Ny tv-boks fra YouSee: Her er 10 ting du skal vide

Digital tv-boks leveres uden tekst-tv og mobile funktioner - men de kommer, lover YouSee

Ekstra Bladets digitale ekspert, Heine Jørgensen, forklarer nærmere her om den nye digitale tv-boks fra YouSee

Opskriften på et godt gammeldags skænderi hen over spisebordet lyder sådan her: nævn en af tv-boksene, som de danske kabel-tv-selskaber de seneste år har sendt på markedet.

Og så er scenen sat til en meningsudveksling af de helt store.

Sådan ser den nye tv-boks fra YouSee ud. (Foto: Heine Jørgensen) Teknologi - 14. apr. 2016 - kl. 09:39 YouSee: Du skal se fjernsyn på en ny måde

For mange brugere har ganske blandede oplevelser med boksene, der i nogle tilfælde har været ulogisk bygget op, langsomme at bruge og tudegrimme at kigge på.

Torsdag forsøgte YouSee så at gyde olie på vandene med deres bud på en fremtidssikret tv-boks. Her er 10 ting, du skal vide om boksen.

 

1. Gemmer tv du ikke vidste du ville se
Du kan selv optage tv-serier og film fra de kanaler, du har abonnement på. Og materialet kan blive liggende lige så længe på den lokale harddisk, som det passer dig.

Men YouSee gemmer også - i en datasky - udvalgte tv-serier for dig.

De ligger typisk en måneds tid, men giver dig altså masser af indhold allerede, når du slutter boksen til dit fjernsyn for første gang.

Ny digital boks fra YouSee skal gøre det nemmere at opbygge præcis den tv-pakke, du har lyst til at se. (Foto: Jens Dresling) Teknologi - 14. apr. 2016 - kl. 08:43 YouSee klar med ny tv-boks i dag: Kan den få dig til at blive?

2. Har masser af plads
Når du selv gemmer tv-indhold, sker det på den indbyggede harddisk.

Og den er stor: 1 TB plads - eller 1000 GB - kan harddisken rumme.

 

3. Fungerer bedst med kabel
YouSee lover, at de bedste mulige WiFi-antenner er bygget ind i boksen.

Men deres egen - og vores - anbefaling: sæt i stedet et netværkskabel i.

Kun på den måde får du den bedste brugeroplevelse.

4. Opdaterer hele tiden
Noget af datakraften skal bruges til at hente opdateringer med.

YouSee arbejder på, at der mindst hver 6. uge sendes opdateringer ud.

De lægges typisk på om natten eller på tidspunkter, hvor du alligevel ikke bruger boksen og den indbyggede harddisk.

 

5. Er ikke særlig mobil
Som vi skrev tidligere i dag: hvis YouSee skal vinde kampen om kabel-tv-kunderne, skal deres tilbud være meget mobilt.

Man skal kunne styre tv-boksen fra sin mobiltelefon eller tablet. Og man skal ikke mindst kunne streame optaget indholdet og live-tv fra den direkte til de mobile apparater.

Ingen af delene kan YouSee levere fra begyndelsen - og det er rigtigt ærgerligt. Muligheden for at indstille boksen på afstand, ventes YouSee at give på et tidspunkt i den nærmeste fremtid.

Derimod lød det på torsdagens pressemøde ret tvivlsomt, at firmaet kan forhandle aftaler med alle rettighedshaverne om, at du også mobilt kan se dit optagede indhold.

Det er en klart ommer, YouSee!

6. Du skal betale for den
Det havde været et scoop for kunderne, hvis YouSee i dag var gået hele vejen og havde tilbudt tv-boksen som en gratis del af abonnementet.

Men nej - du skal hoste mindst 30 kroner op om måneden. Og flere penge hvis du vil slutte flere tv til systemet.

 

7. Har en underfrankeret lillesøster
De ekstra tv-bokse, som du fx kan sætte til fjernsynet i køkkenet eller soveværelset, er ikke af samme styrke og størrelse som boksen her.

Det er derimod en 'underfrankeret' lillesøster, der alene fungerer som terminal og forbindelse til den store boks.

Du får altså ikke en ekstra harddisk på 1 TB for hver ekstra boks, du bestiller.

Prisen er 99 kroner om måneden - og du kan for det beløb få op til 4 'søster-bokse'.

8. Ingen stemmestyring
Du skal have fat i den aflange fjernbetjening, som følger med i kassen, hver gang du vil betjene tv-boksen.

Der er nemlig ingen intelligent stemmestyring eller mobil betjeningsmulighed.

Heldigvis kan fjernbetjeningen kodes til også at betjene de mest gængse fjernsyn på markedet.

 

9. Tekst-tv mangler
Det virker gammeldags - men tekst-tv er fortsat meget brugt ude i de små stuer. Men det bliver ikke med denne tv-boks, at du ser de seneste tekst-tv-nyheder fra DR.

YouSee har nemlig ikke nået at lægge tekst-tv i systemet, inden det kommer til salg fra på mandag.

Du må vente i hvert fald nogle uger, før det virker.

10. Gamle kunder får ingen fordele
'Kære trofaste kunde - vil du have vores nye tv-boks? Her er den - gratis.'

Og nej - det bliver så ikke beskeden, som trofaste kunder med ældre tv-bokse modtager den kommende tid.

Alle kunder er ifølge YouSee stillet lige. Så hvis du vil af med din gamle boks, betaler du - som alle andre - og har ingen særlige fordele.

Det vil sige: alle har samme fordel da det er gratis at teste boksen i en måned og sende den tilbage, hvis den ikke lever op til forventningerne.

Skærm

Hent flere
Hent flere