Mate 10 Lite: Spiser små telefoner til morgenmad

Huawei har introduceret en hel ny klasse for telefoner til minipriser, men med specifikationer der næsten slår flagskibsmodellerne

Mate 10 Lite: 5,9 tommers display, 2160 x 1080 FHD+, 4 GB RAM, 64 GB hukommelse, mulighed for hukommelseskort eller dobbelt-sim, Android 7, vejer 164 gram. Set til 2700 kroner.

5
5.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Mobiltelefoner til under 3000 kroner byder sjældent så meget for pengene, som den nye Huawei Mate 10 Lite gør.

Som navnet antyder, er modellen lillebror til Mate 10 Pro og Mate 10, hvor sidstnævnte p.t. ikke sælges i Danmark.

Desværre har mobiltelefoner med 'Lite' som efternavn ofte været et lidt trist bekendtskab bestående af alt for meget plastik og alt for få ambitioner.

Sådan er Mate 10 Lite bare ikke!

Se også: Topkarakter i test: Denne iPhone har x-factor

Holder hvad den lover
I stedet har Huawei valgt at gå den stik modsatte vej og gøre telefonen tæt på det perfekte køb til den, der er på et budget. Telefonen koster fra begyndelsen under 3000 kroner og er allerede faldet en smule i pris.

Dermed er Mate 10 Lite oplagt som både hverdagstelefon eller måske til de lidt ældre børn i familien, hvis ellers den kan levere det, som Huawei lover. Og det kan den!

Med sit 5,9 tommers display, en ganske habil processor og rigelig arbejdshukommelse får man nemlig en smartphone, der ligger langt over, hvad du ellers kan få i denne prisklasse.

Værd at vide om Huawei Mate 10 Lite

Display: 5,9 tommers LCD (IPS TFT)

Processor: HUAWEI Kirin 659 CPU, Octa-core 4* Cortex A53 2.36 GHz + 4*Cortex A53 1.7 GHz

Styresystem: Android 7.0

Størrelse (H/B/D): 156 mm x 75 mm x 8 mm

Vægt: 164 gram

Skærmopløsning: 2160 x 1080 picels

Pixeltæthed: 407 ppi

Byggemateriale (krop): Aluminum

RAM: 4 GB

Intern hukommelse: 64 GB

Plads til hukommelseskort: Ja eller dobbelt-sim

Hovedkamera: Dual - 16 + 2 megapixels

Selfiekamera: Dual - 13 + 2 megapixels

Vandafvisende/vandtæt/stødsikker: Nej

3,5 mm hovedtelefonstik: Ja

Bluetooth: 4,2

Opladning: Via Micro-USB

Farver: Sort, guld og blå

Men ikke et flagskib
Skærmen er både større og mere kantløs end konkurrenternes, ligesom den samlede brugeroplevelse skaber en helt ny klasse for telefoner til minipriser.

Naturligvis kan Mate 10 Lite ikke konkurrere med modeller til 6000 kroner eller mere. Det er heller ikke tanken.

Derfor vil man også opleve, at displayet er en smule farveløst og kontrastsvagt i forhold til fx Mate 10 Pro. Byggekvaliteten er heller ikke den samme, hvilket er forståeligt. Ellers gav det jo slet ingen mening at købe et dyrere flagskib.

Se også: Huawei Mate 10 Pro: Perfekt på sine egne betingelser

Dual-kamera på begge sider
Det er interessant, at Huawei har valgt at bygge et dual-kamera ind som både hovedkamera, men også selfiekamera. Det giver nogle helt nye muligheder for at lave flotte og interessante billeder.

Når du tager en selfie, som kan understøttes af et flashlys, vil du for eksempel kunne skyde et billede, hvor udvalgte dele sløres meget præcist, eller der leges med farverne og andre dele af motivet.

Funktionerne vil helt sikkert tiltale det unge publikum, som Huawei også jagter her.

Det mener andre om Mate 10 Lite

Mobil.nu: Magtdemonstration i prisklassen

Altomdata.dk: Enormt meget mobil for pengene

MereMobil.dk: Skrabet pro-udgave til lavpris

Lidt større budget? Vælg denne i stedet
Selv om Mate 10 Lite som nævnt skaber sin helt egen klasse for billige telefoner, betyder det ikke, at modellen ingen konkurrenter har.

For hvis du lægger blot en smule mere oven i dit budget, kan du for eksempel købe OnePlus 5T for 3799 kroner med hele 6 GB RAM og 64 GB RAM.  For de penge får du - efter vores opfattelse - en telefon, der er markant foran Mate 10 Lite og ligger meget tættere på flagskibskvalitet, end Huawei-modellen gør.

Samlet skal Huawei dog have ros for at have slået en hammer ned i, hvordan vi tidligere opfattede de helt billige mobiltelefoner. Mate 10 Lite spiser ganske enkelt små telefoner til morgenmad. Og det er rigtigt godt!

Se også: Test af OnePlus 5T: Stadig årets bedste Android til prisen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen