Nyt trick ved pengeautomater: Stjæler millioner med en mobiltelefon

Hackere fik 41 pengeautomater til at udbetale kontanter alene ved at aktivere indbygget computervirus med en mobiltelefon

Hidtil har snyd ved pengeautomaterne været af mere 'fysisk karakter', hvor tyvene sætter en scanner ind, som aflæser kreditkortene. Men i Taiwan er tyvene nu brudt ind i infrastrukturen bag pengeautomaterne og får med et klik på en mobiltelefon store beløb udbetalt. Foto: EAST
Hidtil har snyd ved pengeautomaterne været af mere 'fysisk karakter', hvor tyvene sætter en scanner ind, som aflæser kreditkortene. Men i Taiwan er tyvene nu brudt ind i infrastrukturen bag pengeautomaterne og får med et klik på en mobiltelefon store beløb udbetalt. Foto: EAST

Mere end 10 millioner kroner blev forleden udbyttet, da to russiske forbrydere gik i gang med at tømme pengeautomater i Taiwan.

Metoden er tilsyneladende ganske udspekuleret. Tyvene havde nemlig på forhånd inficeret pengesystemet hos en af landets største banker, First Bank.

Og når de så stod foran en af bankens pengeautomater, kunne de med et klik på en mobiltelefon få automaten til at udbetale store beløb.

Se også: Vanvittigt kup: Tømte kreditkort for 85 millioner - på tre timer

Slap væk med pengene
I alt 41 automater blev tømt, før tyvene havde fået nok og skyndsomt forlod Taiwan.

Myndighederne mener, at de har identificeret de to kriminelle russere, der er på fri fod sammen med en mulig tredje gerningsmand.

Sagen tvang mindst fire banker i Taiwan til at lukke deres pengeautomater ned, mens de blev tjekket og malwaren fjernet igen.

Se også: Opfindsomme hackere: Smider farlige USB-nøgler foran firmaer

Tyve stjal millioner i Japan
Sagen er den seneste i en række af sager, hvor asiatiske banksystemer hackes og store millionbeløb stjæles.

Blandt andet lavede en bande i maj måned mere end 14.000 hævninger med falske kreditkort i Japan. Ved dette kup slap tyvene væk med over 80 millioner kroner i kontanter.

Og i Bangladesh hackede en bande sig ind i landets nationalbank og fik overført millioner, før bedrageriet blev opdaget og stoppet.

Teknologi - 4. maj. 2016 - kl. 20:38 IT-guruer: Sådan sikrer du dig mod at blive nettets næste offer

Skærm

Hent flere
Hent flere