Kæmpe tillidsbrud: Lytter med derhjemme

Amazon lader tusindvis af ansatte lytte med, når kunderne bruger firmaets stemmetjeneste Alexa

Det er via enheder som disse, at Amazon gemmer lydoptagelser, som senere gennemlyttes og udskrives af firmaets ansatte. Foto: Elaine Thompson/Ritzau Scanpix
Det er via enheder som disse, at Amazon gemmer lydoptagelser, som senere gennemlyttes og udskrives af firmaets ansatte. Foto: Elaine Thompson/Ritzau Scanpix

Det har længe været en stående joke, at efterretningstjenester eller andre nok lytter med, hvis man bruger en af techgiganternes stemmetjenester.

Men det er skam ikke en joke, skriver Bloomberg torsdag.

Amazon har således ansat tusindvis af medarbejdere til at gennemlytte, udskrive og kommentere de optagelser, der laves med firmaets stemmetjeneste Alexa.

I en række tilfælde bliver optagelser, der er sket ved en fejl, også aflyttet og udskrevet. For eksempel har de ansatte overhørt, hvad de opfattede som seksuelle overfald, folk der synger dårligt i deres bad eller børn, der råber på hjælp.

Jeff Bezos og MacKenzie Bezos er ikke længere mand og kone. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 4. apr. 2019 - kl. 22:21 Verdens rigeste mand skilt: Efterlader vanvittigt beløb til eks'en

Amazons stemmetjeneste Alexa findes officielt ikke i Danmark - endnu. Foto: Elaine Thompson/Ritzau Scanpix
Amazons stemmetjeneste Alexa findes officielt ikke i Danmark - endnu. Foto: Elaine Thompson/Ritzau Scanpix

Se også: Hav af møgsager lammer Facebook

Skjult i brugerbetingelser
Og det er et kæmpe tillidsbrud, da Amazon ifølge mediet intet skriver i sine brugerbetingelser om, at de lader mennesker lytte med. I stedet kan kunderne alene finde en svag formulering om, at firmaet bruger data fra optagelserne 'til at gøre stemmetjenesten bedre.'

Derimod står der intet om, at det kræver et menneskeligt øre og ikke en computer, hvis teknologien skal forbedres. I en skriftlig udtalelse afviser Amazon dog, at de mange ansatte har adgang til viden om, hvem de lytter på.

'Vi bruger kun et ekstremt lille antal optagelser for at forbedre brugeroplevelsen.'

'Vi har strenge tekniske og operationelle regler for arbejdet. Og accepterer aldrig, at der sker misbrug af vores system.'

Se også: Bezos atter sammen med elskerinden

Kigger på overvågningsbilleder
Ifølge Bloomberg gennemlytter blot en enkelt ansat typisk 1000 lydklip på en vagt, der varer ni timer. Og det er ikke første gang, at Amazon er grebet i at bruge mennesker til at analysere dybt private brugerdata.

Således har mediet The Intercept tidligere i år afsløret, hvordan Amazons sikkerhedsfirma Ring har ansatte, som gennemser optagelser fra kunders videokameraer.

Det sker, fordi systemet ikke er godt nok til selv at opdage mennesker og køretøjer. Derfor kigger de ansatte på de private optagelser og markerer manuelt, hvis der for eksempel er en bil på billederne.

Se også: Amerikansk net-gigant sælger nynazistiske bøger

134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere