Ny stor afsløring: Facebook løj da de lovede dig privatliv

Har delt dybt private data om brugerne med andre tech-giganter som Microsoft, Netflix og Spotify

Det var bare skuespil, da Mark Zuckerberg tidligere i år forsikrede amerikanske politikere om, at brugerne på Facebook har 'fuld kontrol' over deres data. Video: AP

Kan du huske, da Mark Zuckerberg tidligere i år forsikrede den amerikanske kongres om, at brugerne på Facebook har fuld kontrol over deres data? At du selv kan slå adgangen fra tredjeparter fra, hvis du ønsker det?

Allerede dengang blev udsagnet modtaget med en stor portion skepsis. Og med ganske god grund viser det sig nu.

For Mark Zuckerberg og Facebook løj både deres brugere og politikerne lige op i ansigtet, kan New York Times i dag afsløre.

Facebook har sandsynligvis også løjet over for de amerikanske myndigheder, da firmaet allerede i 2011 lovede, at man kun ville dele brugernes data med deres klare tilladelse.

Denne private og nu historiske chat med Mark Zuckerberg dokumenterer ganske godt, hvad han mener: brugerne er nogle idioter, når de gider dele dybt personlige data med Facebook.
Denne private og nu historiske chat med Mark Zuckerberg dokumenterer ganske godt, hvad han mener: brugerne er nogle idioter, når de gider dele dybt personlige data med Facebook.
 

Se også: Nyt kæmpe Facebook-svigt: Gav fri adgang til dybt private billeder

Adgang til private beskeder
Avisen har fået fingrene i hundredvis af interne papirer fra Facebook og talt med op mod 50 interne kilder, der beskriver, hvordan det sociale netværk med den ene hånd lukkede adgangen for talrige små firmaer, der gerne ville have adgang til brugernes data.

Men med den anden hånd blev der åbnet op for dybt private data, så Microsoft, Netflix, Spotify og godt 150 andre store firmaer kunne få lov til at læse med i brugernes private beskeder, se deres venners adresser og navne og udnytte talrige andre data.

Facebook har således solgt hundredvis af millioner af private data til disse store partnere hver eneste måned i perioden fra  2010 til og med i år, skriver avisen videre.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

5 pointer fra afsløringen

Her er de fem vigtigste pointer fra afsløringen af Facebooks dobbeltspil:

1 De lever af at handle med dine data: Facebook og Mark Zuckerberg fortæller ofte, at brugernes data ikke bliver solgt. Men det er kynisk pr-snak, for selvfølgelig bliver dine data data solgt. Det sker bare ikke direkte ved at sende rå data til andre firmaer, men ved at lave redskaber som firmaerne så kan bruge til at udnytte dine private data med.

2 De store partnere fik flere data end Cambridge Analytica: Man skulle tro, at skandalen om Cambridge Analytica er den største, der har ramt Facebook. Men denne sag er reelt meget værre - for nu er der beviser for, at Facebook med vilje og med helt åbne øjne har delt mange flere data, end Cambridge Analytica nogensinde fik.

3 Brugerne har aldrig givet lov: De data, som flere end 150 store firmaer fik adgang til, har brugerne ikke altid givet lov til at blive delt. Data er ofte blevet suget ud af Facebooks systemer via en skjult bagdør og ikke via en app, som brugerne selv har godkendt og bruger.

4 Facebook har været sjusket: I deres iver for at lave aftaler med flere store partnerfirmaer har Facebook reelt mistet overblikket og ved i dag ikke præcist, hvor mange og hvilke data der er endt hvor.

5 Myndighederne svigtede: Hvor var de amerikanske myndigheder henne? Har de overhovedet ført nogen kontrol med Facebook i de år, hvor firmaet voksede sig til at blive verdens største ejer af private data? Tilsyneladende har de snorksovet i timen.

Kilde: New York Times

Teknologi - 27. nov. 2018 - kl. 23:33 Facebook blev advaret mod potentielt datalæk i 2014

Ingen penge i sandheden
Idéen med samarbejdet var naturligvis penge. For der er masser af penge i at lade andre tech-giganter bruge data, som de så kan tjene penge på, som Facebook så kan tjene penge på.

Derimod er der tilsyneladende meget få penge i at tale sandheden og være ærlig om, hvem man er, viser dagens afsløringer fra New York Times.

Facebook afviser over for avisen, at firmaet er løbet fra 2011-aftalen med myndighederne om, at brugerne skal give lov til, at deres data bliver delt.

Det er bare ikke Facebook, men firmaerne, som data er delt med, der har ansvaret for, at der faktisk er givet en tilladelse, understreger firmaets talsmand.

Det var bare skuespil, da Mark Zuckerberg tidligere i år forsikrede amerikanske politikere om, at brugerne på Facebook har 'fuld kontrol' over deres data. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Det var bare skuespil, da Mark Zuckerberg tidligere i år forsikrede amerikanske politikere om, at brugerne på Facebook har 'fuld kontrol' over deres data. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
 

Teknologi - 26. nov. 2018 - kl. 15:41 Vil fælde Mark Zuckerberg med snedig plan

Facebook: Alt er i orden
Med andre ord regner Facebook i dag med, at det har firmaerne styr på. Firmaet afviser også i et længere blogindlæg om sagen, at de har gjort noget forkert - alt er gjort med brugernes tilladelse og for at hjælpe brugerne, forklarer firmaet.

Facebook erkender imidlertid også, at man burde have grebet ind tidligere og stoppet strømmen af data, som de dog ikke mener er blevet misbrugt.

Netflix: Vi har aldrig kigget i beskeder

Hos Netflix lyder den officielle forklaringe i dag, at samarbejdet med Facebook alene har handlet om at gøre streamingtjenesten mere social:

'Gennem årene har vi prøvet forskellige metoder til at gøre Netflix mere social. Et eksempel er en funktion, vi lancerede i 2014, der gjorde det muligt at anbefale tv-serier og film til vennerne via Messenger eller direkte via Netflix.'

'Det blev aldrig en populær funktion, så vi lukkede den i 2015. På intet tidspunkt har vi haft adgang til private beskeder på Facebook eller bedt om adgang til dem.'

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere