Nu får din gamle iPhone et nyt liv

Apple lover, at deres nyeste styresystem iOS 12 gør særligt ældre enheder markant hurtigere - og du kan hente det i dag

De kommende uger frigiver Apple også flere nye iPhones. Se her hvad de kan. Video: Apple

SENESTE: De første anmeldelser af iPhone XS og XS Max er ude

Et ganske solidt løfte fra Apple kommer i denne uge til eksamen.

Mandag blev det seneste mobile styresystem iOS 12 frigivet til iPhone, iPad og iPod Touch. Og Apple lover på forhånd, at særligt ældre enheder nu bliver markant hurtigere og mere stabile, hvis du altså opgraderer.

Mere intelligent
Firmaets softwarechef Craig Federighi sagde allerede i marts ved præsentationen af iOS 12, at brugerne af ældre telefoner kan forvente op til 40 procent hurtigere åbning af deres apps. Det indbyggede keyboard og kameraet åbner endnu hurtigere.

Forklaringen er blandt andet, at softwaren nu er bygget til at opføre sig mere intelligent end tidligere, når din iPhone kommer under pres.

Det er ikke alene ældre enheder, der får glæde af iOS 12. Også de nyeste iPhones er født med styresystemet. For eksempel iPhone XR (billedet) der sættes til salg i Danmark i slutningen af oktober, og ifølge Ekstra Bladets tech redaktør er et rigtigt godt køb. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Det er ikke alene ældre enheder, der får glæde af iOS 12. Også de nyeste iPhones er født med styresystemet. For eksempel iPhone XR (billedet) der sættes til salg i Danmark i slutningen af oktober, og ifølge Ekstra Bladets tech redaktør er et rigtigt godt køb. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
 

Teknologi - 17. sep. 2018 - kl. 07:12 Ny software til iPhone i dag: Overvåger dit tidsforbrug tæt

Skal du opdatere?
Vores første betatest af iOS 12 tyder på, at Apple godt kan leve op til løftet. Således afvikles programmerne og selve styresystemet mere smidigt og stabilt på både de nyere og ældre enheder, som vi har testet på.

Spørgsmålet er bare, om du så også skal opdatere nu eller vente en uges tid eller to.

Alle erfaringer fra tidligere opgraderingen af både Apples, men også Googles Android viser, at det giver god mening at vente.

Primært fordi der trods den omfattende betatest, som Apples brugere og udviklere har været med til, kan opstå fejl, der er generende for dit daglige brug.

Sådan opdaterer du til iOS 12

Hvis din mobile Apple-enhed i dag understøtter iOS 11, kan du også bruge iOS 12, når styresystemet snart bliver frigivet.

Det betyder, at for eksempel iPhone 5S og iPhone SE får iOS 12. Det samme gør en række af ældre iPads som iPad Mini 2 og iPad Air.

Selv iPod Touch (6. generation) får det nye styresystem fra Apple.

Du finder opdateringen via indstillinger > generelt > softwareopdatering.

Din enhed skal være på wi-fi og ladet op. Alternativt kan du slutte enheden til opladeren, hvis batteriniveauet er lavere end 50 procent.

Husk altid at sikkerhedskopiere - via fx iCloud - dine vigtigste data og billeder, da en opdatering kan slå fejl og i værste fald kræve, at du skal geninstallere softwaren.

Få flere råd om opdatering af din enhed her.

Teknologi - 12. sep. 2018 - kl. 19:52 Dyr og lækker: Her er Apples nye iPhone XS Max

Apps kan crashe
Det er dog typisk ikke selve styresystemet, men derimod de apps, du bruger, der kan vise sig at fejle.

Kravet til udviklerne af de millioner af programmer, som finde til iOS-enheder, skal nemlig også tilpasse deres software til iOS 12. Men det er ikke alle, der er klar.

Konsekvensen er, at det ramte program kan gå ned og i værste fald forstyrre dit styresystem.

Vælger du alligevel at opdatere styresystemet nu, er det derfor vigtigt, at du løbende opdaterer de programmer, du har liggende på enheden, i App Store.

Se de vigtigste nyheder om det nyeste Apple-ur Serie 4 her. Video: Apple

Teknologi - 12. sep. 2018 - kl. 22:52 Mens du jublede over Apple: Det har de snydt dig for

Podcasts på Apple Watch
Også Apples smarte ur, Apple Watch, får nyt styresystem i denne uge.

Det hedder WatchOS 5 og betyder blandt andet, at firmaets app til podcasts nu er integreret i uret.

Nye episoder af ens yndlings-programmer kan derfor automatisk blive synkroniseret, ligesom det er muligt at streame alle podcasts, når uret er koblet til nettet.

En anden interessant funktion er walkie-talkie, hvor ejerne af kompatible ure med et enkelt tryk kan komme i kontakt med hinanden.

WatchOS 5 giver også brugerne en række af nye funktioner til løb og andre fysiske aktiviteter, så du nu kan samle data om dine seneste vandreture eller øvelserne i yogaklassen.

Teknologi - 12. sep. 2018 - kl. 19:33 Apples smarte ur bliver næsten perfekt

63 kommentarer
Vis kommentarer