Ny farve til OnePlus 5T rammer Danmark

Rød udgave af OnePlus 5T lanceres i morgen herhjemme, men alene i den dyreste udgave

Rød er den fjerde version, som OnePlus 5T er produceret i gennem sin korte levetid. Tidligere er telefonen solgt i sort, hvid og en særlig Star Wars-udgave. PR-foto
Rød er den fjerde version, som OnePlus 5T er produceret i gennem sin korte levetid. Tidligere er telefonen solgt i sort, hvid og en særlig Star Wars-udgave. PR-foto

Farven har for længst ramt markederne i andre lande, men nu er det så Danmarks tur til at kunne købe OnePlus 5T i lavarød.

Telefonen sættes i morgen til salg herhjemme hos både OnePlus og YouSee, mens Teleselskabet 3 ikke lige nu tager farven ind i sit sortiment.

Se også: Teleselskab skærer hårdt i udlandsprisen: Gør det gratis at ringe

PR-foto
PR-foto
 

Se også: Test af OnePlus 5T: Stadig årets bedste Android til prisen

Kun den dyreste udgave
Det er dog alene den dyreste udgave til 4299 kroner med 128 gigabyte hukommelse og otte gigabyte RAM, der kan købes i den nye farve.

Sådan var det også med den særlige Star Wars-udgave, der senest er lanceret i serien, og som i tillæg var 200 kroner dyrere.

Du kan fortsat købe modellen i en billigere udgave til 3799 kroner, hvis du kan leve med standardfarven sort.

Det ventes, at OnePlus senere i år lancerer en helt ny model.

Se også: Har du købt mobiltelefon her? Så kan dit kreditkort være misbrugt

Det skal du vide om OnePlus 5T

6,01 tommers AMOLED display (18:9)

Skærmens opløsning er 1080p (1080 x 2160 pixels)

OnePlus 5T har samme processor, RAM (6/8) og muligheder for intern hukommelse (64/128) som OnePlus 5

Batteriet og hurtigopladning er ligeledes den samme som på forgængeren

OnePlus 5T er en smule tungere - 162 gram mod 153 gram

Telefonen har dog næsten samme format som forgængeren, men altså en større skærm. Det er muligt, fordi kanterne på telefonen er skrumpet voldsomt

Telefonen bruger USB-C, men har fortsat et normalt hovedtelefonstik

Dualkameraet på OnePlus 5T er mere lysstærkt end forgængeren. Begge linser er nu blænde 1.7

OnePlus 5T får samme pris som OnePlus 5, nemlig 3799 kroner for mindste udgave med 64 GB intern hukommelse og 6 GB RAM. Og 4299 kroner for 128 GB intern hukommelse og 8 GB RAM

Telefonen har Android 7.1.1, men får i begyndelsen af 2018 Android 8.0 Oreo

Du kan bruge to sim-kort i OnePlus 5T. Det ene på 4G og det andet på 3G

Læs mere om telefonen her

Teknologi - 14. dec. 2017 - kl. 15:48 Danmark på eksklusiv smartphone-liste

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen