Misbruger avis til digitalt fup

Udgiver sig for at være Ekstra Bladet i falske mails - se her hvordan du spotter, om svindlerne forsøger at narre dig

Digitale svindlere har gyldne tider - derfor skal du forsvare dig bedre og tænke dig om, mener cybersikkerhedsekspert, som du her kan få gode råd fra. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Intet er mere herligt end en nem og hurtig gevinst. Og intet er værre end at blive narret for en formue i forsøget på at få gevinst.

Og det er det sidste, der venter dem, som falder i den mailfælde, der i disse uger sendes ud til en række danske netbrugere. Mailen, der forsøger at ligne noget, som Ekstra Bladet har udsendt, giver nemlig et løfte om, at du kan tjene mange penge nemt, hvis du bare klikker dig videre.

Teksten, som du kan læse længere nede i artiklen, spiller også på, at Ekstra Bladet har omtalt denne særlige investeringsfidus, som du kan malke.

Se også: Advarer mod falske hjemmesider: Misbruger danske aviser til fup

Tager klager alvorligt
Som i alle tidligere tilfælde, hvor investeringer, bitcoins og store gevinster er blevet annonceret på falske hjemmesider, i opslag på Facebook og nu i mails 'fra Ekstra Bladet', er der en sikker taber hver gang: dig.

I hvert fald hvis du klikker og endnu værre afleverer personlige betalingsoplysninger til svindlerne.

Samfund - 23. mar. 2020 - kl. 14:21 IT-sikkerhedsekspert: Sådan stopper du cybersvindlere

Ekstra Bladet modtager af gode grunde klager, når sådan en mail eller en falsk udgave af Ekstra Bladet dukker op på nettet. Og avisen tager det naturligvis alvorligt.

- Hver klage bliver gennemgået, og man får et svar. Og i flere tilfælde politianmelder vi sagerne, fortæller Ole Sloth, der er administrerende redaktør på Ekstra Bladet, om svindlen.

Ifølge ham er Facebook også aktiv og reagerer hurtigt med at lukke falske sider, når de kan. Men han opfordrer alligevel læserne til at være meget opmærksomme, når de modtager den slags henvendelser eller ser tekster med løfter om hurtige gevinster på nettet.

Samfund - 28. mar. 2020 - kl. 10:00 Nu skriver Skat til 800.000 danskere

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dokumentation: Sådan ser svindlen ud

Herunder kan du se et eksempel på en af de mails, der udgiver sig for at komme fra Ekstra Bladet.

For de fleste modtagere vil alene teksten afsløre, at noget er galt. Den er ubehjælpeligt skrevet og ganske uprofessionelt opbygget.

Men et tjek af hvor links i mailen fører dig til, og adressen, som mailen er afsendt fra, afslører tydeligt, at den hverken kommer fra et dansk domæne eller fra Ekstra Bladet.

Løsning? Slet omgående og lad være med at klikke på links!

Sådan ser selve mailteksten ud.
Sådan ser selve mailteksten ud.
 

Det er denne adresse, at mailen er afsendt fra, som intet har med Ekstra Bladet eller andre danske domæner at gøre. Og
Det er denne adresse, at mailen er afsendt fra, som intet har med Ekstra Bladet eller andre danske domæner at gøre. Og

Her er den lange adresse, som links i mailen fører til. Det er et link, der gør det muligt for svindlerne at finde ud af, hvem der har klikket, da de kan koble linket sammen med netop den mail, som du har fået.
Her er den lange adresse, som links i mailen fører til. Det er et link, der gør det muligt for svindlerne at finde ud af, hvem der har klikket, da de kan koble linket sammen med netop den mail, som du har fået.

Se også: Sådan narrer du svindlerne

33 kommentarer
Vis kommentarer