Nokias brøl fra graven: Så stærkt er de tilbage

Finsk gigant har genoplivet sig selv med Android, retro-telefoner og billig kinesisk arbejdskraft

Her er hele 'familien' af 2018-nyheder fra Nokia: Nokia 6 (2. gen.), Nokia 8 Sirocco, Nokia 8110, Nokia 1 og Nokia 7 Plus. Foto: Peter Nicholls/AP
Her er hele 'familien' af 2018-nyheder fra Nokia: Nokia 6 (2. gen.), Nokia 8 Sirocco, Nokia 8110, Nokia 1 og Nokia 7 Plus. Foto: Peter Nicholls/AP

Det kostede Nokia livet, at det finske firma ignorerede faren fra Apples iPhone og troede, at en markedsandel på 40 procent kunne holde ind i evigheden.

Som bekendt stod hovmodet i den grad for fald. Og ingen – herunder undertegnede – havde set, at Nokia kunne genoplive sig selv.

Men med lanceringen af retro-telefonen Nokia 3310 og en række af fremragende Android-telefoner sidste år er det umulige lykkedes.

Nokia, der nu er på kinesiske hænder, har solgt 70 millioner enheder på blot 12 måneder og har ambitioner om meget mere.

Nokia 8110 fås i sort og gul. Foto: Nokia
Nokia 8110 fås i sort og gul. Foto: Nokia

Se også: Ny retromobil fra Nokia: Kan du huske denne model?

Berømt på film
Søndag tog firmaet så endnu en solid bid af opmærksomheden med sin nyeste retro-model, Nokia 8110.

Hvis du har hukommelse som en elefant, ved du, at det er 22 år siden, modellen blev lanceret. Og at skuespilleren Keanu Reeves i 1999 gjorde Nokia 8110 verdensberømt ved at bruge den i kultfilmene ’The Matrix’.

Formen på den nye udgave minder da også om forgængeren, men teknologien og farven gul er ny. Det samme er, at man allerede ved salgsstarten i maj kan købe telefonen med 4G-understøttelse.

Det var nemlig en fatal fejl, at Nokia 3310 blev sendt på markedet i en 2G-model. Den teknologi er altså stendød.

Nokia 8 Sirocco er den nyeste Android-topmodel fra Nokia. Foto: Peter Nicholls/AP
Nokia 8 Sirocco er den nyeste Android-topmodel fra Nokia. Foto: Peter Nicholls/AP
 

Se også: Ny supertelefon fra Samsung i dag: Derfor skal du ikke glæde dig

Slået ihjel af Microsoft
Retro-telefoner kan dog ikke alene redde Nokia helt op af den sump, brandet blev efterladt i. Der skal mere til, og navnet på mere er Android.

Jeg husker tydeligt et af de sidste danske pressemøder med Nokia, hvor Android faktisk var på vej ind i firmaet.

Men så kom Microsoft med deres Windows Mobile-styresystem, som effektivt slog kundernes interesse ihjel.

Heldigvis har de kinesiske ejere af Nokia blikket stift rettet mod netop Android, mens de husker, at det finske mærke var kendt for at være solid som en kampvogn.

Når det samtidig er kinesisk arbejdskraft, der har sat hardwaren sammen, kan de mange andre nyheder i år sælges billigere end konkurrenternes.

Har du spottet forskellen? Jo, det er Samsungs nye S9-serie, men vi forstår godt, hvis du tænker, at du har set dem før. Foto: Richard Drew/AP
Har du spottet forskellen? Jo, det er Samsungs nye S9-serie, men vi forstår godt, hvis du tænker, at du har set dem før. Foto: Richard Drew/AP
 

Det skal den koste

Nokia 8110 koster 79 euro, eller hvad der svarer til 500 kroner uden danske afgifter.

Forvent derfor en pris omkring 700 kroner, når telefonen i sort eller gul sættes til salg.

Regn også med, at der - som med Nokia 3310 - kan blive ventetid på modellen.

Der er meget godt at sige om AirPods, men Apple er alt for forelsket i stemmetjenesten Siri, mener vores anmelder. Må vi bede om volumenkontrol med et fingertryk i stedet, tak! Foto: Marcio Jose Sanchez/AP Teknologi - 22. feb. 2018 - kl. 20:21 Medie: Apple på vej med nye AirPods

Samsung skuffede
En dyr og markant konkurrent er Samsung, der også brugte søndagen på at præsentere deres nye topmodel Galaxy S9 og S9+.

Og hvis modellen faktisk var en nyhed eller teknologisk interessant, havde den fået mere plads her på siden.

Desværre skuffer den sydkoreanske gigant med så små opgraderinger, at det er tæt på at være snyd.

Telefonerne er oven i købet 500 kroner dyrere end forgængeren S8 og S8+, der i forvejen var dyre nok.

Må vi i stedet foreslå, at du køber netop forgængeren. Eller at interessen rettes mod Nokias nye 7 Plus eller 8 Sirocco. I alle tilfælde får du mere telefon for pengene og med Nokia reelle nyheder i hænderne.

5 nyheder fra Nokia

Nokia 8 Sirocco - kommer i handlen i begyndelsen af april til en vejledende detailhandelspris på 749 euro.

Nokia 7 Plus - telefonen fås i to sort/kobber og hvid/kobber, og Nokia 7 Plus kommer i handlen i begyndelsen af april til en vejledende detailsalgspris på 399 euro, ekskl. afgifter og tilskud.

Den nye Nokia 6 - telefonen fås i tre farvekombinationer: Sort/kobber, hvid/jerngrå og blå/guld. Nokia 6 kommer i handlen i begyndelsen af april til en vejledende detailsalgspris på 279 euro, ekskl. afgifter og tilskud.

Nokia 1 - kommer i handlen i begyndelsen af april i de klassiske farver Warm Red og Dark Blue og i forskellige pastelfarver på udvalgte markeder til en detailsalgspris på 85 dollars, ekskl. afgifter og tilskud. Xpress-on cover sælges separat.

Nokia 8110 - du kan vælge mellem to farver: Traditional Black og Banana Yellow. Nokia 8110 kommer i handlen i maj til en vejledende detailsalgspris på 79 euro, ekskl. afgifter og tilskud.

Teknologi - 22. feb. 2018 - kl. 20:55 Ægtepar blev trynet af Google: Slog tilbage og kostede giganten milliarder

46 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere