Kongen er tilbage: Den perfekte bærbare hedder (stadig) MacBook Air

ANMELDELSE: Balancen mellem pris og kvalitet er tippet, men den nye Air er fortsat et uovertruffent godt køb for Apple-fans

Det er ikke Apple, men os selv, vi kan takke for, at priserne stiger - og der alligevel sælges løs af de dyre produkter, mener Ekstra Bladets tech-redaktør. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

MacBook Air årgang 2018: 13,3 tommers Retina-display, op til 16 GB RAM, op til 1,5 terabyte lagringsplads, indbygget Touch ID-sensor, sælges i farverne guld, sølv og space grey. Priser fra 10.499 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Her ved begyndelsen af julemåneden er det rart at kunne krydse alle ønsker af på ønskelisten. Lad os tage dem fra en ende af.

Bedre display: Tjek.

Touch ID: Tjek.

Flottere design: Tjek.

Et fladt tastatur, der virker: Tjek.

Fremragende lyd: Tjek.

Teknologi - 5. sep. 2018 - kl. 17:55 Apple droppede vigtigt stik: Nu er salget eksploderet

Dyr basis bærbar
Vi taler naturligvis om den nye MacBook Air, som vi har testet i udgaven til 12.299 kroner. For de penge får du 256 gigabyte lagringsplads og otte gigabyte RAM.

Mange kan dog fint klare sig med 128 GB lagringsplads, hvor prisen så er 1800 kroner lavere end testmodellen, nemlig 10.499 kroner.

Det er dyrt for en basis bærbar, og dyrere end hvad MacBook Air tidligere kostede. Balancen mellem pris og kvalitet er med andre ord tippet til fordel for Apples indtjening, hvilket er ærgerligt men ikke ødelæggende.

Interaktivt element

Teknologi - 6. sep. 2018 - kl. 06:46 Danmark får et nyt mobilmærke: Her er de tre første modeller

Kun idioter køber denne udgave
Kigger man på den samlede pakke, som MacBook Air årgang 2018 tilbyder, er det nemlig umuligt at finde en bedre model, hvis du er Apple-fan. Du kan sagtens finde billigere Windows-maskiner med lige så mange kræfter (eller flere), flotte displays og godkendte designs.

Men er du forfalden til det velkendte og enkle styresystem, som Apple er garant for, er der ingen vej udenom. Så skal du vælge en Mac.

Og holder du dig i det for MacBook Air laveste prisleje, kommer der i sidste ende en god handel ud af det. Der står derimod idiot på ryggen af dig, hvis du æder Apples vilde overpriser for 512 GB lagringsplads (koster 3600 kroner mere) eller 1,5 terabyte (koster 10.800 kroner ekstra!!!).

Apple har med rette fået mange bank for sin nye udgave af tastaturet, der er fladere. Det har også givet nogle brugere store problemer med, at krummer fik tasterne til at fejle. Det problem, lover Apple, er løst. Foto: Apple
Apple har med rette fået mange bank for sin nye udgave af tastaturet, der er fladere. Det har også givet nogle brugere store problemer med, at krummer fik tasterne til at fejle. Det problem, lover Apple, er løst. Foto: Apple
 

Teknologi - 30. okt. 2018 - kl. 17:14 Apple gør det igen: Dropper vigtigt stik på ny iPad

Underfrankeret processor
Her er vi så fremme ved spørgsmålet, som vi ofte får: hvornår skal jeg tage skridtet videre til MacBook Pro? Til de fleste vil svaret være aldrig, da de fleste ikke bruger deres bærbare til mere, end hvad du sagtens kan få MacBook Air til.

Kun hvis du har et særligt behov for at arbejde lynhurtigt med video og andre tunge grafik- eller dataopgaver, kan det give mening at overveje Pro-udgaven.

Trods sin noget 'underfrankerede' Y-processor fra Intel er der således rigelig kraft til at gå på nettet, skrive opgaver, lave beregninger i Excel og endda redigere video og billeder til hjemmebehov.

Du skal desværre finde dig i, at den indbyggede blæser nu og da slår til for at køle processoren ned. Men det sker sjældent, og lydniveauet er til at leve med.


Sådan anmelder The Verge den nye MacBook Air. Video: YouTube

Teknologi - 31. okt. 2018 - kl. 17:47 Derfor bliver det IGEN dyrere at købe Apples produkter

Meget at glæde sig over
Apple gør i sin markedsføring af MacBook Air meget ud af at fremhæve displayet, den store trackpad, den nyeste generation af det flade tastatur, højttalerne og det indbyggede Touch ID, hvor du med en finger nemt kan åbne enheden op eller godkende betalinger og downloads af apps.

Vores oplevelse under testen er, at Apple ikke lover for meget. Skærmen er forholdsvis lysstærk og næsten lige så god i opløsning og farvestyring som på Pro-modellerne.

Højttalerne er til prisen gode. Og det er glædeligt, at der fortsat sidder et normalt hovedtelefonstik i enheden. Vi elsker den store trackpad, som du kan trykke ned overalt på.

MacBook Air: Alt er genbrug

En interessant detalje ved den nye MacBook Air er, at rammen er lavet af 100 procent genbrugt aluminium.

Apple har angiveligt opfundet en ny metode til at lave en legering af de genbrugte materialer, som stadig giver den ønskede finish og byggekvalitet.

Tastaturet er en smagssag, men nu er det i det mindste bedre sikret mod, at krummer og andet skidt får knapperne til at sidde fast. Det manglede da også bare til den pris!

Du har samtidig adgang til to kombinerede USB-C og Thunderbolt 3 porte. Sidstnævnte betyder, at du for eksempel kan tilslutte en 5K-skærm, en harddisk og andet udstyr, der kræver lynhurtig dataoverførsel. Begge porte kan bruges til opladning.

Begrænsningen rent portmæssigt er dog, at du skal have fat i en adapter, hvis du vil tilslutte HDMI eller læse et SD-kort.

Modellen findes i tre farver - men space grey er selvfølgeligt eneste rigtige valg, mener vores anmelder. Foto: Apple
Modellen findes i tre farver - men space grey er selvfølgeligt eneste rigtige valg, mener vores anmelder. Foto: Apple
 

Se også: Så meget iPad får du for 20.238 kroner - og så lidt computer

Derfor seks stjerner
Al markedsføring og tekniske specifikationer til trods kan dommen først falde, når vi har vurderet det daglige brug. Også her består MacBook Air med glans.

Som med den tidligere konge af bærbare computere, er MacBook Air fortsat et uovertruffent godt køb for Apple-fans. Men også for dem der jagter den bedste bærbare, som ikke ødelægger statsbudgettet, men dagligt giver stor glæde for brugeren.

De seks stjerner i toppen af denne anmeldelse skal derfor læses, som de er givet. Nemlig til en computer der opfylder alle ønsker på listen hos dem, der ikke skammer sig over at betale lidt for meget.


Bloggeren Marques Brownlee har mange gode ting at sige om Apples nyeste bærbare. Video: YouTube

Vores dom over Apple balancerer mellem, at de er absurd dyre, men også blandt de bedste til at designe elektronik i verdensklasse. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP Tech Supertest: Her er dommen over Apples produkter
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen