Mobilchef får astronomisk lønhop

Modtager mere end seks milliarder kroner i bonus for 'sit bidrag til selskabet'

Man forstår godt, hvis Lei Jun jubler over den gigantiske bonus. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
Man forstår godt, hvis Lei Jun jubler over den gigantiske bonus. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix

Du kender det godt. Det er den tid på året, hvor du forsøger at tale chefen varm til at lægge måske en plovmand eller 1000 kroner mere i lønposen.

Det går bare sjældent godt. Og slet ikke så godt, som den kinesiske topchef Lei Jun netop er kommet ud af sin lønforhandling.

Se også: Støvsugerbander hærger London: Suger penge fra p-automater

Millioner af aktier
Ifølge en aktuel meddelelse til børsen i Hong Kong har hans arbejdsgiver Xiaomi, der producerer mobiltelefoner, nemlig stukket ham 636.596.190 aktier i hånden.

Da børsen i Hong Kong lukkede for handlen tidligere i dag, var hver af disse aktier 9,75 danske kroner værd.

Med andre ord får Jun, der også har grundlagt Xiaomi, nu et astronomisk skulderklap på hele 6,2 milliarder kroner.

Se også: Milliardær omkommet efter penis-operation

Gives til velgørenhed
Der kan købes mange dejlige ting for så stor en bonus.

Men da den 49-årige kineser i forvejen er en holden mand, så fremgår det også af meddelelsen til selskabets aktionærer, at alle pengene - efter skat - bliver givet videre for velgørende formål.

Du kan læse mere om historien hos BBC.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere