Nu kommer uret der også er en mobiltelefon

Apple Watch med indbygget mobilforbindelse lanceres om kort tid i Danmark - det sker efter måneders ventetid

Du kan genkende uret med mobilforbindelse på den røde prik, der sidder på urets krone. Foto: Apple
Du kan genkende uret med mobilforbindelse på den røde prik, der sidder på urets krone. Foto: Apple

At være dansk kunde hos nogle af verdens største techfirmaer kan være slidsomt. I hvert fald hvis man gerne vil have det nyeste gear.

Indtil videre har danske forbrugere måtte tage deres kreativitet i brug, hvis de for eksempel vil have fingrene i de seneste Pixel-telefoner fra Google.

Det samme gælder Apples ur med indbygget mobilforbindelse, der blev lanceret i september 2017, og siden har været fraværende herhjemme hos Apple og firmaets forhandlere.

Man kan genkende den mobile udgave af Apple Watch på den røde urkrone. Foto: Apple Teknologi - 12. sep. 2017 - kl. 22:13 Øv altså: Danmark blev snydt for Apples magiske ur

Brug uret som mobil
Mens vi fortsat venter på, at Pixel-telefonerne officielt lander i Danmark, kommer Apple Watch med mobil kontakt nu til landet.

Det sker i næste måned, hvor Apple sætter gang i forsalget 4. maj og leverer fra 11. maj.

Forskellen fra tidligere ure er, at der er indbygget et sim-kort (eSIM) i telefonen, der gør det muligt at tage opkald, sende beskeder og fastholde dataforbindelsen, selv når du ikke er tæt på din mobiltelefon.

Du kan i øvrigt bruge samme mobilnummer på uret, som du har på din telefon. Vær dog opmærksom på at batteritiden på uret er stærkt begrænset, hvis du bruger mobilforbindelsen til længere samtaler.

Se også: Her er datoen: Denne dag er OnePlus 6 klar


Smid ikke din mobiltelefon ud, advarer The Verge her om Apples ur med mobil forbindelse. Se selv hvorfor. Video: YouTube

Se også: 2018: Smarture bliver snart lægen på din arm

Bundet til Teleselskabet 3
Apple Watch med mobilforbindelse er også dyrere end normale Apple-ure og koster fra 3399 kroner til mere end 10.000 kroner.

Du skal - udover uret - have en iPhone 6 eller nyere. Og så kræver uret naturligvis et abonnement, hvis du vil aktivere den mobile forbindelse.

I Danmark bliver det indtil videre alene Teleselskabet 3, der kan levere abonnementet. Det koster 30 kroner pr. måned oven i din normale mobilregning, men 3 lover, at kunderne får de første tre måneder gratis.

Du kan læse en grundig anmeldelse af Apple Watch med mobil forbindelse her.

Se også: Mobilselskaber under mistanke: Vil forhindre kunderne i nemt at skride

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen