Meteorologer: 5G kan smadre vejret

Frygter at 5G-nettets frekvenser kan ødelægge de signaler, der bruges til at forudse verdens vejr

Det er naturkatastrofer som denne sidste år i Florida, at meteorologerne nu frygter at få sværere ved at forudse i tide. Foto: Ritzau Scanpix
Det er naturkatastrofer som denne sidste år i Florida, at meteorologerne nu frygter at få sværere ved at forudse i tide. Foto: Ritzau Scanpix

Mens debatten om 5G-netværkets sundhedsmæssige påvirkning raser løs, rejser flere europæiske meteorologer nu en helt anden problemstilling.

5G-teknologien optager nemlig flere af de frekvenser, som meteorologerne har brug for adgang til, når de via satellitter forudser verdens vejr. Det skaber en stor risiko for, at signalet til satellitterne forstyrres og forurenes af forkerte målinger.

- På den måde kan 5G alvorligt hæmme vores muligheder for at forudse voldsomme storme, siger Tony McNally fra det europæiske vejrcenter ECMWF til The Guardian.

Se også: Glem alt om 5G: Kongen er 4G

Problemet er, at flere af de vejrfænomener, der måles på, udsender signaler i de frekvensbånd, som 5G snart bruger.

- I sidste ende kan det betyde forskellen på liv eller død. Vi er meget bekymrede, lyder det fra meteorologen.

Og han er ikke alene om sin bekymring, der deles internationalt. Opfordringen til de lande, hvor 5G er på vej, er derfor nøje at overveje konsekvenserne af at bruge 5G i netop de frekvensbånd, som vejret måles i.

Se også: Dette år får du 5G

479 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere