Nu går salget af OnePlus 5 i gang: Skaber kø ved Strøget

De første modeller sættes til salg klokken 16, og interessen er på forhånd stor

Sådan så køen ud onsdag over middag i København, hvor OnePlus sættes til salg for første gang. Foto: PR/3
Sådan så køen ud onsdag over middag i København, hvor OnePlus sættes til salg for første gang. Foto: PR/3

Nu skal man ikke bedømme en succes på længden af en fysisk kø, når målet er at sælge millioner af mobiltelefoner.

Men interessen for OnePlus 5, der blev lanceret i aftes, er i hvert fald tydelig lige nu på Strøget i København.

Her slanger en længere kø sig ned langs bygningen, der huser Teleselskabet 3.

OnePlus 5 har været på en slankekur og er nu blot 7,25 millimeter tyk. Telefonen vejer 153 gram og har fået bedre kamera, flere RAM og en mere effektiv software. PR-foto
OnePlus 5 har været på en slankekur og er nu blot 7,25 millimeter tyk. Telefonen vejer 153 gram og har fået bedre kamera, flere RAM og en mere effektiv software. PR-foto


Sådan så køen i New York ud, da OnePlus 5 blev sat til salg ved en pop-up-event. Video: Youtube

Se også: Første indtryk af OnePlus 5: Prisbillig supertelefon har fået en overhaling

Klokken 16 åbnes dørene til salget af telefonen, der ellers officielt først sker 27. juni.

Et begrænset antal telefoner er her til rådighed ved den såkaldte pop-up-event, hvor de mange i køen altså håber at få fingrene i en enhed.

Prisen for OnePlus 5 i Danmark bliver i øvrigt 128 GB / 8 GB RAM for 4299 kroner uden abonnement (i farven Midnight Black). 64 GB / 6 GB RAM koster 3799 kroner uden abonnement (i farven Slate Grey).

Priserne med abonnement er naturligvis anderledes skruet sammen.

Du kan læse alle specifikationer på OnePlus 5 her. Og du kan se eller gense præsentationen af OnePlus 5 i videoen herunder (begynder 25 minutter inde, red.):

Se også: Sådan blev OnePlus 5 præsenteret

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere