Køb det rigtige Apple Watch til jul

GUIDE: Undgå de værste fælder hvis du er på jagt efter uret som julegave til dig selv eller andre

Sådan præsenterer Apple selv Apple Watch Series 5. PR-video.

Der er adskillige grunde til, at Apple på rekordtid har spist den største del af markedet for smarte ure. Den vigtigste er, at hvis nogen forstår at få en gadget til at fungere præcist, som man forventer af den - og på en måde de fleste forstår - så er det netop den amerikanske techgigant.

Også herhjemme i 'iPhone-land' har Apple Watch fået en stor udbredelse. Og det kan i dag bruges til alt fra at betale med, få overblik over aftaler og vise vigtige beskeder. Samt ikke mindst bruges til at registrere træning, overvåge din puls og hjertets sundhed. Det kan også advare pårørende eller slå alarm, hvis brugeren er faldet og ikke kan hjælpe sig selv.

Denne jul vil det ganske kostbare ur derfor igen stå højt på ønskelisten hos mange. Men som det fremgår af denne guide, er der en række af fælder i købet, som du skal have styr på, før du beslutter dig.

Se også: Apples nye ur imponerer: Bedste nogensinde

Mest søgte udgave lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Den røde ring på urkronen afslører, at denne model har eSIM, hvilket giver mulighed for mobilforbindelse, selv når du efterlader din iPhone derhjemme. Pr-foto
Den røde ring på urkronen afslører, at denne model har eSIM, hvilket giver mulighed for mobilforbindelse, selv når du efterlader din iPhone derhjemme. Pr-foto
 

Hvilken serie skal jeg vælge?

I dag findes der tre udgaver på markedet, som er relevante at overveje. Nemlig Series 3, Series 4 (officielt udgået i september i år) og Series 5.

Selv om Apple fortsat sælger Series 3 som et billigt alternativ til Series 5, er vores råd at undgå modellen. Særligt hvis du kan få fingrene i en Series 4-udgave, som fortsat findes på hylderne hos udvalgte teleselskaber og andre forhandlere.

Fra Series 4 fik uret nemlig i sin standardversion både en bedre processor, mere arbejdshukommelse (RAM) og mere lagerplads.

Hvis det har stor betydning for dig at have de bedste funktioner, fx det nye kompas, til rådighed, skal du naturligvis vælge Series 5.

Se også: Samsungs nye ur banker de fleste

Mest søgte udgave lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Stor eller lille udgave?

Der findes i dag en 'dameudgave' på 40 mm og en 'herre' på 44 mm. Men uanset køn er valget af enten den store eller lille udgave både et spørgsmål om æstetik og behov.

Ulempen ved den mindste udgave er skærmens størrelse og et ringere batteri. Fordelen er, at du betaler lidt mindre for et Apple-ur på skrump.

Titanium er det nye og dyreste materiale til Apple Watch. Men modellen sælges ikke officielt i Danmark. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Titanium er det nye og dyreste materiale til Apple Watch. Men modellen sælges ikke officielt i Danmark. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
 

Aluminium eller stål?

Her taler vi primært om æstetik. Faktisk findes Series 5 i titanium, men sælges fortsat ikke i Apples danske webshop.

Vores erfaring er, at uret i aluminium - som er billigste materiale - er flot bygget og let. Så du skal ikke frygte, at du ender med et billigt udseende ur, hvis du vælger aluminium. Ståludgaven derimod føles og ser også mere eksklusiv ud.

Mest søgte udgave lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Se også: Huaweis nye ur: Slet ikke smart nok

Med eller uden eSIM?

På papiret virker det smart, at du kan have dit telefonnummer og dataforbindelsen med dig i uret, hvis du køber den dyreste udgave med eSIM indbygget. Med eSIM kan telefonen nemlig blive efterladt eller glemmes, uden at du mister kontakten til omverdenen.

Vores erfaring er, at funktionen er både dyr - koster typisk 30 kroner om måneden i abonnement - og sjældent bruges. Forklaringen er, at de fleste altid har deres mobiltelefon med sig.

Vores råd: Kun hvis det betyder meget for dig med vilje at kunne adskille ur og telefon med jævne mellemrum, bør du investere i eSIM-udgaven.

Der er flere ting, du skal tage stilling til, før du vælger dit nye Apple-ur. Foto: Daniel Becerril/Ritzau Scanpix
Der er flere ting, du skal tage stilling til, før du vælger dit nye Apple-ur. Foto: Daniel Becerril/Ritzau Scanpix
 

Hvor skal jeg købe det?

Hvis du drømmer om at hente store rabatter på Apples Watch, kan du komme til at lede længe. I hvert fald hvis du går efter den nyeste Series 5. Apple er nemlig eksperter i at holde prisen på sine produkter.

Det betyder ikke, at prisen er præcis den samme overalt. Du skal dog være meget kritisk over for at købe uret på hjemmesider, der lover en alt for god pris. Vælg i stedet en forhandler du nemt kan komme i kontakt med og få support fra.

Husk også at svindlerne ofte bruger Apple-produkter som lokkemad ved private salg, hvor der bliver lovet et fabriksnyt produkt, men fremsendt en kopi eller ingenting.

Hvis du kender nogle, der allerede har et Apple Watch, kan det være en god julegave at forære dem en ny rem. Husk bare at have styr på hvilken størrelse ur de bruger, før du køber remmen. Pr-foto
Hvis du kender nogle, der allerede har et Apple Watch, kan det være en god julegave at forære dem en ny rem. Husk bare at have styr på hvilken størrelse ur de bruger, før du køber remmen. Pr-foto
 

Skal jeg købe uret brugt?

Vi ville ikke gøre det. Ulempen ved uret er, at batteriet har en begrænset levetid. Så jo ældre og mere brugt modellen er, jo hurtigere går der, før du skal betale for en udskiftning - hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Hvis du vælger et brugtkøb, skal du derfor som minimum have prøvet uret og se dokumentation for det oprindelige køb, før du siger ja. Prøv også at tilslutte uret til din iPhone og få vished for, at det virker, som det skal og kan kobles sammen med telefonen.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

22 kommentarer
Vis kommentarer