Ny teknologi kan afsløre delte passwords på Netflix

Kunstig intelligens opdager, hvis du deler dine password med andre - konsekvensen kan blive en lukket konto eller dyrere abonnement

Det koster tjenester som Netflix formuer, at brugerne deler deres passwords. Foto: Matt Rourke/AP
Det koster tjenester som Netflix formuer, at brugerne deler deres passwords. Foto: Matt Rourke/AP

Det kan snart være slut med at dele passwordet til Netflix, HBO Nordic eller Viaplay med venner og bekendte. For selvom streamingtjenesterne indtil nu har ignoreret misbruget, så er det dyrt i tabte indtægter. Og en ny teknologi giver nu tjenesterne et stærkt våben til at slå ned på delte passwords.

Ifølge magasinet Variety har det britiske firma Synamedia netop introduceret teknologien, som i næste uge vises frem under techmessen CES i Las Vegas.

Ideen er, at man med kunstig intelligens kan overvåge mønstre, i den måde et abonnent bliver brugt på.

Susanne Biers nye film på Netflix har sat i en lidt uheldig trend i gang, mener streamingtjenesten. Foto: Saeed Adyani/Netflix Film, tv & radio - 3. jan. 2019 - kl. 21:41 Netflix advarer mod farlig trend: 'Lad være med at skade jer selv'

Avanceret overvågning
Det kan være overvågning af, om der streames samtidig fra flere fysiske steder i landet, om der streames uforholdsmæssigt meget, eller tjekke andre mønstre i forbruget, der afslører, at det er vidt forskellige husholdninger, der bruger den samme konto.

- Tidligere kunne tv-branchen sikre deres indhold med særlige tv.bokse. Men i dag streames meget, hvilket gør det svært at føre kontrol med, hvor indholdet bliver brugt.

- Et password kan jo bruges alle steder, siger produktchef Jean-Marc Racine fra Synamedia til Variety.

Se også: Netflix bøjer sig for diktatur og fjerner tv-afsnit

Skal bruges med måde
Selvom han garanterer, at den nye teknologi kan sætte en effektiv stopper for misbruget, advarer han imod, at tjenesterne bruger teknologien så hårdt, at den skræmmer kunderne væk.

En løsning kan i stedet være, at 'misbrugerne' mødes af advarsler på skærmen, opfordres til at tegne et dyrere abonnement med flere streams, eller i værste fald blokeres fra at se det mest populære indhold på streamingtjenesten.

Susanne Bier slår vild rekord med 'Bird Box'. Foto: Andreas Rentz Film, tv & radio - 29. dec. 2018 - kl. 18:25 Netflix afslører vanvittig dansk rekord: Aldrig set før!

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen