Nu erobrer IKEA dit smarte hjem

Har stor succes med smartlys - næste mål er intelligente højttalere

Det smarte lys i serien TRÅDFRI har været en murbrækker for IKEA. Men snart går lavprishuset også ind på markedet for smarte højttalere sammen med Sonos, fortæller Oliver Fricke. Foto: Olivia Loftlund
Det smarte lys i serien TRÅDFRI har været en murbrækker for IKEA. Men snart går lavprishuset også ind på markedet for smarte højttalere sammen med Sonos, fortæller Oliver Fricke. Foto: Olivia Loftlund

Der foregår i disse år en digital kamp af de mere usædvanlige. For selvom IKEA normalt forbindes med møbler og andre analog varer, har den svenske møbelkæde målrettet sat sigtet mod markedet for intelligente enheder til det smarte hjem.

- Vi begyndte faktisk allerede før 2015, fortæller Oliver Fricke, der er salgsleder for lavprishusets danske salg af de digitale enheder.

- Det første produkt var trådløs opladning af QI-enheder, som primært er mobiltelefoner. Både som en ekstern enhed, men også indbygget i møbler.

Det smarte lys spiller en stor rolle i IKEA's strategi, fortæller Oliver Fricke. Foto: Olivia Loftlund
Det smarte lys spiller en stor rolle i IKEA's strategi, fortæller Oliver Fricke. Foto: Olivia Loftlund

Der er gang i farverne, når du først får sat de smarte pærer fra LIFX op. Pr-foto Teknologi - 20. sep. 2018 - kl. 19:32 Dette smarte lys vil mere end du har brug for

Global succes
Opladerne var dog kun en spæd begyndelse på det, der i dag har gjort danske IKEA-kunder til nogle af verdens mest digitale. For i 2016 lancerede firmaet sin TRÅDFRI serie af smartlys, hvor man både med en app og en ekstern boks kan styre lyset i hele hjemmet.

- Vi lavede globale undersøgelser, der viste, at det smarte hjem og digitalisering i hjemmet vil blive meget stort.

- Og lyset er blevet en kæmpe succes globa Se også: Sonos sender soundbar på skrump - og tilføjer vigtigt stik

lt, også i Danmark. Der var virkelig stor opmærksomhed blandt forbrugerne om, at det her produkt kom. Vi fik en masse spørgsmål til vores kundecentre om, hvornår man kunne få fat i det. Og hvad funktionerne ville blive.

Der findes allerede lydprodukter hos IKEA, men alene som denne Bluetooth-højttaler. Foto: Olivia Loftlund
Der findes allerede lydprodukter hos IKEA, men alene som denne Bluetooth-højttaler. Foto: Olivia Loftlund

Se også: Sonos sender soundbar på skrump - og tilføjer vigtigt stik

Åben for alle
Faktisk har den danske interesse været så stor, at Danmark hos IKEA ligger på top 5, når man tager højde for befolkningsstørrelsen.

Siden 2016 er appen til TRÅDFRI blevet opdateret flere gange, så den i dag understøtter eksterne tjenester som Apples Siri, Google Assistent og Amazon Alexa.

- Vi vil have et åbent system, så man kan bruge andre smarte enheder og tjenester sammen med vores produkter.

- Vi har også åbnet op for smartlys fra Philips Hue, som kan styres via vores app, forklarer Oliver Fricke.

Indbygningen af Sonos i IKEA-møbler kommer blandt andet til at se således ud. Pr-foto
Indbygningen af Sonos i IKEA-møbler kommer blandt andet til at se således ud. Pr-foto

Se også: IKEA vil bygge lydmøbler med Sonos

Samarbejder med Sonos
Næste år kommer de første smarte højttalere, som IKEA bygger med Sonos. Sidstnævnte står for lyden, mens IKEA bygger højttalerne ind i nye og ekssiterende møbler. Håbet er, at højttalerne på samme måde som det smarte lys kan gøre teknologien tilgængelig for flere mennesker.

- Vi er gået ind i det her for at gøre noget for mange. Og det skal være til en pris, som mange kan betale.

Sonos er Sonos

Selvom IKEA og Sonos bygger en fælles højttaler, kan det kommende system styres fuldstændig, som hvis man ejede en Sonos-højttaler.

Man kan også kombinere eksisterende Sonos-enheder med de nye fra IKEA.

Priserne er ikke offentliggjort.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere