Nu går Nintendo Switch online

Længe ventet onlinetjeneste lanceres til september

Milliarderne vælter ind til Nintendo, der har stor succes med Switch. Nu skal citronen presses endnu mere med et abonnement, der introduceres til september. Foto: Shizuo Kambayashi/AP
Milliarderne vælter ind til Nintendo, der har stor succes med Switch. Nu skal citronen presses endnu mere med et abonnement, der introduceres til september. Foto: Shizuo Kambayashi/AP

Godt 150 kroner om året bliver prisen, når spillekonsolen Nintendo Switch til september får sin onlinetjeneste.

For de penge får man adgang til en række af klassiske spil, men ikke mindst muligheden for at gemme data fra spil ’i skyen’ og spille udvalgte spil online med andre.

Det er Splatoon 2, Mario Kart 8 Deluxe, ARMS, Mario Tennis Aces og Sushi Striker: The Way of Sushido, der fra september kræver abonnement at spille online.

Se også: Mario Kart og ny konsol giver bonus for Nintendo

20 NES-spil følger med
Det er NES-spil som Balloon Fight, Dr. Mario og Super Mario Bros. 3, det bliver muligt at spille, hvis man har et abonnement.

Også Donkey Kong, Ice Climber, The Legend of Zelda, Mario Bros., Soccer og Super Mario Bros. er med på listen over de foreløbig 20 klassiske spil, som abonnementet dækker.

Se også: Nintendo går LEGO i bedene: Skaber legetøj til populær spillekonsol

Det koster abonnementet
Det billigste abonnement koster 3,99 euro (30 kroner) for en måned. Tre måneder koster 7,99 euro (60 kroner), mens et år altså koster 19,99 euro (150 kroner).

Disse abonnementer giver alene mulighed for sammenkobling med en enkelt Nintendo-konto. Men man kan købe et familieabonnement til 34,99 euro (260 kroner), der i et år dækker otte forskellige konti og forskellige konsoller.

Giv den som real-life Mario - bare lige sørg for, at Nintendo også synes, det er en god idé. Foto: Screenshot Biler - 24. mar. 2017 - kl. 15:51 Gang i gaden: Nintendo sagsøger real-life Mario Kart

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen