Nyt kæmpe Facebook-svigt: Gav fri adgang til dybt private billeder

6.8 millioner brugere risikerer, at deres dybt private billeder er blevet delt med hundredvis af apps

Tilliden til Facebook har fået endnu et alvorligt knæk. Foto: Jeff Chiu
Tilliden til Facebook har fået endnu et alvorligt knæk. Foto: Jeff Chiu

Hvis Facebook-stifter Mark Zuckerberg troede, at han ville få en stille stund efter kritikken de seneste måneder er haglet ned over Facebook, så må han tro om igen.

Problemerne om databeskyttelse fortsætter for it-giganten Facebook, der muligvis har gjort private billeder fra næsten syv millioner brugere synlige for andre apps, de tidligere har anvendt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

Hvad handler Facebook-skandalen egentligt om? Få svar her. Video: Ekstra Bladet

Se også: Solgte til TDC og lovede gode priser: Nu bliver det dyrere

Gav adgang til udelte billeder
Teknisk direktør hos Facebook Tomer Bar har udsendt en meddelelse, hvori han forklarer problemet.

- Når nogen giver en app tilladelse til at få adgang til deres billeder på Facebook, giver vi normalt kun appen adgang til de billeder, som brugeren deler på sin tidslinje.

- I det her tilfælde har en fejl potentielt givet appudviklerne adgang til andre billeder. Blandt andet billeder delt på Facebook Historier og på Marketplace, siger Tomer Bar.

Også billeder, som brugerne aldrig har offentliggjort og delt med andre, men alene uploadet til Facebook, gav fejlen adgang til.

Lær hvordan du sletter din profil på Facebook. Video: Ekstra Bladet

Teknologi - 27. nov. 2018 - kl. 23:33 Facebook blev advaret mod potentielt datalæk i 2014

Billeder skal slettes
Billederne har været tilgængelige for tredjepartsapps fra 13. til 25. september.

- Vi er kede af, at det er sket. Vi vil samarbejde med udviklerne for at slette billeder fra de ramte brugere, siger Tomer Bar.

Facebook vil nu kontakte de brugere, der kan være ramt af fejlen. De vil få mulighed for at se, hvilke billeder der er delt uden deres accept.

Få gode råd om at beskytte dig bedre på Facebook, hvis du ikke allerede har slettet din profil. Video: Ekstra Bladet

Teknologi - 26. nov. 2018 - kl. 15:41 Vil fælde Mark Zuckerberg med snedig plan

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere