Lille iPad er en gigant

ANMELDELSE: Efter fire års ventetid har Apple sendt en opdateret iPad mini på markedet, som fortsat er kongen i sit eget rige

Det er ikke kun de yngste, der er interesseret i Apples iPads. Den mindste iPad mini er trods få ændringer fortsat en meget solgt model. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun de yngste, der er interesseret i Apples iPads. Den mindste iPad mini er trods få ændringer fortsat en meget solgt model. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix

iPad mini 2019: 7,9 tommers TrueTone display (2048 x 1536 pixels, 326 PPI, 500 nits), understøtter 1. gen pen (tilbehør), A12/M12 processorer, 64 eller 256 GB lagerhukommelse, TouchID, 300-308 gram, wi-fi eller wi-fi/mobil forbindelse, 3399 til 4799 kroner (wi-fi), 4499 til 5899 kroner (wi-fi/mobil forbindelse)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Lille tablet? iPad mini!

Kortere kan man ikke konstatere, at Apple og deres iPad mini på 7,9 tommer fortsat er kongen af tablets. Dommen gælder i øvrigt alle andre modeller i serien.

Spørger du mig, er en tablet nemlig en iPad, hvis man ikke gider bøvl. Android? Jo, det kan vi godt prøve, men det bliver aldrig den bedste tablet. Færdig.

Fire års ventetid
Det er uden tvivl denne flabede selvsikkerhed fra ovenstående anmelder, der også giver Apple ro i maven og har ladet kunderne vente i fire lange år på en opdateret iPad mini.

Det kan man tillade sig, når ingen andre æder markedet for små tablets. Men drømmer du om revolutioner i den nye mini så glem det.

De fleste elektronikproducenter nøjes med at pudse deres nyheder af og dele dem op en ny bid hvert år. Og når det gælder Apple, så er det standard, at du alene får noget reelt nyt, når det passer giganten.

Her er den så....nåååh, nej det er iPad mini fra 2012. Men det kunne godt være den nuværende model, da det fysiske design kun har ændret sig marginalt. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Her er den så....nåååh, nej det er iPad mini fra 2012. Men det kunne godt være den nuværende model, da det fysiske design kun har ændret sig marginalt. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix

Se også: Apple bliver et nyt firma

Fede, grimme kanter
Designet i iPad mini er derfor som det var sidste gang. Og forrige gang. Og før forrige gang.

Fede, grimme kanter og et display, der er fint men ikke prangende. Med kameraer, der ikke inspirerer dig til at blive mesterfotograf. Du ser også ret dum ud, når du fotograferer med en tablet.

Indmaden er derimod opgraderet med en stærkere processor og understøttelse af pen. Det første kan man mærke og får stor glæde af. iPad mini er lynhurtig og gnaver sig igennem de opgaver, man kunne finde på at bruge sin tablet til.

Med valget af pen vælger Apple dog at træde på bremsen og alene understøtte 1. generation af pennen, som er fortidig og skal stikkes op bag i iPad'en under opladning.

2. generation, der hænger magnetisk fast under opladning, er desværre kun brugbar på de meget dyrere iPad Pro. Du kan så glæde dig over, at ekstrakøbet af en pen er helt overflødigt for de fleste brugere.

OK, her er det så iPad mini årgang 2019 med understøttelse af pen (1. generation) og hurtigere processorer. Pr-foto
OK, her er det så iPad mini årgang 2019 med understøttelse af pen (1. generation) og hurtigere processorer. Pr-foto

Se også: Her er den bedste iPad-konkurrent

Seks stjerner værd
Selvom jeg indtil nu har lydt semi-mavesur, kan du tjekke stjernerne i denne anmeldelse for at konstatere, at Apple faktisk gør noget rigtigt med iPad mini.

Modellen er fortsat det, som modellen hele tiden har været: verdens bedste lille tablet. Fremragende til dem, der ikke har brug for mere. Til dem, der vil have en iPad, der ikke fylder hele pladsen foran sig i flyet eller toget.

En iPad til de mange, der flyver med droner og har brug for et godt display, der er til at bære.

Sådan er iPad mini. Fremragende - og kedelig, jo - men fremragende. Punktum.

Du kan trygt droppe at købe den alt for dyre udgave med mobilt bredbånd. Vælg den billigere wi-fi og helst i 256 gigabyte-udgaven, hvis du har råd.

Det er tjenester som den kommende tv-tjeneste Apple TV+, der lige nu interesserer Apples Tim Cook mest. Spørgsmålet er så, om brugerne ikke hellere ville have en iPhone, der kan holde strøm og tage billeder lige så godt som konkurrenterne? Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix Tech Guide: Her er forårets nyheder fra Apple


Sådan anmeldte The Verge den nye mini. Video: YouTube

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere