Mark Zuckerberg hacket på Twitter: Brugte et usikkert password

Facebook-stifteren er røget i en klassisk fælde - brugte usikkert password og betalte mandag prisen

Normalt kan han nærmest svæve igennem et rum - men mandag morgen gav hackere Mark Zuckerberg en lærestreg: skift dit password eller vi overtager dine sociale profiler. (Foto: Facebook)
Normalt kan han nærmest svæve igennem et rum - men mandag morgen gav hackere Mark Zuckerberg en lærestreg: skift dit password eller vi overtager dine sociale profiler. (Foto: Facebook)

Han er kongen over de sociale netværker.

Alligevel faldt Facebooks Mark Zuckerberg mandag i en fælde, han af alle burde kende til: skift ofte password og brug avancerede sætninger.

Sådan så det ud, da hackere mandag fik fingrene i passwordet til Mark Zuckerbergs Twitter-konto.
Sådan så det ud, da hackere mandag fik fingrene i passwordet til Mark Zuckerbergs Twitter-konto.

Teknologi - 31. maj. 2016 - kl. 07:54 Hacket på Twitter: Katy Perry gik 'nigga-amok'

Fandt Zuckerbergs password
Både på Twitter og Pinterest brød hackere nemlig ind i Zuckerbergs profiler og satte deres egne budskaber ind.

Forklaringen er sandsynligvis, at hackerne har fundet Zuckerbergs oldgamle password blandt de 117 millioner LinkedIn-konti fra 2012, der forleden blev sat til salg på nettet.

Og det kan være de samme password, som Facebook-stifteren har brugt til sine aktive, men meget lidt brugte Twitter- og Pinterest-konti.

Alternativt - og det er meget værre - er det lykkedes hackerne at overvåge Facebook-stifteren og aflure hans passwords.

Se også: Tjek selv: Så ringe er sikkerheden på dit sociale netværk

Også på Pinterest overtog hackerne Facebook-stifterens profil og lavede den om.
Også på Pinterest overtog hackerne Facebook-stifterens profil og lavede den om.
 

Det lykkedes hurtigt Facebook at få magten tilbage over chefens to konti. Og hackerne kom aldrig ind på Marks Facebook-sider - her skifter han tilsyneladende password ofte nok til, at det ikke er kommet med i hacket fra LinkedIn.

Facebook har ikke kommenteret sagen, som du kan læse mere om hos Guardian.

Wired: Her er hackeren, der stjæler dit password

Techmediet har lavet et interview med en person, der angiveligt er med i en gruppe af hackere, der lige nu sælger millioner af brugernavne og passwords til blandt andet Twitter, LinkedIn og andre sociale netværk.

I interviewet, der kan læses her, fortæller hackeren, at gruppen kommer fra Rusland, og at det handler både om penge og kriminalitet, når de mange brugernavne ender på det sorte marked.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere