Ny Sonos-app på vej: Splitter dine højttalere

Både et nyt styresystem og en ny app ændrer markant måden, du kan bruge højttalere fra Sonos på

Ældre enheder fra Sonos vil ikke kunne bruges på den nye app og det nye styresystem kaldet S2. Foto: Sonos
Ældre enheder fra Sonos vil ikke kunne bruges på den nye app og det nye styresystem kaldet S2. Foto: Sonos

Sonos S2 er navnet på den nye app og det nye styresystem, der fra juni 2020 markant ændrer måden, som selskabets højttalere bruges på.

Tirsdag eftermiddag meldte Sonos således ud, at nyere højttalere og andet udstyr fra firmaet får adgang til nye funktioner og bedre brugeroplevelser med den nye app.

I nogle tilfælde bliver der også mulighed for at spille musik i en bedre kvalitet og bruge højttalerne i en mere moderne hjemmebiograf.


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Disse enheder virker ikke

Her er listen over Sonos-enheder, der fremover ikke virker med den nye app og det forbedrede styresystem:

Zone Players

CR200

Bridte

Connect (Gen 1)

Connect:Amp (Gen 1)

Play:5 (Gen 1)

Kilde: Sonos

Christian Eriksen sammenligner England og Italien. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 18:51 Eriksen før kæmpe brag: - Meget forskelligt fra England

Prisen er imidlertid, at ældre udstyr og højttalere ikke overføres til den nye app, der ellers længe har været efterspurgt af mange Sonos-brugere. Dette udstyr skal fremover styres fra en såkaldt S1-app, som har færre funktioner.

Det betyder også, at man skal træffe et valg, hvor man for eksempel samler alt udstyr - også det nyere - på den 'forældede' S1-app. Eller splitte højttalerne op i et S1 og S2-system. Man kan nemlig ikke bruge S1 og S2-udstyr sammen i den nye S2-app.

Produkter, der lanceres efter 1. april 2020, vil i øvrigt alene virke sammen med S2-appen og styresystemet, oplyser Sonos.


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Her kan du se, hvordan enhederne fra Sonos fremover understøttes. Grafik: Sonos
Her kan du se, hvordan enhederne fra Sonos fremover understøttes. Grafik: Sonos
 

Sonos: Det kan du gøre

Herunder kan du se de fire muligheder, som der ifølge Sonos er for at bruge nyere og ældre udstyr sammen eller adskilt:

1. Tag S1-produkterne ud af dit system. Lad de S2-kompatible produkter blive, og du er klar til at downloade den nye Sonos-app i juni.

2. Udskift S1-produkterne med tilsvarende S2-kompatible enheder. For kunder, der vælger denne løsning, giver Sonos 30 procents rabat som en del af Trade Up-programmet.

3. Kør dit nuværende system på S1-app'en.  Sonos vil stadig lukke sikkerhedshuller, fixe bugs og samarbejde med partnerne om at holde dine musik- og stemmetjenester kørende, så længe det er muligt.

4. Del dit system i to. Sonos vil i den nærmeste fremtid komme med instruktioner om, hvordan man deler sit system op. Desværre vil det ikke være muligt at parre et S1-system med et S2-system.

Se også: Sonos-højttalere får ny funktion

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

11 kommentarer
Vis kommentarer