Kopierede dansk ejendomsdatabase med hemmelige adresser: Derfor har jeg gjort det

Personen bag udenlandsk hjemmeside med hemmelige adresser på blandt andet danske politikere fortæller nu, hvorfor vedkommende gjorde det

Politiet mener, at der ligger hemmelige adresser på den udenlandske hjemmeside, som kan hjælpe terrorister. (Foto: Colourbox)
Politiet mener, at der ligger hemmelige adresser på den udenlandske hjemmeside, som kan hjælpe terrorister. (Foto: Colourbox)

OPDATERET: Nu er sitet lukket

- Jeg har ikke gjort noget ulovligt.

Så klart er svaret fra den person, der har skrabet samtlige navne, adresser og andre oplysninger ud fra den offentlige hjemmeside tinglysning.dk.

Se også: Bagmand til omstridt hjemmeside: Danskernes hemmelige adresser lå frit på nettet

Ekstra Bladet forsøgte allerede tirsdag at komme i kontakt med personen, der her onsdag morgen har svaret tilbage med en mail og et større indlæg på internettet.

Ekstra Bladet har fået dokumentation for, at personen bag mailen og indlægget faktisk er den person, der har med hjemmesiden at gøre. Vi ved dog ikke, hvem personen i virkeligheden er, eller hvor personen bor.

Se også: Kæmpe dansk database lagt ud på nettet: Hemmelige adresser kan let søges frem

Nemt at hente de offentlige data
Ifølge personen, der fortæller, at vedkommende ikke bor i Danmark eller EU, er alle data fra tinglysning.dk hentet ud med en ret enkelt metode. Og netop det, at man kan hente data så nemt, har været en del af formålet:

- Jeg har lavet mine søgninger over flere måneder og gjorde meget for ikke at overbelaste tinglysning.dk.

- Søgningerne blev mest lavet om natten, forklarer personen i sit indlæg om sagen.

Se også: Sådan er danske private ejendomsdata endt i udlandet

Angiveligt har der været flere tekniske svagheder i tinglysning.dk, der har gjort det nemmere at hente alle data ud.

- Databasen gør det for eksempel muligt at downloade individuelle filer for alle huse i Danmark, forklarer personen bag den udenlandske 'kopi' af databasen.

Politiet: Dit site kan bruges af terrorister

Ekstra Bladet talte onsdag morgen med den politichef, der har bedt om at få det udenlandske site med de hemmelige adresser lukket. Han oplyser, at politiet lige nu intet har at tilføje til sagen.

Men sådan skriver politiet tirsdag til webfirmaet, der hoster det udenlandske website:

'The website above provides access to addresses of persons in Denmark whose addresses are protected. The data made available to this website have been acquired by illegal means, and contains personal details of persons considered to be possible targets for terrorists, including members of the danish parliament. Comments: Please note that this report constitutes an official report from danish law enforcement.

The offending website should be blocked ASAP and the IP address of the website should be mailed to the address given.'

(Foto: All Over) Vagthund De angribere mere end nogensinde: Sådan sikrer du dig mod hackere

Hemmelige data lå frit frem
Tirsdag forklarede de ansvarlige for tinglysning.dk, at de endnu ikke har besluttet, om de vil forfølge sagen.

Men det ville politiet, der tirsdag henvendte sig til det firma, der driver den udenlandske hjemmeside og forlangte, at den omgående blev lukket.

I beskeden fra politiet fremgår det, at databasen er hentet ulovligt, og at den indeholder informationer om beskyttede personer i Danmark, som terrorister nu nemt kan finde:

- Men hvis de data er hemmelige, hvorfor ligger de så i en offentlig database på nettet, lyder det retoriske svar fra personen bag sitet.

Den udenlandske hjemmeside var onsdag morgen fortsat i drift. Ekstra Bladet har valgt ikke at fortælle navnet på databasen eller linke til hjemmesiden.

ekstrabladet.dk følger sagen og bringer senere på formiddagen et interview med personen bag den omstridte hjemmeside

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere