Nu vil Viaplay også sælge film

Udvider sin streamingtjeneste med købefilm, der kan ses offline - prisen bliver fra 59 til 179 kroner

Det er typisk helt nye film, der netop er færdige i biografen, som sættes til salg på nettet. (Foto: Viaplay)
Det er typisk helt nye film, der netop er færdige i biografen, som sættes til salg på nettet. (Foto: Viaplay)

Hvornår har du sidst lejet en DVD-film eller købt en?

Svaret vil i mange tilfælde være: det er meget lang tid siden.

Se også: Krig om bredbånd: Frit valg skal flytte kunder fra YouSee og Stofa

Stadig lyst til filmkøb
Forklaringen er naturligvis, at streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic og Viaplay har fået rigtigt godt fat i det danske marked.

Men lysten til at købe en film findes stadig.

Bare spørg Apple og Google, der fortsat har en strålende forretning i deres webbutikker. Og den trend kobler nordiske Viaplay sig nu på.

Se også: Test: Det perfekte fjernsyn koster dig 20.000 kroner

Købte film kan downloades
Viaplay giver allerede i dag mulighed for at leje film, se sportudsendelser eller streame en række af film. Men de nyeste titler, som du normalt alene kan leje, kommer nu også til salg.

En udvalgt del af indholdet hos Viaplay kan allerede downloades og ses offline. Og som standard vil alle film, man køber på tjenesten, kunne hentes ned som en fil og ses på fx en tablet, selv når du ikke er i nærheden af en internetforbindelse.

Prisen for filmkøb ligger som resten af markedet på fra 59 til 179 kroner pr. film. Det er i øvrigt ikke et krav at have et aktivt abonnement hos Viaplay, men man skal have en gratis profil for at kunne købe.

Se også: Nu får biograferne kniven: Nye film skal streames derhjemme

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere