Mobil airbag: Denne opfindelse kan redde din iPhone

Tysk studerende vinder pris for unik opfindelse - nu vil han masseproducere sin mobile airbag

Sådan ser opfindelsen ud. Foto: Frenzel + Mayer Solutions
Sådan ser opfindelsen ud. Foto: Frenzel + Mayer Solutions

Et bachelorprojekt kan måske ende med at blive en millionforretning for den tyske ingeniørstuderende Philip Frenzel.

Den 25-årige opfinder går på Aalen Universitet og har de seneste fire år forsket intenst i, hvordan man effektivt kan beskytte telefoner mod at splintre, når man taber dem.


Her kan du se, hvordan den mobile airbag fungerer. Video: Youtube

Kan genbruges
Hans løsning er et særligt cover, der automatisk registrerer, hvis telefonen falder. Og som - når det sker - omgående udløser nogle mekaniske fangarme, der tager stødet, når telefonen rammer underlaget.

'Airbaggen' kan genbruges ved, at man manuelt skubber armene ind i coveret igen. Coveret fungeret også som et ekstra batteri, der giver telefonen længere brugstid.

Inden Philip Frenzel fandt på det særlige edderkop design i sin mobile airbag, prøvede og fejlede han med adskillige andre løsninger.

Blandt andet testede han flere miniudgaver af de airbags, man kender fra biler. Og med andre modeller der brugte skum. Men ingen af dem virkede ordentligt.

Philip Frenzel har stædigt arbejdet på at lave et cover, der kan redde din iPhone, når du taber den. Det er nu lykkedes. Foto: Frenzel + Mayer Solutions
Philip Frenzel har stædigt arbejdet på at lave et cover, der kan redde din iPhone, når du taber den. Det er nu lykkedes. Foto: Frenzel + Mayer Solutions
 

Søger patent på opfindelsen
Men denne løsning, som den unge forsker også har fået en tysk opfinderpris for, virker.

Næste skridt er derfor at få anerkendt et patent på opfindelsen, som Philip Frenzel og hans iværksætterpartner Peter Mayer herefter vil forsøge at få penge nok til at udvikle til via en indsamling på kickstarter:

- Vi håber, at det kan blive vores levebrød, siger Frenzel.

Du kan læse mere om opfindelsen her.

Disse iPhones virker opfindelsen på

iPhone X

iPhone 8/8 Plus

iPhone 7/7 Plus

iPhone 6/6 Plus

Kilde: Ad-case.de

128 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere