Løber din mobil tør for strøm? Du bruger den sikkert forkert

Det er mere end størrelsen, der afgør batteritiden på moderne smartphones

En af hverdagens plager er, når mobiltelefonen alt for hurtigt løber tør for strøm. Særligt når det sker på rejser eller i andre situationer langt fra en stikkontakt, plages vi af problemet. Foto: Julio Cortez/AP
En af hverdagens plager er, når mobiltelefonen alt for hurtigt løber tør for strøm. Særligt når det sker på rejser eller i andre situationer langt fra en stikkontakt, plages vi af problemet. Foto: Julio Cortez/AP

Større batterier løser alt.

Sådan kunne fortællingen om et af danskernes helt store ’velfærdsproblemer’ – batteritiden på deres mobiltelefoner – godt begynde. Men for en gangs skyld er det ikke alene størrelsen, der har betydning for, hvor godt din telefon præsterer.

Som bekendt er der nemlig en klar sammenhæng mellem den måde, en smartphone bruger strøm, og batteriets kapacitet. Sammenligner man telefoner med nøjagtig samme batteristørrelse, vil man derfor kunne se stor forskel i forbruget, selv når ejerne har samme brugerprofil.

Se også: Sådan lader du din iPhone op på ingen tid

Skru ned for skærmen
Du kan heldigvis gøre meget for at forbedre batteritiden på din telefon. En af de nemmeste steder at spare batteri er ved at regulere på lysstyrken i displayet.

Her er der to indstillinger, som er vigtige at have styr på. Den første er, hvordan skærmen reagerer, når den tændes. Har du sat lysstyrken på manuel, eller lader du telefonen selv styre, hvor meget lys der skal til?

Du bør forsøge dig frem ved at vælge den automatiske indstilling, hvor en sensor i telefonen måler sig frem til den rigtige lysstyrke. Fungerer det ikke for dig, kan du vælge manuel indstilling.

Men vær forsigtig, og skru så meget ned, som det er muligt. Har du sat lysstyrken højt, koster det batteritid.

Batterityv: Facebook er slem

Facebooks mobile app til særligt Android har været slem til at sluge strøm.

Problemet har i perioder været så alvorligt, at brugere har følt sig tvunget til at fjerne programmet, fordi strømforbruget var helt vildt.

Det skulle være under bedre kontrol nu.

Se også: Opladning af mobilen: Du gør det HELT forkert

En anden vigtig indstilling er tiden, der går, før skærmen slukker.

Indstil til få sekunder i stedet for et minut, hvor telefonen ligger i lommen og spilder strøm på at holde liv i displayet.

Et andet område, hvor mange bruger deres mobiltelefon forkert, er notifikationer.

Her kan du begrænse, hvor mange gange du bliver forstyrret, men samtidig spare batteri, hvis du indstiller de fleste programmer til aldrig at sende notifikationer.

Nostalgien og fornemmelsen af retro er stor med Nokia 3310. Men det er ikke nok til at gøre telefonen til et godt køb. Foto: Emilio Morenatti/AP Teknologi - 26. maj. 2017 - kl. 15:33 Kulttelefon i Danmark på onsdag: Derfor skal du IKKE købe den

Brug klog strømstyring
På samme måde kan du bruge telefonens indbyggede strømstyring, som moderne modeller har, til intelligent at slå notifikationer fra og nærmest lægge telefonen i dvale, når du har lagt den fra dig.

Kun hvis der kommer et vigtigt opkald eller en afgørende besked, vågner telefonen.

Netop den intelligente måde at bruge strøm på udvikles i disse år voldsomt af både Apple og Google i deres mobile styresystemer.

Derfor kan alene det, at du opgraderer til seneste styresystem fra de to firmaer være med til at gøre din telefon bedre til at holde på strømmen.

Det samme råd gælder telefonens programmer. Brug den indbyggede batterifunktion til at tjekke, om et eller flere programmer bruger usædvanlig meget strøm.

Måske har du glemt at opdatere dem? Gør det, eller slet dem, hvis problemet er slemt.

Googles mange tjenester og styresystemet Android er tæt integreret. Foto: Ng Han Guan/AP Tech Dumme programmer dræber mobilens batteri

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere