Ny Chromecast på vej

Google lancerer snart en Chromecast-tv-boks med Android TV og fjernbetjening. En konkurrent til Apple TV?

Googles Chromecasts er streaming-enheder, du nemt kan sætte til dit fjernsyn og sende indhold til via din telefon, tablet eller computer. Foto: Beck Diefenbach/Ritzau Scanpix
Googles Chromecasts er streaming-enheder, du nemt kan sætte til dit fjernsyn og sende indhold til via din telefon, tablet eller computer. Foto: Beck Diefenbach/Ritzau Scanpix

Google er angiveligt på vej med en Chromecast Ultra i anden generation. Og den kommende model er baseret på Android TV-platformen. Det fortæller kilder tæt på Googles planer til 9to5Google, skriver MereMobil.dk.

Den største nyhed er nok en ekstern fjernbetjening i stil med, hvad der kendes fra Apple TV. Dermed ligner den kommende Chromecast en oplagt Apple TV konkurrent.

Googles fjernbetjening vil desuden indeholde en mikrofon, der bruges til at tale med Google Assistant. Fjernbetjeningen kan også programmeres til betjening af ens fladskærm.

Fjernbetjeningen har angiveligt passeret de amerikanske myndigheders godkendelse.

Se også: Apple: Sådan desinficerer du din iPhone

Chromecast Ultra i 2. generation vil understøtte 4K HDR-indhold samt forbindelser via Bluetooth og wi-fi, forlyder det fra rygterne.

Den forventede kommende Chromecast vil i sit fysiske udtryk minde meget om de Chromecast-enheder vi i forvejen kender, skriver 9to5Google.

På Chromecast Ultra vil brugerne kunne tilgå apps som YouTube, Netflix, Disney+, Hulu og mange andre streamingtjenester. Naturligvis bliver der adgang til flere apps via Google Play, så også Viaplay, TV 2 Play og flere andre tjenester kan bruges på enheden.

Aktuelt er der ingen forklaring på hvorfor Google pludselig ændrer strategi og udvikler en ny Chromecast med fjernbetjening på Android TV-platformen. Styrken ved Chromecast har netop været, at smartphonen var omdrejningspunktet for betjeningen.

Se også: Apples ure går i blodet

Artiklen er lavet i samarbejde med MereMobil.dk

Ved at lancere en Android TV baseret 'boks' går Google jo lidt på strandhugst blandt producenterne af TV-skærme, der baserer deres skærme på Android TV.

Jeg har selv haft en ufattelig dårlig oplevelse med Android TV, der kun sjældent bliver opdateret. Både TV-producenter og Google virker ret ligeglade med platformen.

Mit forholdsvis nye TV kører stadig med Android 8 og sikkerhedsniveau 1. september 2019. Android TV 10 blev frigivet den 10. december 2019.

De manglende opdateringer kan selvfølgelig ændre sig med en ny Android TV-baseret Chromecast og et øget fokus fra Google. Vi får se.

Pris og tilgængelighed er ukendt, men lanceringen skulle have fundet sted på Google I/O 2020 i maj, der blev aflyst af hensyn til corinasituationen.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

39 kommentarer
Vis kommentarer