Ny højttaler på vej: Apple opfører sig som en skildpadde

Ordet ’først’ findes slet ikke i Apples ordbog - HomePod er seneste eksempel

Danmark er traditionen tro bagerst i køen, når Apple lancerer særlige produkter som HomePods. Tidligst til efteråret ventes højttalerne at ramme det danske marked. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Danmark er traditionen tro bagerst i køen, når Apple lancerer særlige produkter som HomePods. Tidligst til efteråret ventes højttalerne at ramme det danske marked. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Når Apple om få dage sætter sin nye smarte højttaler HomePod til salg i USA, Storbritannien og Australien, sker det ikke kun med mange ugers forsinkelse. Højttaleren, der koster 2000 kroner uden danske afgifter, mangler også flere afgørende funktioner.

For eksempel kan brugerne ikke sætte HomePods sammen i stereo eller sende samme lydkilde ud i flere rum, som man kan med produkter fra konkurrenter som Sonos.

Apple er ganske enkelt ikke klar med sin nye udgave af AirPlay, som er kravet til, at funktionerne virker.

Teknologi - 28. jan. 2018 - kl. 23:57 Test af Tiny Audio C5: Gør din bil klar til fremtidens radioformat

Kendt som langsom
Lanceringen ville i alle andre firmaer blive betragtet som en klar fiasko. Men hos Apple findes ordet ’først’ slet ikke i ordbogen.

Som Dieter Bohn fra The Verge konstaterer:

- Den originale iPhone blev lanceret med en langsom 2G-forbindelse og ingen apps. Apple Watch var langsom, for dyr og forvirrende.

- I dag er iPhone det største hit i forbrugerelektronik, der nogensinde er lanceret. Og Apple Watch er kommet over problemerne og er langsomt på vej til også at blive et hit.

Det er dog ikke alene de manglende stereofunktioner, der gør HomePod til handicappet ved fødslen. Højttaleren er også stemmestyret med Apples Siri, der er langt bagefter konkurrenterne Google Assistent og Amazons Alexa.

Mens Googles og Amazons enheder kan hente millioner af data fra nettet eller bestille mere opvaskemiddel, kan Siri langt mindre.

Du kan styre Apples egen musiktjeneste med stemmen og få basale informationer læst op. Du kan også kontrollere smarte ting i hjemmet, der er koblet på Apples HomeKit-system.

Se også: Test: Smart lys er mere voksen men har rødder i fortiden

Sådan bliver iOS 11.3

Samtidig med lanceringen af HomePod har Apple også løftet sløret for, hvordan det kommende mobile styresystem iOS 11.3 bliver.

Blandt nyhederne er fire nye Animojis til iPhone X, bedre AR-funktioner og nemmere adgang til at overvåge enhedens batteri.

Du kan læse meget mere her.

Se også: Dansk firma vinder på Wozniacki: Landede aftale før hendes triumf

Kræver et par
Ifølge nogle af de få techjournalister, der har hørt, men ikke testet HomePod, er højttalerens største kvalitet derfor lyden:

- HomePod kan trods sin størrelse spille ganske højt og har lidt mere bas og en mere veldefineret lyd end Sonos One, konstaterer David Carnoy fra CNET.com.

- Mit første indtryk af HomePod er, at den lyder virkeligt godt og bestemt klarer sig godt i forhold til konkurrenterne.

- Men som alle højttalere har HomePod sine begrænsninger.

Ifølge David Carnoy kræver HomePod, at man køber to enheder og sætter dem i stereo for virkelig at få noget ud af købet.

Se også: Vi køber færre hovedtelefoner: Disse danske modeller er et tjek værd

Danmark må vente
Pris og lancering i Danmark er p.t. ukendt. Forvent, at vi skal langt forbi sommeren, før HomePod kan købes herhjemme.

Senere på foråret bliver der mulighed for at købe højttalerne i Tyskland og Frankrig.

Se også: Ny software gør din OnePlus-mobil bedre - hvis du tør

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen