heine Jørgensen, forklarer mere om sagen her

En hemmelig kilde, mere end 11 millioner dokumenter og masser af tålmodighed og analytisk sans.

Sådan har en gruppe af tyske journalister fra Süddeutche Zeitung - i samarbejde med 400 journalister fra 109 medier i resten af verden - afsløret, hvordan milliarder af dollars i skattely kan sættes i forbindelse med blandt andet russiske Vladimir Putin, Nordea og en islandsk statsminister.

Mange prominente personer fremgår af lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca i Panama. (Foto: AP) Samfund - 4. apr. 2016 - kl. 10:33 Filmstjerner og præsidenter i gigantisk skattelæk

Anonym sladrehank kom med papirerne
For mere end et år siden kontaktede en anonym kilde Süddeutche Zeitung med et tilbud: jeg har adgang til dokumenter, der kan afsløre grove ulovligheder.

Dokumenterne kommer fra det indtil nu helt ukendte firma Mossack Fonseca i Panama og dækker perioden fra 1970'erne frem til i år.

Kilden forlangte sikkerhed for at få sin identitet beskyttet, men har ifølge i Süddeutche Zeitung ikke fået penge for at dele de mange dokumenter.

Se også: Ekspert: Svært at fælde banker for Panama-finte

240.000 firmaer er fundet
I alt 2,6 terabyte data - eller hvad der svarer til over en milliard tætskrevne A4-ark - er blevet delt med journalisterne.

Dokumenterne bestod blandt andet af billeder, PDF's og andre typer af dokumenter, som de var nødt til at lave en database over.

I alt 240.000 firmaer, der er oprettet med hjælp fra Mossack Fonseca i Panama, fremgår af materialet. Og i hvert tilfælde har det panamanske firma oprettet en undermappe med ofte flere tusinde dokumenter til hvert af de 240.000 virksomheder.

Se også: Messi går til angreb efter skattely-anklager

Flere historier på vej
Ved at bruge deres nu søgbare database har journalisterne fået et overblik i de mange papirer og nemmere kunne finde navne på offentlige personer.

Det ventes, at der den kommende tid kommer talrige nye historier frem fra materialet.

Se også: Danske politikere fordømmer skattesvindel

Adgang til Panama-papirer

Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at undersøge de 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama i skattely-skandalen.

Dokumenterne er lækket til 109 medier fra 76 lande i organisationen International Consortium of Investigative Journalists, hvor Ekstra Bladet ikke er medlem.

Danmarks Radio og Politiken er medlem af organisationen, og de har som de eneste danske medier haft mulighed for at undersøge omfang og kontekst for en dansk kobling til den internationale skattely-skandale.

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere