Knaldgod og billig hovedtelefon

SMUGKIG: Opfølgeren til Jabra Move har 40 timers batterilevetid og lyd, der nu er skræddersyet til din hørelse

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no

Vi har længe været tilhængere af Jabra Move. Til en pris, der flere gange har været meget lav, har serien leveret god lydkvalitet for pengene, og sidste års opdatering kaldet 'Style Edition' forbedrede batteriets levetid yderligere.

Men nu lancerer Jabra så Elite 45h-modellen, som de selv indrømmer er en form for efterfølger til Move, selvom sidstnævnte fortsat vil eksistere på markedet.

Jabras globale PR-manager, Claus Fonnesbech, påpeger specifikt to punkter, hvor Elite 45h skal være bedre end Move. Det første er samtalekvaliteten. Move havde kun en enkelt mikrofon, mens 45h har fået en mere.

Det skal give markant bedre lyd under samtaler, og hvis den nærmer sig storebror 85h på dette område, kan vi skrive under på, at det lover godt.

Det andet punkt, han påpeger, er, at de har brugt en ny og energieffektiv Qualcomm-chip, der øger batteriets levetid til op til 40 timer. De er også hurtigere at oplade og kan på 15 minutter oplades nok til otte timers afspilning.

Du får meget for pengene i Elite 45h, mener vores anmelder. Foto: Tek.no
Du får meget for pengene i Elite 45h, mener vores anmelder. Foto: Tek.no

Jabra Move Style Edition:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Her er det Claus Fonnesbech fra Jabra med den nye model. Foto: Tek.no
Her er det Claus Fonnesbech fra Jabra med den nye model. Foto: Tek.no

Jabra tilføjer nu en funktion, som vi på det seneste har set på flere hovedtelefoner, nemlig evnen til at udføre en lydtest for at tilpasse lyden til netop din hørelse. De har involveret GN Hearings ekspertise i processen, der længe har produceret både høreapparater og hovedtelefoner, hvilket skal gøre denne funktion bedre end konkurrenternes.

Jabra kalder det 'MySound', og processen fungerer nøjagtig på samme vis, som de andre produkter vi har testet lignende funktioner på. Der spilles en række forskellige toner i hovedtelefonerne, og så skal du fortælle appen, hver gang du hører noget. MySound får først 45h ved lanceringen, derefter in-ear-modellerne Elite 75t og den netop lancerede 75t Active, som kommer i næste måned.

Vi fik muligheden for at afprøve både høretesten og hovedtelefonerne på CES-messen, og bemærker at Elite 45h er et skridt foran Move hvad angår komfort. De har meget bløde og behagelige puder rundt om ørerne, og det gør både komforten god og sikrer en anvendelig passiv støjreduktion.

Artiklen er lavet i samarbejde med Tek.no

Top in-ear-model lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

In-ear-modellen Elite 75t Active sælges fra næste måned. Foto: Tek.no
In-ear-modellen Elite 75t Active sælges fra næste måned. Foto: Tek.no

Høretesten tager et par minutter, men på trods af at Jabra havde oprettet et lille støjisoleret ‘skab’ på det travle messegulv i Vegas, er vi skeptiske over for, om vi fik de rigtige resultater. Dette til trods var den personaliserede lyd markant mere engagerende end den lidt flade Jabra-standardopsætning, med mere bas og ikke mindst en lidt mere direkte diskant gengivelse.

45h har også mere bas, end Move havde, og samlet set ser det ud til, at Jabra igen vil være i stand til at indtage positionen som et af de absolut bedste køb i den billigste kategori. 45h kommer ligesom Move Style Edition til en vejledende salgspris på 799 kroner, og hvis vi kender Jabra ret, vil det sandsynligvis være muligt at købe dem for mindre relativ kort tid efter lanceringen.

45h kommer på markedet i marts og den vandtætte in-ear-nyhed Elite Active 75t i februar til 1699 kroner.

Sådan ser den nye testfunktion ud i Jabras allerede rigtig gode app. Foto: Tek.no
Sådan ser den nye testfunktion ud i Jabras allerede rigtig gode app. Foto: Tek.no

Dyreste over-ear-model fra Jabra:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere