Lader din telefon lynhurtigt

ONEPLUS 8T: Kæmpe oplader følger med i salgskassen - giver dig på et kvarter strøm nok til en dags brug

Det er den hurtige opladning, der afskiller OnePlus 8T fra mange andre gode Android-telefoner. Men også den samlede pakke med skærm, hastighed og kameraer virker særdeles lovende, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Det er den hurtige opladning, der afskiller OnePlus 8T fra mange andre gode Android-telefoner. Men også den samlede pakke med skærm, hastighed og kameraer virker særdeles lovende, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

Onsdag eftermiddag rykkede OnePlus op i rækken af de 'voksne' producenter af mobilproducenter.

For hvor firmaet tidligere var anerkendt for at have et simpelt sortiment med typisk en enkelt model i et par udgaver på hylderne, er der nu mindst tre modeller at vælge imellem: OnePlus 8 Pro, OnePlus Nord og fra i dag OnePlus 8T.

Med OnePlus Nord tidligere i år brød den kinesiske producent med traditionen og tog den billige Nord-model ind i sortimentet, mens man skulle betale en del mere for at eje OnePlus 8 eller 8 Pro.

Og i stedet for som tidligere at smide OnePlus 8-serien 'væk' i dag - og satse på den ofte begrænsede opgradering, som en T-serie leverer - skal kunderne nu vælge 8 Pro og ikke en 8T Pro, hvis man vil have det bedste. Der findes nemlig ingen Pro-udgave af 8T.

Her ses hurtigladeren til OnePlus 8T (t.v.) sammen med den nyeste og markant mindre oplader fra Apple. Foto: Ekstra Bladet
Her ses hurtigladeren til OnePlus 8T (t.v.) sammen med den nyeste og markant mindre oplader fra Apple. Foto: Ekstra Bladet
 

OnePlus 8T sælges i grøn og sølv, men alene i grøn hvis du vælger den største model med 12 gigabyte RAM og 256 gigabyte intern lagerplads. Pr-foto
OnePlus 8T sælges i grøn og sølv, men alene i grøn hvis du vælger den største model med 12 gigabyte RAM og 256 gigabyte intern lagerplads. Pr-foto

iPhone 12 og iPhone 12 Mini er de mest farverige og billigste modeller i serien. Foto: Apple Teknologi Apple overrasker

Vildt hurtig lader
OnePlus kalder OnePlus 8T er flagskib. I min bog må den titel dog tilfalde OnePlus 8 Pro, selvom det ikke er den nyeste model.

Derimod kan de uden tvivl mange kommende købere af OnePlus 8T glæde sig over at eje den nok hurtigst  ladende telefon på markedet. Der ligger således en 65 watt lader med i salgskassen, som på blot 15 minutter lader din telefon til en dags brug. Og det tager blot 39 minutter at lade batteriet helt op.

Ifølge OnePlus er der indbygget en række termostater i telefonen, som holder øje med, at batteriet trods den lynhurtige opladning ikke bliver for varmt. Under vores første døgn med telefonen har funktionen da også virket upåklageligt. Firmaet fortæller samtidig, at man har testet batteriets levetid ved at lave 800 opladninger, hvorefter der fortsat var 80 procents kapacitet tilbage.

OnePlus lancerer en række covers til den nye telefon. Blandt andet denne grønne og ret futuristiske model. Foto: Ekstra Bladet
OnePlus lancerer en række covers til den nye telefon. Blandt andet denne grønne og ret futuristiske model. Foto: Ekstra Bladet
 

Det skal du vide

Display: 6,55 tommers AMOLED med 120 Hertz opdateringshastighed

Styresystem: Android 11 med OxygenOS 11

Type: 5G

Processer: Snapdragon 865

GPU: Adreno 650

RAM: 8 eller 12 gigabyte

Intern lagerplads: 128 eller 256 gigabyte

Eksternt hukommelseskort: Nej

Dual-sim: Ja

Opladning: USB-C, 65 watt hurtiglader medfølger

Batteri: 4500 mAh

Trådløs opladning: Nej

Wi-Fi 6: Ja

Bluetooth: 5.1

Stereohøjttalere: Ja

Læser til fingeraftryk: Ja, indbygget i display

Hovedkameraer: 48 megapixel (blænde 1.7) + 16 megapixel ultravidvinkel (blænde 2.2) + 5 megapixel macro + 2 megapixel monochrome / videoopløsning: op til 4K

Selfiekamera: 16 megapixel (blænde 2.4) / videoopløsning: 1080p

Vægt: 188 gram

Det mangler den
I praksis er ladningen så hurtig, at man blot skal vende ryggen til telefonen et øjeblik for, at batteriet har fået 10 procent mere kraft. Omvendt er min oplevelse, at 5G-telefonen også bruge en del strøm.

Måske fordi jeg har slået 'Altid På-funktionen' til, som gør det muligt konstant at se klokken og andre vigtige data på skærmen. Det er i øvrigt en funktion, som følger med OnePlus' fortolkning af Android 11, der nu også kan hentes gratis til OnePlus 8 og 8 Pro.

Det betyder sikkert også noget for batteriets levetid, at den helt igennem fremragende 120 Hertz AMOLED-skærm på velvoksne 6,55 tommer - og de indbyggede og rigtig gode stereohøjttaler - giver brugerne lyst til at trække på det 4500 mAh indbyggede batteri.

I forhold til OnePlus 8 Pro får du ikke trådløs opladning med i 8T. Den er heller ikke officielt beskyttet mod støv og vand (IP68), som 8 Pro er.

Designet er ikke dramatisk forandret. Det er primært kameramodulet, der afslører, at du har den nyeste model i hånden. Pr-foto
Designet er ikke dramatisk forandret. Det er primært kameramodulet, der afslører, at du har den nyeste model i hånden. Pr-foto

OnePlus er tilbage, mener Ekstra Bladets tech redaktør, der er begejstret for OnePlus Nord. Pr-foto Teknologi Unik mobil: Den bedste pakke

Nord eller 8T?
En god kollega luftede allerede i sidste uge tankerne om, at OnePlus 8T blot er en dyrere OnePlus Nord. Og i teorien har han ret i, at djævlen her ligger i nuancerne. For eksempel at kameramodulet på 8T har fået et fornyet design og forbedrede objektiver.

Eller den hurtigere interne lagerhukommelse der er UFS 3.0 mod UFS 2.0 i OnePlus Nord. Eller at processor og grafikchip også er bedre på OnePlus 8T end i Nord.

Begge modeller er 5G. Og efter de første dage med OnePlus 8T i hænderne er det klart, at begge er gennemført gode Android-telefoner med hver deres fordele.

Mit råd? Hvis du har ambitioner om at eje en telefon, der er lidt bedre på de fleste områder, bør du klart overveje OnePlus 8T. Er du derimod som de fleste, der bare vil have en Android-telefon, der er perfekt til prisen, så går min varmeste anbefaling fortsat til OnePlus Nord. Og OnePlus 8 kan du uanset præferencer fint springe over.

Det koster OnePlus 8T

OnePlus 8T sælges i to udgaver.

En grøn eller grå mindre model med otte gigabyte RAM og 128 gigabyte intern lagerplads til 4699 kroner.

Eller i en større udgave med 12 gigabyte RAM og 256 gigabyte intern lagerplads til 5399 kroner, men så alene i grøn.

Begge modeller kan bestilles fra i dag og leveres fra 20. oktober.

Hurtigere mobiltelefoner bliver en af måderne, du kan komme til at møde 5G på. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Tech Mobilnettet på doping: Så hurtigt bliver 5G


Du kan se youtuberen Marques Brownlees første udtryk af OnePlus 8T her. Video: YouTube

--------- SPLIT ELEMENT ---------

OnePlus Buds Z. Pr-foto
OnePlus Buds Z. Pr-foto

Lancerer trådløs hovedtelefon

Også en ny trådløs hovedtelefon blev onsdag eftermiddag lanceret, da OnePlus holdt sin efterårsevent.

Den har fået navnet OnePlus Buds Z og er seneste helt trådløse model fra den kinesiske producent. Ifølge firmaet har den bedre bas og et stærkere lydbillede.

Som med OnePlus 8T er der heller ikke sparet på batteritiden, der angiveligt er 20 timer, før enheder og etui skal oplades igen. Det tager 10 minutters ladning at få tre timers spilletid.

OnePlus Buds Z koster 449 kroner og sælges fra 4. november.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

iPhone 12-serien har fået et nyt design, som rækker langt tilbage i Apples designhistorie. Foto: Apple Tech Alt om iPhone 12: Priser, salgsdato og teknologi


The Verge er allerede klar med deres anmeldelse. Video: YouTube

83 kommentarer
Vis kommentarer