Ny burgerhøjttaler: Fantastisk lyd - men her er B&O PLAY sgu nærig

I torsdagens 'Tech for Tumper' finder vi 5 ting, du skal vide om B&O PLAYs nye 'burger-baby', Beoplay A1 - den er nemlig både eksklusiv, vel lydende og en smule nærig med udstyret

Se den nye højttaler og hør vores første bud på, hvad du skal vide om den i tv-indslaget herover. (Video: Ekstra Bladet TV)

600 gram og 1.999 kroner.

Det er blot nogle af tallene bag den nye Beoplay A1-højttaler fra B&O PLAY. Den trådløse og batteridrevne højttaler blev frigivet torsdag og er på dagsordenen i seneste udgave af 'Tech for Tumper'.

Der er nemlig fem ting - plus lidt ekstra info - der er gode at få styr på, inden du kaster dig ud i investeringen.

Teknologi - 19. apr. 2016 - kl. 20:40 Strejker dit internet: Sådan får du fart på det igen

1. Kan spille i stereo (når det virker)
Hvis økonomien har plads til 2 x den lille højttaler, kan du knytte enhederne sammen og spille i stereo.

Vores første erfaring med systemet er dog, at det er meget følsomt. Fx virker det som om, at man skal huske at lukke B&O PLAYs app ned, når du først har lavet stereoforbindelsen - ellers risikerer du, at lyden hakker.

Den tricky stereofunktion kommer under lup i vores test, der fortsætter de kommende dage. Men nu er du i hvert fald advaret: stereo lyder fantastisk på to A1'ere - men vejen til vellyd kan være lidt bøvlet.

OPDATERING SIDEN TV-INDSLAGET BLEV OPTAGET: B&O Play fortæller, at der faktisk er en fejl i softwaren, som gør det svært at parre A1-højttalerne. Man arbejder på højtryk for at få løst problemet, så stereoparring også i denne model fungerer, som den gør på fx Beoplay A2.

Se også: Ny kameramobil: Her er de 5 bedste lige nu

2. Du kan tage opkald med A1
B&O PLAY fortæller, at de har patentsøgt en særlig teknologi til den indbyggede mikrofon.

Med den kan du fx bruge A1 som konference højttaler, hvor der er 'gæster' med via en telefonlinje.

Ekstra Bladet har ikke testet funktionen ordentligt endnu. Men mikrofonen og muligheden findes i hvert fald.

Se også: Ups: Trådløse opkald svigter på iPhone SE

3. Den bliver smukkere af at hænge
Den indbyggede læderrem er en af de ting, der gør den lille højttaler til en reel nyhed.

Designeren Cecilie Manz har virkeligt tænkt over funktionerne i A1 - og læderremmen er en simpel, men genial funktion.

Bare vent og se: du bliver afhængig af at hænge højttaleren de mest overraskende steder.

Teknologi - 20. apr. 2016 - kl. 13:23 Vrede tv-kunder: Vores digitale boks fra YouSee virker ikke

4. Her er B&O PLAY sgu nærige
Når A1 løber tør for strøm efter et døgns spilletid, skal den lades med et USB-C kabel.

Men det er ikke dig, der kigger forkert - der er nemlig ingen oplader i kassen.

Ifølge den danske pressemand skyldes fravalget, at 'de fleste allerede har en USB-oplader liggende'.

Vores svar: det er sgu noget nærigt til den pris - og ærgerligt, at man ikke får en passende og pænt designet oplader med.

Det manglede da bare!

Teknologi - 19. apr. 2016 - kl. 16:55 Overraskende træk: Dette kan blive næste funktion i Netflix

5. Du skal have en fyldt sparegris
Som nævnt er prisen 1.999 kroner. Og det er i den tungere ende for en Bluetooth-højttaler i den størrelse.

Du får meget højttaler for 1.000 kroner i dag - hos Sonos endda en systemhøjttaler til 400 kroner mindre.

Men A1 virker allerede nu som noget særligt: med flottere design, flere muligheder og fantastisk lyd.

Vent eventuelt på anmeldelserne - Ekstra Bladet kommer i  næste uge - før du slagter grisen.

Se også: Apple: Så ofte beder dansk politi om hjælp til at spore iPhones

Og så lidt ekstra info...
Den grønne udgave af A1 er først i butikkerne om 14 dages tid.

Og da vi besøgte Humac, som sælger højttaleren, centralt i København, havde de alene gået seks eksemplarer ind.

Forvent derfor, at du godt kan møde en tom hylde de første par dage, indtil lagrene er fyldt op med både de grønne og alu-farvede A1'ere.

Se også: Klammere end et toiletsæde: Sådan gør du din mobil ren

Skærm

Hent flere
Hent flere